Skip to content
Logo AmdiPt
  • AmdiPT
  • Om mig
  • Priser
  • Blog
  • Podcast
  • Kontakt

Tag: krafthastighedskurve

hypertrofi
Muskelvækst

Hypertrofi i teori – Følgeartikel til Stærkt Akavet ep. 3

Den følgende artikel har til formål at give en basal gennemgang af, hvordan muskler er opbygget, samt hvordan og hvorfor de vokser.

oktober 15, 2020oktober 16, 2020Christian Amdiaktin, hypertrofi, krafthastighedskurve, længdespændingsforhold, muskelfiber, muskelvækst, myofibril, myosin, sarkomer, styrketræning, titin, tværbrosdannelseLeave a comment

Populære artikler

    • Er det muligt at tage muskelmasse på, mens man går ned i fedtprocent? 502 views
    • Sådan øger du din mobilitet – Hoftebøjerne 354 views
    • Hvad sker der når du holder pause fra din træning? 300 views
    • Sådan øger du din mobilitet – Brystmusklerne 297 views
    • Den ultimative diætgrød 292 views

    Kategorier

    • Fedt- og vægttab (16)
    • Ikke-kategoriseret (1)
    • Konditionstræning (2)
    • Kost (15)
    • Kosttilskud (8)
    • Mobilitet (5)
    • Muskelvækst (36)
    • Psykologi (8)
    • Restitution (7)
    • Smerter (5)
    • Styrketræning (41)
    • Træningsprogrammer (2)
    • Udtalelser (15)

    Kontakt

    Email

    ca@amdipt.dk

    Lokation

    Søren Frichs Vej 34C, 8230 Åbyhøj

  • Website af Nikolaj Søgaard
    Billeder af Kenny Back

    • Instagram

    amdipt

    Personlig træner
    Prof. Bach. Fysioterapi
    MSc. Strength & Conditioning
    💪🏼Gør dig stærkere, smertefri og mere sexet! #amdipt #ballebiblen #stærktakavet

