Kollagentilskud: Mirakelmiddel til sundere led og smuk hud eller komplet bullshit?

Indholdsfortegnelse

Kollagentilskud er lige nu det helt store emne – ikke kun i fitnessverdenen, men også blandt den almene befolkning, da det ifølge firmaerne, der sælger det, skulle resultere i større hudelasticitet og mindske rynker og/eller udviklingen heraf. Der er intet vigtigere, end hvordan du ser ud. Hvis du er grim og har rynker, så er du et dårligt menneske, og du burde have det dårligt med dig selv. Det var skrevet dybt sarkastisk, hvis du ikke er blevet udsat for tilstrækkeligt af mine skriverier. Tilbage i 2018 skrev jeg om kollagentilskud og dets effekter på ledsmerter, hvor jeg synes, at litteraturen var interessant, men stadig lidt ny til at komme med nogle endelige konklusioner. Siden da har tilskuddets popularitet taget fart pga. dets påståede effekter på huden. Da kosttilskudsfirmaer, producenter af skønhedsprodukter og kosmetologer alle har noget at tjene på salget af kollagentilskud, skal man dog være opmærksom på risikoen for, at de er lidt ekstra venlige, når de kigger på litteraturen – hvis de overhovedet kigger på den – ligesom kosmetologer ikke er uddannede til at læse videnskabelig litteratur og primært er rettede mod behandlingslære. Jeg siger ikke, at kosmetologer ikke ved, hvad de laver i praksis (det håber jeg, at de gør). Jeg har aldrig været ved kosmetolog, og jeg regner med, at de har meget mere viden om huden, end jeg har. Det, jeg siger, er, at kosmetolog-uddannelsen er en 1-årig deltidsuddannelse, som ikke har videnskabsteori på pensum og derfor ikke er egnet til at kunne kritisere forskning selv (https://viborghelsepraktik.dk/uddannelser/laegeeksamineret-kosmetolog/). Jeg regner med, at de har en brancheorganisation og undervisere, som står for den del, men det betyder også, at uden ekstra videreuddannelse er der en chance for, at kosmetologers viden hurtig bliver forældet eller måske er langsom til at blive opdateret på uddannelserne – ligesom på rigtig mange andre uddannelser. Så ligesom alle andre brancher er jeg absolut ikke mindre kritisk, når fagpersonerne udtaler sig om revolutionerende produkter – især produkter, der spiller på folks opfattede ”mangler”. Det ender ofte med at være et spil på folks usikkerheder og er dybt uetisk. Det er derfor vigtigt, at forbrugeren OG fagpersonen er korrekt informeret, og det er det, denne artikel har til formål at gøre. Så lad os komme i gang.

Dette er en følgeartikel til Stærkt Akavet ep. 20, om netop kollagentilskud. Episoden kan høres nedenfor.

Hvad er kollagen?

Kollagen er det vigtigste protein produceret i kroppen og udgør en tredjedel af al protein i vores krop. Kollagen består primært af aminosyrene glycin (33%) samt prolin og hydroxyprolin (22%), som danner en stabil helix-formet struktur bestående af tre lange kæder af aminosyrer (polypeptider) (29,30).

Mindst 28 former for kollagen er blevet identificeret med type I-III, som er de mest udbredte og kendte. Type I er mest udbredt i hud, knogle, tænder, sener, ligamenter og organer. Type II findes i brusk. Type III i hud, muskel og blodkar. Den primære forskel mellem de forskellige kollagentyper er deres molekylære struktur, som ændrer deres biologiske funktion.

Type I udvindes fra marinært- (udvinding fra fiskeskæl og skeletter), grise- eller kvæg-kollagen – og da type I-kollagen udgør 75-90% af kollagen i hud, hår, negle, sener og ligamenter, tænkes dette at være bedst til netop plejen af disse væv.

Type II udvindes typisk fra brusken af kyllinger eller kvæg. Da type II-kollagen udgør 50-60% af vores bruskvæv, tænkes bruskeffekterne at være størst efter indtag heraf.

Type III udvindes fra huden fra grise eller køer og er det næstmest udbredte kollagen i elastiske væv såsom hud, lunger, tarme og blodkar.

Grise- (porcine) og kvæg (bovine)-kollagen er typisk mere udbredt, og derfor billigere, og indeholder begge type I- og III-kollagen – medmindre det udvindes fra brusk, som så er type II.

Marinært kollagen indeholder derimod udelukkende type I-kollagen og skulle eftersigende have en højere optagelighed end kollagen fra grise og kvæg, men er typisk også dyrere og ikke egnet til personer med allergier for fisk.

