Skip to content
Logo AmdiPt
  • AmdiPT
  • Om mig
  • Online coaching
  • Blog
  • Podcast
  • Kontakt
Christian Amdi

Personlig Træner og Fysioterapeut

Hjælp mig med at få mere ud af min træning

Christian Amdi

Mit navn er Christian Amdi - bedre kendt som AmdiPT.

Jeg coacher folk som ønsker at få mere ud af deres træning. Som uddannet fysioterapeut med en mastergrad i Strength & Conditioning og flere tusinde klientsessioner bag mig står jeg klar til at hjælpe dig, uanset om du aldrig har trænet før eller har trænet på højt niveau i mange år.

Læs mere
På bloggen finder du dybdegående og evidensbaserede artikler omhandlende alt fra stort til småt indenfor kost og træning.

Blog

På bloggen finder du dybdegående og evidensbaserede artikler omhandlende alt fra stort til småt indenfor kost og træning.

Podcast

Her finder du mine optrædener hos andre podcasts og 'Stærkt Akavet', Niklas Meier og undertegnedes egen produktion.

ballebiblen

Webshop

I webshoppen finder du du alle de ikke-coaching relaterede produkter jeg tilbyder, bl.a. ballebiblen, evidensbaseret balletræning.

slide 1
slide 1
Image Slide 2
Helle, 58 år - Ønsket om stærkere og smertefri krop
Image Slide 2
Line, 26 år - Startede pga. smerter, blev for at blive stærkere
Image Slide 3
Anders, 26 år - Fokus på smerter, vægtløftning og at blive stærkere
Image Slide 1
Line, 26 år - Målet er at blive stærkere og smertefri
Image Slide 1
Nikolaj, 26 år - Ønsket om forbedret styrkeløftperformance
previous arrow
next arrow
Shadow

Udtalelser

Hvad siger klienter?

caret-down caret-up caret-left caret-right
Camilla 28 år

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Da jeg kontaktede Christian i foråret troede jeg bare det skulle være et kort forløb, men nu har vi været igang i fem måneder og jeg har ikke tænkt mig at stoppe lige foreløbig – so he is stuck with me 🙂 Jeg har fået rigtig meget godt ud af mit forløb med Christian bl.a. så føler jeg mig mere tilpas og tryg i træningscenteret, jeg sammenligner mig ikke ligeså meget med de andre og min krop føles lettere og stærkere end da jeg begyndte forløbet. Alle træninger sammen med Christian er både hyggelige, sjove og udfordrende. Han svarer på alle de spørgsmål man kan finde på og siger ikke noget om ting han ikke ved noget om. Jeg er blevet opereret i begge hofter, i forbindelse med det har jeg gået til en masse genoptræning, alle de fysioterapeuter jeg har gået ved der har opgivet at jeg kunne komme til at bruge min hofte fuldt ud og har konstateret det som en blivende bivirkning at jeg ikke har kunnet bøje min hofte mere end 90 grader på venstre ben. Men efter et par måneder med Christian kan jeg nu både tage strømper og bukser på stående, uden støtte på knæet og jeg kan bøje meget mere end 90 grader i hoften – det lyder måske som småting men det er det kun lige indtil den dag man ikke kan det længere. Christian har også lært mig at det er fint at øve sig, at en proces tager længere tid end én uge og at det er helt okay. De bedste anbefalinger her fra!

Helle 59 år

Jeg kontaktede Amdi med henblik på at få noget mere muskelmasse, jeg er 56 år og synes musklerne forsvandt . Jeg havde brug for hjælp til træning, da jeg havde nogle småskader, tennisalbue , skulder- og knæproblemer. Vi startede træning stille og roligt med hensyn til alder og skader. Efter et 10 ugers forløb har jeg taget muskelmasse på, tabt ca 6 kg og er fri for skader. Jeg har fået nogle gode spisevaner som holder ved og som giver mig masser af overskud, jeg sover som en sten og har bare fået det godt, hedeture , humørsvingninger som følger med overgangsalder er forsvundet. Jeg er blevet så afhængig af Amdi at jeg har forlænget med en ny 10 ugers periode (… vi har arbejdet sammen i over 2,5 år nu (red.)). Jeg giver gerne Amdi mine bedste anbefalinger. Han er en meget dygtig seriøs træner og et meget behageligt ungt menneske.