    Christian Amdi, Træner & Nørd
    Studier i utrænede kritiseres ofte, fordi utræne Studier i utrænede kritiseres ofte, fordi utrænede responderer på alt. Det gør det svært at finde forskelle mellem interventioner. Det gør det så kun mere interessant, at det her studie så store forskelle mellem grupperne. _ For det første er dette endnu et studie, hvori vigtigheden af stræk for muskelvækst observeres. Det her studie viser det virkelig tydeligt. Alle biartikulære (går over to led) muskler, der strækkes gennem hoftebøjning, oplever større vækst i seated leg curl, da musklen strækkes mere. De, der strækkes af hofteekstension (SAR), oplever større vækst ved lying leg curl. De, der ikke påvirkes af hoftefleksion/ekstension (BFS og GRA), oplever ingen forskel. _ En ting, man dog skal være opmærksom på, er, at mere ROM ikke altid er bedre. Det er en unuanceret og ærlig talt fejlagtig konklusion på baggrund af litteraturen. Nogle muskler er meget stræk-sensitive, mens andre ikke er. Dette betyder, at for nogle muskler er mere stræk bedre, mens mere ROM for andre kun er bedre op til et vist punkt. Grunden hertil skal muligvis findes i den individuelle muskels længdespændingsforhold, hvor nogle muskler i det fysiologiske bevægeudslag aldrig kommer ind på den descenderende del af kurven, hvor titin udfoldes og derved signalerer til stræk-induceret vækst. _ Hvad betyder dette så i praksis? For de biartikulære baglårsmuskler vil varianter, der involverer høj belastning i et stræk, være en god idé - f.eks. seated/kneeling leg curl og glute ham raises. For de monoartikulære baglårsmuskler vil varianten være mindre relevant, så længe knæfleksion er involveret. Man kunne også overveje øvelser som RDL, goodmornings og lignende til at inducere strækket i baglåret. Noget tyder dog på, at de rene hofteekstensionsøvelser ikke aktiverer den nederste del af baglåret lige så meget som knæfleksionsøvelser (2), ligesom adduktor magnus overtager en større andel af hofteekstensionen ifbm. hoftebøjning (2). Så måske vil væksten ikke være den samme her, men før det er undersøgt, er det bare en hypotese. Dertil er det vigtigt at huske, at sartorius jo voksede mest i den liggende variant, så for komplet vækst vil en kombination af flere øvelser over ugen nok være optimalt.
    How to: Atlasløft _ Hvad? Øvelsen, som mest af a How to: Atlasløft _ Hvad? Øvelsen, som mest af alt minder om stærkmændenes løft af atlasstenene. Det er desværre ikke den mest sete øvelser rundt omkring i centrene. Primært fordi de færreste centre ejer en atlassten. Med en tung D-Ball eller sandsæk kan man dog komme rigtig tæt på. Det vigtigste er bare, at det er akavet at løfte. En anden person kan måske også bruges. _ Hvorfor? Øvelsen træner hele kroppen, særligt underkroppen og ryggen, men der er faktisk ikke rigtig nogle muskler, der ikke bliver udfordret her. Særligt ryggen udsættes for belastning med stor runding, hvilket de fleste frygter og derfor er svage i. Dertil, så er de rundryggede løft noget, som længe har været frygtet, hvorfor folk typisk er svage i dem. Dette kan være problematisk, da det stadig ofte er den måde, vi løfter på i hverdagen. Det gør det let at overdosere belastningen. Hvorfor så ikke træne det lidt, så du er klar til det, når hverdagen tvinger dig. _ Hvordan? Hvor meget, man behøver at skovle underarmene ind under bolden og komme ned i benene, afhænger af vægten, så følgende gælder for tungere objekter. 1. 1. I krummet hugstilling skovles underarmene ind under objektet og presses sammen. Bolden skal altså primært løftes gennem et indadpres fra brystet samt albuebøj fra biceps. 2. 2. Herfra presses fødderne i jorden og knæene strækkes, indtil objektet er over knæhøjde. 3. 3. Objektet presses ind på låret, og knæene bøjes og presses indad, så du har skabt en hylde, hvor du kan slappe af og på ny få fat i bolden. 4. 4. Armene griber om objektet, og armene låses sammen. 5. 5. Squat op, ekstendér hofte og ryg og placér objektet på plateauet. _ Som med alle nye øvelser er dette en øvelse, hvor gradvis progression er anbefalet. Start med lettere objekter og byg op og supplér med bear hug carries, jefferson curls og generel bagkædetræning. #amdipt #peraonligtrænerchristianamdi #fitnessdk #fitfamdk #fitnessworld #fitnessworlddk #satsdk #repeatfitnessdk #arcadk #fitnessx
    Hurtigt eller langsomt vægttab? _ Det har længe Hurtigt eller langsomt vægttab? _ Det har længe været diskuteret, om det er bedst at prøve at smide vægten hurtigt eller bruge mere tid på det. På den ene side, så vil et hurtigt vægttab typisk være mere motiverende, men vil på samme tid også resultere i flere ofringer og restriktioner, hvilket kan mindske livskvalitet og øge risikoen for negative psykologiske tendenser såsom forstyrret spisning. _ På den anden side vil et mere langtrukket vægttab være mere overkommeligt, da tiltagende, der er påkrævet for et mindre kalorieunderskud, vil være mindre frihedsberøvende, ligesom den længere varighed muligvis også vil hjælpe til mere varige vaneændringer. Ulempen er da, at det tager længere tid. _ Hvilken tilgang, man vælger, er op til den enkelte, men bør tages ud fra et informeret grundlag. Rent fysiologisk har en ny metaanalyse af 7 studier vist, at varigheden på det samme vægttab (7,5-7,7kg) har forskellige betydninger for kropssammensætningen og forbrændingen (1). _ Ved at dele vægttabet ud over længere tid (9-36 uger vs. 5-12 uger), blev der set, at en større andel af vægttabet kom fra fedt (-6,7kg vs. -5,6kg) i stedet for fedtfrimasse (-0,6kg vs. -1,6kg), samt at nedgangen i hvilestofskiftet var lavere (87,5 vs. 136,9kcal/dag). _ Valget af tilgang vil altid have sine positiver og negativer. Hvad du vælger bør afhænge af, hvorfor du gør det. Hvad er realistisk? Hvad er planen for bagefter? Hvad kan du blive ved med? Er tallet målet eller er det at have det bedre i din egen krop? For de to ting hænger ikke nødvendigvis sammen.
    Indlæs mere … Følg med på Instagram

    © All right reserved, AmdiPT ApS, CVR:39141027

    • Cookie- og privatlivspolitik

    Booking Table

    We use cookies on our website to give you the most relevant experience by remembering your preferences and repeat visits. By clicking “Accept”, you consent to the use of ALL the cookies.
    Cookie settingsACCEPTERLæs mere
    Privacy & Cookies Policy

    Privacy Overview

    This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
    Nødvendige
    Altid slået til

    Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.

    Ikke nødvendige

    Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.