Selve udvindingsprocessen er det, der har den største betydning for optageligheden og er også den, der differentierer mellem typerne og kan groft deles ind i tre typer (29,37,50):

Minimal forarbejdet kollagen
- Denne type kollagen har været udsat for minimal kemisk, termisk og enzymatisk behandling og vil have størstedelen af sin originale helix-formede proteinstruktur tilbage. Pga. den minimale forarbejdning vil optageligheden også være lavere. Et eksempel her er knoglesuppe eller bone broth.
Gelatine
- Gelatine er kollagen, der er udsat for delvis hydrolysering. Kollagenet udsættes skiftevis for høje temperaturer, sure og basiske opløsninger, hvorefter det filtreres, opkoncentreres og tørres. Mange af de originale proteinstrukturer er stadig til stede i gelatine, hvilket også betyder, at det ikke kan opløses i koldt vand og giver tekstur til fødevarer.
Hydrolyseret kollagen og specifikke kollagenpeptider
- De to ovenstående betegnelser er et udtryk for det samme, men navngivet efter metoden eller slutproduktet. Under udvindelsen af hydrolyseret kollagen/specifikke kollagenpeptider udsættes kollagenet for yderligere kemisk eller ensymatisk hydrolysering, som yderligere nedbryder proteinstrukturerne, så de nu består af kortere proteinkæder – kaldt peptider. Det gør, at proteinet nu kan opløses i koldt vand og ikke danner tekstur ligesom gelatine. Dette er formen, man finder i kollagenproteinpulver.

Formålet med indtagelsen af kollagen er både optagelsen af aminosyrene glycin, prolin og hydroxyprolin, men også specifikke kollagenpeptider – altså korte kæder af allerede sammensatte aminosyrer, der kan optages igennem tarmvæggen og komme ud i blodet. Det er nemlig vist, at efter indtagelse af diverse kollagenprodukter, er der, udover stigningerne i de specifikke aminosyrer, også fundet flere forskellige kollagen-specifikke peptider i blodet (1,23,37,43,48,49,51,55). Netop typen af kollagen-specifikke peptider, der ender i blodet, ser ud til at variere, alt efter hvilken slags væv kollagenet er udvundet fra, hvorfor det kan tænkes, at forskellige typer kollagen kan have forskellige virkninger.

Umiddelbart ser det ikke ud til, at der er stor forskel på hydrolyseret kollagen, gelatine eller bone broth ift. mængden af absorberet glycin, prolin og hydroxyprolin (1,50). Den primære forskel er tidsrammen, altså hvor aminosyrerne peaker i blodet efter 30-60 minutter ved hydrolyseret kollagen, så peaker de ved bone broth efter 90-120 minutter. Selvom jeg ikke er opmærksom på nogle studier, der har sammenlignet de to ift. specifikke kollagenpeptider, så ville jeg ud fra den højere nedbrydelse af kollagen efter hydrolysering enten tænke, at minimal forarbejdet er det samme eller bedre – men stadig langsommere optagelse.

Du behøver altså ikke specifikt lede efter hydrolyseret kollagen ift. effekten, men hydrolyseret protein smager ofte bedre, kan blandes med flere ting, er muligvis mere praktisk og er mere isoleret fra indtag af andre næringsstoffer, hvis det skulle være relevant. At lave din egen knoglesuppe eller bruge gelatine kan det samme, så længe mængden af samlet kollagen er den samme.

Hvorfor skulle kollagentilskud have en virkning?

Som nævnt indeholder kollagentilskud en aminosyreprofil, der domineres af glycin, prolin og hydroxyprolin. Denne aminosyresammensætning minder om den, vi har i vores kollagenvæv. Et specifikt indtag af disse aminosyrer vil derfor muligvis medføre et bedre byggemateriale, så vores krop bedre kan vedligeholde og opbygge vores kollagenholdige væv – hud, hår, sener, brusk og negle.

Ingen af disse aminosyrer er dog essentielle, hvilket vil sige, at vores krop selv kan danne dem. Vi ved endnu ikke så meget om behovet i mennesker, men selvom det ikke er livsfarligt, har et for lavt indtag af disse aminosyrer i dyr vist at begrænse vækst, nedsætte immunforsvar og flere andre sundhedsrisici (30).

Men hvis man skal drage en parallel til noget vi i træningsverdenen i hvert fald efterhånden ved, så er det, at selvom at der skal et ret stort underskud af protein og aminosyren leucin til for at decideret opleve sundhedsrisici. Der er dog stadig mange sundhedsfordele af hente ved indtage en større mængde heraf, især for muskelsundhed. Tanken herfor med kollagen er den samme – at et større indtag af glycin, prolin, hydroxiprolin og specifikke kollagenpeptider kan medføre øget sundhed af det kollagene væv. Det, vi skal finde ud af i denne artikel, er så, om det passer.

Hvad er forskellen på kollagentilskud og normalt proteinpulver?

Jeg var af oplevelsen, at protein bare var lange peptidkæder, som gennem fordøjelsen bliver nedbrudt til enkelte aminosyrer, der kan indgå i proteinsyntesen. Hvis alle proteiner bliver nedbrudt til aminosyrer, hvorfor har proteinkilden så en relevans?

Det er et godt spørgsmål og et spørgsmål, der generelt snakkes en del om i fitnessverdenen – nok primært ift. animalske mod veganske proteiner. Hvor sidstnævnte indeholder en mindre mængde essentielle aminosyrer (dem, vi ikke kan lave selv) og derfor ikke stimulerer muskelproteinsyntesen i samme grad efter indtag. Om dette er relevant ift. muskelvækst over lang tid, hvis man spiser nok protein i løbet af dagen, er nok et mere interessant spørgsmål. Selvom vi ikke ved så meget om det endnu, så kunne proteintypen godt være mere relevant, hvis det generelle indtag er lavt. Læs mere om betydning af proteinmængde, -kvalitet og -timing her.