Frederik 23 år

En af de dygtigste jeg har mødt i branchen, ikke blot en dygtig træner, men også et skønt menneske som er helt nede på jorden og kan sætte sig i atletens sted. Bedste investering i din fremtid, fordi du får så meget mere ud af Christian end blot træning! Mine største anbefalinger til ham

Laura 22 år

Jeg både kan og har anbefalet Christian, til alle der ønsker et forløb med en kompetent træner, der tager hånd om sine klienter, vejleder, hjælper, guider og motiverer dem fra startskuddet lyder og til målstregen er passeret. Christian er som træner super fornuftig, skadesorienteret og har fokus på den sunde trænings- og kostmentalitet, og han ved, at der er andet i livet end ris, kylling og curls.

Lene 52 år
Jeg har i dag sluttet et 24 ugers forløb med hr. Amdi og jeg er meget tilfreds med hele forløbet.
Jeg har haft gode træningslektioner med godt humør hos træneren og mig, fået gode træningsprogrammer gennem forløbet, er blevet presset, løbende blevet opmuntret, fået rettet min teknik så øvelserne udføres rigtigt og har rykket mig rigtig meget i styrke. I mange af øvelserne har jeg fordoblet vægten fra start til slut. Ex. I dødløft fra ca. 50 kg til 100 kg. Jeg kan kun give Christian mine bedste anbefalinger til kommende klienter.
Jeppe 26 år

Efter at have bøvlet med en skulderskade i over 1½ år fik jeg hjælp af Christian, og efter 9 uger kunne jeg igen bænkpresse tungt uden problemer. Christian er super dygtig, og hans bredde viden og holistiske tilgang til kroppen og træning er guld værd!

Line 26 år
Christian er ufattelig dygtig til sit fag og en engageret træner. Man er ikke i tvivl om, at han går op i det han laver og gør sit bedste for sine klienter. Han tager sig altid tid til at snakke, vise/forklare øvelser eller besvare spørgsmål.
Mit forløb hos Christian har udelukkende været positivt og det mest individualiserede forløb, jeg har været i. Han er en meget forstående træner og mit indtryk er klart, at han går ligeså meget, hvis ikke mere, op i de øvrige faktorer i ens hverdag end blot træning. Han har derfor altid været klar til at justere programmet efter mit behov, prioritering og lyst, trods det kan have varieret meget fra uge til uge.
Christian er et fantastisk menneske, der er nem at snakke med og altid klar på et godt grin. Det er skønt at have fået mere end bare træning og tekniknørderi i vores sessioner.
Foruden at være blevet smertefri og stærkere, så har det bedste ved mit forløb klart været hans evne til og behov for at spørge ind til, hvordan øvelserne føles samt de øvrige faktorer, som har gjort mig mere bevidst ,og som jeg også har kunne tage med mig udenfor træningslokalet, hvilket har været den største PR af alle.
Kæmpe anbefaling herfra!

Kontakt mig

    Kontakt

    Email

    ca@amdipt.dk

  • Website af Nikolaj Søgaard
    Billeder af Kenny Back

  • Instagram

    amdipt

    amdipt
    Journal Club for Strength Enthusiasts _ Dette er e Journal Club for Strength Enthusiasts
_
Dette er et koncept, min vejleder @alyssajoyable startede en måned eller to efter, jeg startede på AUT med et mål om at samle de personer på universitetet, der var interesserede i at tale om styrketræning. Hver anden uge står en ny studerende for at gennemgå et selvvalgt studie, hvorefter vi sammen taler om metodiske problemer samt praktisk anvendelighed. Det er fuldstændig frivilligt og 100% efter studerendes og vejlederes egen interesse. 
_
For mange lyder det måske ikke særlig tiltalende, men for en træningsnørd som mig er det bare så dejligt et miljø at være en del af. Jeg får muligheden for at nørde det, jeg synes er interessant og så endda med nogle virkelig kloge og erfarne personer - både inden for det akademiske, men også inden for coaching.
_
Det ville jeg bare lige dele, og fordi enkelte (meget få) har spurgt mig, hvordan man bliver bedre til at læse studier, vil jeg sige, at sådanne setups nok er min største anbefaling. Nogle uddannelser gør det allerede, måske ikke så ofte og systematiseret, men hvis du og nogle bekendte har en stor fælles interesse og gerne vil blive bedre til det, er min anbefaling, at I sætter jer ned regelmæssigt og bare snakker om det. Det er gratis sparring og læring, og ja, der er måske mange andre ting, du hellere vil lave, men det er jo et prioriteringsspørgsmål.
_
Fortsat god fredag!