Aminosyresammensætning for kollagen og valle

Men hvad er forskellen på kollagenprotein og normalt proteinpulver lavet af valle? Til højre kan du se aminosyreprofilen for de to proteintyper, hentet fra Oikawa et al. (2018) (39). Her kan man se, at valleprotein indeholder 3,4x flere essentielle aminosyrer, herunder 5,3x mere leucin pr 100g end kollagen, hvilket teoretisk set burde være bedre for muskelvækst. Modsat indeholder kollagen hhv. 12,3x og 2,8x mere glycin og prolin. Sammenlignet med kasein er der ikke den store forskel i prolinindhold, men glycinniveauerne er stadig 13,2x gange større i kollagen (1). Så der skal altså over 12x gange mængden af mælkeprotein til for at ramme samme mængde glycin, som der er i kollagen.

Dette er interessant af to grunde: 1) på den ene side tydeliggør det, at tilskud af kollagen må være nødvendigt, men 2) som du vil se senere, er doserne af kollagen i hudstudierne typisk på 1,2-5g pr dag, hvilket betyder at proteindoser fra mælkeprotein kun behøver at være på 15-60g for at give samme mængde glycin. Dertil udgør glycin 4-6% af proteinindholdet i kød (60), hvilket vil sige, at du ved indtag af 100g kød dagligt har indtaget 4-6g glycin, som svarer til indholdet i omkring 20-30g kollagenprotein.

Det er altså ret tydeligt, efter min mening, at det er ret let at indtage den mængde glycin, prolin og hydroxyprolin, som kollagen måtte give, i de doser der bruges i studierne, hvis du spiser nok protein i løbet af dagen – særligt hvis du også spiser kød.

Der er dog tre vigtige ting at have i mente: 1) som jeg skrev tidligere, handler det ikke kun om aminosyrerne, men også de her specifikke kollagenpeptider, som altså ikke kan findes i andet end kollagen (og kød, da kød har bindevæv, der er lavet af kollagen). Så for at få en mulig effekt fra kollagen, skal man sandsynligvis indtage noget animalsk. 2) Det understreger vigtigheden af kostkontrol i kollagenstudier, da et højt protein-, og særligt kødindtag, burde mindske effekten af kollagenprodukter pga. et højt indtag af aminosyrerne og kollagenpeptiderne i forvejen. 3) Vi ved ikke, om der et minimumskrav ift. dagligt indtag af kollagen i mennesker, og hvis der er, er der så fordele ved at gå over det?

Har kollagen en effekt på kropssammensætning?

Til at undersøge dette har vi 9 studier (9,16,18,24,26,39,54,57,58). Der er helt sikkert også andre studier derude, men disse er svære at finde, da de ikke har forsøgt at undersøge effekten af kollagen. Her har kollagen nemlig været brugt som placebo til f.eks. valleprotein, og selvom disse studier er lige så reelle at medbringe i denne gennemgang, er de bare rigtig svære at finde.

Det første studie er tilbage fra 2009 og er et, jeg ikke vil gå så meget ind i, da studievarigheden kun var 15 dage lang og dermed for kort til at fortælle os noget betydningsfuldt (18). Her fandt de ingen signifikant forskel i kropssammensætning efter 15 dage med 0,8g protein pr kg kropsvægt, hvor halvdelen heraf var opnået ved enten tilskud af valle- eller kollagenprotein i kvinder mellem 65 og 85 år.

I 2015 kom det første længere studie dog ud (58). Her gennemførte i alt 53 ældre sarkopeniske (lav muskelmasse) mænd 12 ugers styrketræning. Halvdelen af dem indtog 15g hydroliseret kollagenpulver (type I), og den anden halvdel indtog en placebo uden energi. Efter de 12 ugers træning havde kollagengruppen taget mere fedtfrimasse på (KOL = 4,22±2,31kg vs. PLA = 2,9±1,84kg) og var blevet stærkere (KOL = 16.12±12,9Nm vs. PLA = 7,38±13,2Nm). Det første studie er altså lovende ift. kollageneffekter på kropssammensætning og styrke. Resultaterne af dette studie er støttet op af et lignende studie i kvinder mellem 18 og 50 år, hvor der også blev fundet større stigninger i fedtfrimasse og styrke (kun i grebsstyrke, ikke i benpres) efter kollagentilskud (24). Det skal dog siges, at informationen givet omkring forsøgspersonernes generelle proteinindtag er meget mangelfuld, hvilket er problematisk, når vi snakker proteintilskud. Vi ved nemlig fra litteraturen på generelle proteintilskud og timing, at effekten af tilskud og timingen heraf ofte fjernes, når det samlede proteinindtag udlignes.

Vi har dog det problem, at fedtfrimasse ofte bruges som synonym for muskelmasse i træningsverdenen, og selvom dette er fristende, så er det ikke korrekt. Fedtfrimasse er nemlig en fællesbetegnelse for alt masse i vores krop, der ikke er fedt – dvs. muskel, knogle, væske, organer, bindevæv osv. Grundet netop sidstnævnte og kollagentilskuds foreslåede virkningsmåde, kan det tænkes, at forskellen i fedtfrimasse fra forrige studie er en forskel i kollagent væv. Netop dette satte Kirmse et al. (2019) sig ud for at teste. De gentog det tidligere studie til næsten punkt og prikke, udover at de brugte 57 trænede unge mænd, en lidt anden træningsprotokol blev brugt, og forsøgspersoner spiste 1,74-1,81g/kg protein. Det interessante er dog, at udover brugen af fedtfrimasse-mål brugte de også ultralyd og muskelbiopsi til at teste fremgangen i muskelvækst specifikt.

Her så de en stigning i fedtfrimasse (KOL = 2kg vs. PLA = 0,5kg, signifikant større i KOL) og styrke (KOL = 13,8% vs. PLA = 11,9%, ikke signifikant forskellig) i begge grupper. Det interessante er så, at ingen af grupperne lavede signifikant fremgang i muskeltykkelse, via ultralyd eller fibertværsnit via biopsi. Det tyder altså på, at kollagentilskud øger fedtfrimasse, men at der ikke er tale om muskelmasse. Hvor denne fedtfrimasse så ligger vides ikke, men det kunne tænkes at være bindevæv. Dette resultat er yderligere støttet op af Centner et al. (2019), som heller ikke fandt nogen signifikant fordel af kollagentilskud i muskeltværsnit eller styrkefremgang efter 8 ugers okklusionstræning i ældre mænd (9).

Alt i alt ser så kollagenprotein altså ud til at kunne medvirke til en øget fedtfrimasse, men ikke nødvendigvis øget muskelmasse, og styrkefremgang end placebo. Nu tænker du forhåbentlig, fordi du er skarp, ”men hvad ville der være sket, hvis vi havde brugt en anden form for protein?”. Det er et godt spørgsmål. Desværre ikke et, vi har vildt meget data på, da kollagen ikke har haft træningsvidenskabens interesse i særlig mange år. Der er dog enkelte.

Det første studie fulgte overvægtige kvinder (BMI >30) over 8 uger, hvor halvdelen indtog 26g valle- eller kollagenprotein dagligt (16). Efter de 8 uger havde begge grupper øget deres fedtfrimasse med 0,5kg, mens kun valleproteingruppen havde mindsket deres androide fedtvæv (fedt omkring overkroppen). Dette studie var uden træning, ligesom den kostmæssige kontrol helt klart var off – ud fra det selvrapporterede kalorieindtag og udeblivende vægttab. Studiet her gør os altså ikke særligt meget klogere, men uden træning og med et proteinindtag på omkring 1,25g/kg kropsvægt ser der ikke ud til at være den store betydning ift. proteintype.

Et andet studie undersøgte effekten af enten 60g valle- eller kollagenproteintilskud fordelt på to doser under først en uges kalorieunderskud (-500kcal/dag), efterfulgt af yderligere to uger med både kalorieunderskuddet og begrænset aktivitet (under 750 skridt/dag) (39). Efter de tre uger blev aktivitetsniveauet og energiindtaget sat op til normalen i en uge, kaldt restitutionsfasen. Undervejs testede man fedtfrimasse via DXA og proteinsyntesen. Under både kalorieunderskud og mindsket aktivitet blev der i begge grupper set et tab af fedtfrimasse og et fald i proteinsyntese, mens der i restitutionsfasen kun blev set en stigning i valleprotein-gruppen. Dette studie tyder altså på, at i kortvarige katabolske tilstande har proteintypen en mindre betydning for graden af muskeltab, men lige så snart et mere anabolsk miljø forekommer, er valleprotein superiort ift. at stimulere proteinsyntesen.

Dette er også støttet op af et senere studie af samme forskergruppe (38). Her observerede de, at indtaget af valleprotein medførte større stigninger i muskelproteinsyntese, der var hhv. 2 og 3x gange større i hvile og efter træning sammenlignet med kollagenindtag.

Det næste studie, jeg vil nævne, er et nyt studie, som havde til formål at sammenligne effekten af 10 ugers styrketræning med indtag af enten valle- eller kollagenprotein (54). Her blev der ikke set nogen signifikant forskel mellem grupperne for styrkefremgang, men valleproteingruppen oplevede større fremgang i fedtfrimasse målt med DXA, type-II fiber tværsnit målt med biopsi og biceps muskeltykkelse målt med ultralyd. Desværre for dette studie var det dog ikke kun proteintypen der var forskellig. Valleprotein-gruppen fik et tilskud bestående af 20g valleprotein, 2,5g kreatin, 2g leucin, 300mg calcium citrat og 1000IU D vitamin, mens kollagengruppen fik 20g kollagen, 1,4g alanin og 0,6g glycin. Det er selvfølgelig et problem, da kreatin er bevist effektivt for øgning af muskelmasse og forskellen i ekstra tilskud øger risikoen for flere mulige interaktioner.