#amdipt #styrkecoach #smertecoach #onlinetræning #fysioterapeut #styrkeløft #danskstyrkeløft #danskstyrkeløftforbund #squat #bænkpres #dødløft #styrke #styrketræning #fitness
    Der findes stadig relativt få længerevarende stu Der findes stadig relativt få længerevarende studier på effekten af feedback, men de første er indtil videre yderst lovende, idet ingen finder nogen negativer, og næsten alle finder mulige fordele.
_
Visuel feedback af ens løftehastighed gør det muligt at udnytte effekterne af 'gamification', altså at omdanne træning til et spil eller en konkurrence, hvorved ens motivation øges. Udover at øge den akutte udvikling af power og kraft, ser det også ud til at skubbe ens oplevelse af udmattelse og derved tillade én at udføre flere gentagelser end ellers muligt. 
_
Det her ser jeg nok som den største styrke ved implementeringen af hastighedsbaseret træning. En ting er det autoregulative aspekt, men det er i særdeleshed denne akutte feedback, der med det samme fortæller, om du leverer din bedste indsats eller ej. Netop, at du skal bevise, du er klar til mere vægt og/eller reps. 
_
Det her er selvfølgelig ikke et must for fremgang, men hvis man virkelig går op i sin træning, er præstationsfokuseret, har økonomisk overskud og kan se det tiltalende i at få objektiv, øjeblikkelig feedback under sin træning, kunne det være værd at overveje, måske som julegaveønske. 

Reference: 
1) Weakley et al. (2023): The Effect of Feedback on Resistance Training Performance and Adaptations: A Systematic Review and Meta-analysis
#amdipt #styrkecoach #smertecoach #onlinetræning #fysioterapeut #styrkeløft #danskstyrkeløft #danskstyrkeløftforbund #squat #bænkpres #dødløft #styrke #styrketræning #fitness
    Tankegangen bag høj contextual interference (CI) Tankegangen bag høj contextual interference (CI) er, at vi skal “glemme” en opgave, fordi vi skal fokusere på noget andet. Det betyder, at når vi kommer tilbage til den første opgave, skal vi bruge mere kognitiv energi på at “huske” udførelsen igen, hvor den ved lav CI ligger “frit tilgængeligt” i arbejdshukommelsen. Dette kræver selvfølgelig, at det, du laver mellem sæt, er tilstrækkeligt udfordrende til at kræve dit fokus.
_
Da studiet var kort og i utrænede, er det svært at sige, om det kan have en praktisk relevant effekt for de mere trænede. For begyndere kunne det derimod sagtens have relevans, men at spille dart i centeret mellem sæt ville måske blive mødt med lidt modstand og undrende øjne. Da mange øvelser vil være nye og kræve øget fokus for den komplette nybegynder, vil en træningsstruktur af parrede øvelser sandsynligvis være rigeligt til at skabe en grad af CI, mens det over tid nok vil kræve mere komplekse øvelsesparringer. 
_
For den meget trænede kan der måske være noget at hente, hvis vi taler om indlæringen af nye cues, som har svært at blive automatiseret, når vægten bliver tungere. Her er det ikke utænkeligt, at man kunne lave noget, der stiller høje krav til fokus. Det kunne fx være noget. der udfordrede balancen (fx. fritstående hip airplanes) uden at medføre nævneværdig træthed. Det er ikke sikkert, at det vil gøre en stor forskel, men det er usandsynligt, at det vil have et negativt udbytte.

Reference:
Naimo et al. (2013): Contextual interference effects on the acquisition of skill and strength of the bench press 

#amdipt #styrkecoach #smertecoach #onlinetræning #fysioterapeut #styrkeløft #danskstyrkeløft #danskstyrkeløftforbund #squat #bænkpres #dødløft #styrke #styrketræning #fitness
    Indlæs mere … Følg med på Instagram

    © All right reserved, AmdiPT ApS, CVR:39141027

    • Cookie- og privatlivspolitik

    Booking Table

    We use cookies on our website to give you the most relevant experience by remembering your preferences and repeat visits. By clicking “Accept”, you consent to the use of ALL the cookies.
    Cookie settingsACCEPTERLæs mere
    Privacy & Cookies Policy

    Privacy Overview

    This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
    Necessary
    Altid aktiveret
    Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
    Non-necessary
    Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
    GEM & ACCEPTÈR