Det sidste studie kommer Freiburg universitet fra en forskergruppe, som går igen en del gange i dette studie – 11 ud af 60 referencer i denne artikel kommer fra denne gruppe. Zdzieblik et al. (2021) undersøgte effekten af 12 ugers styrketræning med enten 15g kollagen, 15g valle eller 15g placebo efter styrketræning hos overvægtige middel aldrende mænd (57). Overraskende finder de, at kollagen resulterer i større stigninger i fedtfrimasse, muskelmasse og styrke end placebo. De finder desuden at valleprotein ikke er signifikant forskellig fra hverken kollagen og placebo. Ifølge tabellerne skulle placebo-gruppen have oplevet en stigning i fedtfri masse på 1,7kg over 12 uger, valleprotein-gruppen steg 2,3kg, mens kollagengruppen skulle have steget 3,4kg. Der er absolut ingen fysiologisk forklaring på hvorfor 15g kollagen, en dosis der er for lav til at optimalt stimulere muskelproteinsyntese med selv den mest effektive proteinform (valleprotein), skulle resulterer i større muskelvækst end samme dosis valleprotein. Havde der været ingen forskel, så kunne jeg gå med til det, da det er en lille dosis og utrænede og overvægtige mænd burde responderer på alt, men en forskel i den størrelsesorden giver ingen mening. Studiet lider dog også af et gennemgående tema fra forskningen på kollagen, og i særdeleshed denne gruppe; at studiet er sponsoreret af GELITA (kollagenproducenten), ligesom at flere af forfatterne får penge for at lave foredrag om kollagen eller har kollagen-relaterede patenter. De skriver, at GELITA ingen påvirkning har haft på resultaterne, men samtlige af resultaterne fra denne gruppe er meget overbevisende i kollagentilskuds retning.

Opsummeret, når det kommer til kropssammensætning, tyder det altså på, at kollagen er bedre end ingen protein, men kollagen er dog ikke lige så hensigtsmæssigt som valleprotein, når vi ønsker muskelvækst, ifølge studierne uden konfliktinteresser. Studier, der sammenligner kollagenprotein med andre proteintyper, er dog stadig få, ligesom kollagenstudierne i sig selv ofte lider under dårlig kostkontrol – hvilket gør det svært at kende effekten af kollagen vs. generelt proteinindtag.

Har kollagentilskud en effekt på sener, led og smerter?

Kollagen og C-vitamintilskud er begyndt at få stigende opmærksomhed i det videnskabelige miljø for dets potentiale for skadesforebyggelse og behandling af skader, hvor også den internationale olympiske komité (IOC) nævner kollagentilskud som et interessant tilskud (14,33).

Mange af de første studier er lavet i dyr (14), hvorfor man bør være skeptisk. Der er dog udkommet to studier i mennesker indenfor de sidste to år, der har testet effekten af kollagentilskud på kollagensyntesen (31,47). Det ene studie undersøgte dosis-responsforholdet (0, 5 og 15g gelatine) på de mekaniske egenskaber fra senen in vitro og kollagensyntesen in vivo, mens det andet undersøgte effekten af 15g gelatine, hydrolyseret kollagen, en 50/50-blanding heraf eller placebo kombineret med 50mg C vitamin en time før en senebelastende træning bestående af 6 minutters sjipning, hvorefter kollagensyntesen blev målt 4 timer efter træningen. 15g gelatine medførte en større kollagenpakningsdensitet uden stigning i sene-tværsnitsareal samt større styrke og kollagensyntesestigning end 0 og 5g gelatine (47). Lis og Baar fandt ingen forskel i kollagensyntese mellem kollagentyperne og placebo, sandsynligvis pga. af stor individuel variation i gruppen og et lavt antal deltagere. Det tyder altså på, at for stimulering af senevævet er mindst 15g kollagen nødvendigt, men der er intet, der tyder på, at én kollagentype er bedre end en anden.

Grunden til, at C-vitamin er inkluderet i studierne, er, at det er fundet at accelerere kollagensyntesen og type I-kollagenformering, i hvert fald i dyremodellen. Dog er virkningen af isoleret C-vitamintilskud på heling i kliniske studier tvivlsom (12).

Jeg blev for første gang interesseret i kollagentilskud tilbage i 2018, da jeg udviklede springerknæ-lignende symptomer og begyndte at undersøge, hvad man kunne gøre for at forbedre prognosen. Jeg har tidligere skrevet en artikel herom, som nu er omdannet til den nuværende artikel. Siden da er der heldigvis kommet lidt flere studier ud på emnet. Dengang var der nemlig flere generelle problemer: 1) studierne testede efter brugen af kollagentilskud og testede enten en biologisk markør, som f.eks. brusksundhed, uden at teste personens ændringer i smerte. Eller også testede de smerter uden en biologisk markør. Det er et problem, fordi teorien bag kollagentilskud er, at stærkere bindevæv skulle forekomme ved tilskud, men hvis dette ikke testes, kan en smertelindring være grundet mange andre ting. På den anden side – hvis forbedringer i bindevæv finder sted, uden at smerter er testet, så er det jo ikke sikkert, at bindevævet var problemet. Vi vil altså gerne se, at kollagentilskud medfører forbedringer i bindevævet OG smerter. 2) kollagentilskud, ligesom vi har gennemgået i sidste afsnit, er et protein, og uden tilstrækkelig kostkontrol er det svært at vide, om effekten er en effekt af kollagen eller proteinindtag generelt – ligesom vi gerne ser en kontrolgruppe med f.eks. valleprotein. Effekten af kollagen skulle gerne komme pga. den øgede tilførsel af glycin, prolin og hydroxyprolin samt de specifikke kollagenpeptider, som valleprotein ikke indeholder i små mængder (slet ingen af peptiderne).

Ikke desto mindre vil jeg her gennemgå studierne på området. I alt har vi 11 studier (5,7,8,10,17,28,32,34,40,44,56,59). De er opbygget på nogenlunde samme måde, men med enkelte afvigelser. Alle studier er udført med deltagere, der har smerter. Et studie brugte folk med akillessene-tendinopati (40), et studie brugte folk i perioden efter operation fra en rotator cuff-reparation (17), fem studier brugte folk med slidgigt (5,28,32,34,44) og de resterende havde uspecifikke og aktivitetsrelaterede smerter. Efter rekruttering blev forsøgspersonerne tilfældigt fordelt i to grupper: den ene indtog et kollagenprodukt hver dag, og den anden indtog en placebo. Tre studier brugte 1.200mg type II-kollagen fra kyllinger dagligt (8,32,44), mens de resterende brugte 5-10g/dag type I-kollagen fra grise og kvæg. I 5 af studierne var placeboen maltodextrin (7,28,40,56,59), mens det i de resterende var en kaloriefri eller udefineret placebo. Det skulle de så indtage i 10-13 uger i 6 af studierne (7,28,40,44,56,59), mens de resterende var 6 måneder lange. Før opstarten af studiet undersøgte de så, hvor mange smerter personerne var i, mens nogle studier også undersøgte biologiske markører for diagnosen (17,34,40). Efter studieperioden testede de så forsøgspersonerne igen.

10 af studierne fandt, at deltagerne, der havde indtaget kollagentilskud dagligt, oplevede signifikant smertelindring i mindst et smerte-outcome end i placebogruppen (5,8,10,17,28,32,40,44,56,59), mens 9 af studierne ingen forskel fandt mellem grupperne for mindst én af deres smerte-outcomes (5,7,8,10,17,34,44,56,59). Hvordan kan det være, at 10 kan være for, og 9 kan være imod, når der kun var 11 studier? Det skyldes, at nogle studier har valgt at undersøge smerter på flere måder – nogle med en traditionel 0-10 smerteskala (VAS), andre med et specifikt slidgigtsværktøj (WOMAC). Andre har testet under aktivitet (nogle mange forskellige aktiviteter) og under hvile. Så det giver mening, at nogle studier vil finde positive og negative resultater. Indtil videre kan man nok sige, at kollagentilskud enten er positivt eller ingen forskel gør. Jeg tillader mig dog at gå et spadestik dybere.

Meta-analyse af kollagentilskud mod placebo for smerter — Meta-analyse af kollagen mod placebo for smerter

Jeg har valgt at lave en metaanalyse på studierne, dog ikke Bruyére et al. (2012), da de ikke havde noget præ-post-smertedata. Hvis flere smerte-outcomes er givet, har jeg taget gennemsnittet heraf, for at et smertemål ikke skal trækker den samlede analyse én vej urimeligt fra.

Som vi kan se til højre, finder den samlede analyse en ret klar fordel af kollagentilskud på smerte med en stor effektstørrelse (SMD = 0,805). Det er dog også tydeligt at se, at tre af studierne har nogle ekstremt store effekter, som ikke stemmer overens med resten af litteraturen. Jeg har derfor kørt metaanalysen igen uden de tre studier.

Effekten af kollagentilskud på smerter er ikke længere signifikant, men det er tydeligt, at størstedelen af studierne stadig peger i retning af en lille fordel af kollagentilskud. På baggrund af den kvalitative og kvantitative analyse vil jeg altså mene, at det er fair at sige, at kollagentilskud MÅSKE har en positiv effekt på ledsmerter. Hvor stor effekten er, er dog svært at spå om, da 8 ud af 11 studier finder effektstørrelser på 0,031-0,295, hvilket kan oversættes som ubetydelige til små effekter, mens de sidste 3 finder ekstremt store effekter heraf (1,41-4,08).

Meta-analyse for smerter efter kollagentilskud eller placebo - 3 studier ekskluderet — Meta-analyse for smerter efter kollagen eller placebo – 3 studier ekskluderet

Disse resultater er støttet op af flere metaanalyser og reviews på personer med slidgigt, som generelt finder interessante tendenser i litteraturen, men om denne tendens bliver signifikant afhænger af, om de inkluderer de studier, som meget tydeligt trækker resultatet i én retning (4,15,21,53).

Udover det observerede Dressler et al. (2018), at et daglige indtag af 5g kollagentilskud over 6 måneder medførte en større subjektiv oplevelse af ankelstabilitet og færre selv-rapporterede ankelskader uden en ændring i objektivt målt ankelstivhed i personer med kronisk ankelinstabilitet (13). Et 12 måneder langt studie i postmenopausale kvinder fandt også, at indtagelsen af 5g kollagentilskud medførte signifikant større knoglemineraltæthed og øget knogleformation sammenlignet med placebogruppen, som ingen ændringer oplevede heri udover et stigning i knoglenedbrydningsmarkører (27). Interessant nok skete dette på trods af et lidt højere indtag af protein og D-vitamin i placebogruppen. Et andet studie viste dog ingen fordel af kollagen på knogledensitet, når kontrolgruppen indtog valleprotein, calcium citrat og d-vitamin (54).

Når det så er sagt, er det også vigtigt at anerkende begrænsningerne ved litteraturen, og det er absolut ikke fordi, at begrænsninger er en mangelvare:

Som jeg nævnte helt tilbage i starten, er manglende kostkontrol et kæmpe problem for de her studier. Ingen af studierne gjorde nogen indsats for at kontrollere eller undersøge deltagernes kostmønstre, ligesom ingen studier havde en kontrolgruppe med en anden type protein. Det kan altså ikke afvises, at effekten i nogle af studierne var et resultat af et øget proteinindtag (da nogle af kollagendoserne var 1,2-5g/dag er det nok ikke sandsynligt, men det skal overvejes). Kun ét studie spurgte ind til forsøgspersonernes kost og fandt, at effekten af kollagentilskud var størst i folk, der spiste under 1,5kg kød i ugen (5), hvilket giver mening, da kød indeholder kollagen. Det tyder altså på, at en mulig effekt vil være størst i personer, der ikke spiser særlig meget kød i dagligdagen.
Ingen af studierne kontrollerede for deltagernes brug af alternative behandlingsmetoder, og kun få kontrollerede medicinforbrug – hvilket vil sige, at det er umuligt at tilskrive kollagentilskud hele effekten. Det skal dog siges, at de studier, der adspurgte om brugen af andre behandlingsmetoder, aldrig fandt forskelle mellem placebo- og kollagengruppen.
Kun ét studie brugte standardiseret træning, mens de i de resterende studier var selvstyrede eller helt uden træning. Det er et problem, da forskellige aktivitetsmønstre kan tænkes at stimulere til tilpasninger i senerne på forskellige måder – f.eks. hvis du har ondt i knæet, men ikke bevæger det, er det ikke sikkert, at de optagede kollagenpeptider og aminosyrer vil indlejres i det væv.
Halvdelen af studierne var kun 10-13 uger lange, hvilket er et problem, da bindevæv, især sener, ligamenter og brusk, ikke har en særlig god blodtilførsel og typisk har længere helingstid. F.eks. er det vist, at minimale seneændringer finder sted indenfor 12 ugers styrketræning (6). Ydermere er det også vist, at raskt senevæv næsten ikke udskiftes i voksenlivet (19). Det gør tendinopatisk senevæv dog, men med en omsætningshastighed på omkring 15 år. Om træning ændrer denne omsætningshastighed ved jeg ikke, men det er altså tydeligt, at hvis ændringer skal ske på seneniveau, både positive og negative, er de ikke forårsaget på kort tid, men opbygget over mange år, og ens indtag af kollagen skal derfor indtages over en lang periode, før forventet effekt skal ses. Det er også støttet op af flere studier, som først finder en signifikant fordel af kollagen efter længere tid (8,28,32).
9 studier var enten sponsoreret af en kollagenproducent eller er lavet af mindst en forfatter, der er ansat af kollagenproducenter (5,10,28,32,34,40,44,56,59). Det er ikke for at sige, at der er foretaget forskersvindel af den grund. Sponsorering af kosttilskudsstudier fra kosttilskudsproducenter er ret normalt, fordi de positive resultater jo er et salgsargument – men det betyder ikke, at de har haft en indflydelse på dataindsamlingen, resultaterne, skrivningen eller offentliggørelsen af studier. Det er bare vigtigt at anerkende – særligt i de tilfælde, hvor studiet ikke bare er betalt af producenten, men især hvor forskerne er ansat af producenten – for sidstnævnte vil altid være en konfliktinteresse, hvor den førstnævnte ikke behøver at være det.
I forlængelse af ovenstående var GELITA AG sponsoren for størstedelen af disse studier, og selvom produktnavnet er givet i hver studie, har jeg ikke været i stand til at finde frem til, hvilken type kollagen der er tale om. De har nemlig mange forskellige kollagenprodukter, hvor nogle er rettede mod senevæv og andre mod hud, knogle eller brusk. Jeg går ud fra, at dem, der er for sene, hud og knogle, er type I-kollagen udvundet fra de specifikke væv, og at den for brusk er type II-kollagen. Jeg ved det bare ikke. Så det er også vigtigt at anerkende, at en vis ugennemsigtighed eksisterer her. Jeg går ud fra, at de har noget patent på deres formuleringer, siden de ikke klart nævner indholdet.
Smerteoplevelsen er en kompleks én, som ikke kun kan tilskrives biologisk skade. Det er derfor vigtigt, når man vil undersøge effekten af f.eks. kollagen, som teoretisk set skulle lindre smerter kun ud fra en biologisk mekanisme, at man også bekræfter den biologiske hypotese. Desværre var der kun 3 studier, der prøvede på dette (17,34,40). Gumina et al. (2012) observerede færre re-rupturer, bedre integritet af reparationerne med kollagentilskud og færre smerter 6 måneder efter rotator cuff-operationer – dog ingen forskel i smerter mellem grupperne efter 1 år. McAlindon et al. (2011) observerede positive ændringer i proteoglykan-indholdet i få, men ikke alle, dele af knæets bruskvæv hos personer, der indtog kollagentilskud i 6 måneder, dog uden signifikant større forskel i smerter end placobogruppen. Praet et al. (2019) observerede dog en signifikant sammenhæng mellem smertelindring og mindsket vaskularisering af senevævet i tendinopatiske akillessener. Denne sammenhæng blev dog fundet irrelevant af kollagentilskud og kan derfor tænkes at være forårsaget af studiets standardiserede træningsprogram i stedet. Studierne, der har undersøgt sammenhængen mellem smerter og biologiske markører, er altså ikke overbevisende til at understøtte hypotesen. Det skal dog siges, at Gumina et al. (2012) ikke testede ren kollagen, men et multiingredienstilskud, og det er svært at isolere effekten af kollagen heri. McAlindon et al. (2011) var et pilotstudie og involverede få deltagere. De absolutte værdier favoriserede kollagentilskud, men signifikans kunne ikke opnås med det antal deltagere. Til sidst kiggede Praet et al. (2019) desværre ikke på det kollagene senevæv. Selvom vaskularisering er relevant ift. tendinopatier, er det ikke forventeligt, at kollagen ville have en betydning her. Fremtidige studier, der går ind og tester senestivhed og Young’s modulus i senevævet før og efter kollagentilskud, er derfor krævet i fremtiden. Dertil er flere studier, der skanner bruskvævet, også nødvendige i fremtiden.
Vi startede med at gennemgå at indtaget af 15g gelatine medførte større stigninger i kollagensyntese og seneegenskaber end 5 og 10g, men de største doser i studierne var 10g. Det er derfor værd at undersøge effekten af større daglige indtag.

Opsummeret kan vi altså sige, at litteraturen på kollagentilskud effekt på led- og senesmerter er interessant, hvor den samlede litteratur tyder på, at det måske har en positiv effekt, men den er ikke overbevisende i størstedelen af studierne. Det skader i hvert fald ikke. Denne effekt er sandsynligvis større over længere tid, og i personer der ikke spiser særlig meget kød i hverdagen. Studierne er dog generelt begrænset af korte studieperioder, manglende kontrol af kost og især proteinindtag, manglende standardisering af supplerende behandling, små doser og mulige interessekonflikter. Dertil mangler der studier, som prøver at understøtte den biologiske mekanisme mere direkte. Ligesom vi også mangler studier, der klart differentierer, om der forskellig effekt på forskellige væv af forskellige kollagentyper, så man kan præcisere sin tilgang. Lige nu kan vi nemlig ikke generalisere fund på tværs af produkter og smertetilstande.

Har kollagen en effekt på hudens egenskaber?

Det er endnu ikke helt afklaret, hvordan kollagen skulle påvirke udseendet på vores hud, hår og negle. Et systematisk review har prøvet at afklare de mulige mekanismer (3). Da peptider ikke indgår i proteinsyntesen, er det usandsynligt, at det er på dette niveau, kollagen skulle have en betydning. Noget forskning tyder dog på, at kollagen kunne virke igennem 2 mulige mekanismer: 1) direkte inkorporering af kollagenpeptider i din ekstracellulære matrix (ECM), da kollagen stimulerer celler, der er ansvarlige for ECM-vedligehold, kaldt fibroblaster, (3,43) og 2) en modulerende effekt på immunforsvaret, hvorved vores immunforsvar ikke angriber vores eget bindevæv i samme grad (3).

Jeg ville egentlig have læst alle RCT-studierne på området, men efter de første 10 studier stoppede jeg (2,11,20,22,25,36,41,42,45,52), da det metodiske var meget ens, en større metaanalyse på området er kommet ud (35) og ærligt, fuck om jeg gider at læse 20+ studier om rynkebehandling. Jeg vil derfor hurtigt gennemgå den typiske opbygning af studierne og nogle af de ting, man lige skal være opmærksom på. Herefter vil jeg gennemgå resultaterne fra metaanalysen og derfra inddrage enkeltstudier, som inkluderer yderligere tendenser, som kunne være interessante for dig.

Studierne er typisk udført i modne kvinder (35-65 år gamle) med enkelte studier, der inkluderer både yngre og ældre kvinder. Meget få studier inkluderer mænd, ligesom størstedelen af studierne er udført på personer af kaukasisk og asiatisk etnicitet. Vi kan altså allerede nu sige, at det er begrænset, om vi kan generalisere alle resultater til yngre mennesker, mænd og personer af afrikansk afstamning. Dette er en vigtig anerkendelse, da kollagentilskud i særdeleshed virker til at være interessant blandt yngre mennesker. Vi kan altså ikke sige med sikkerhed, om resultaterne af metaanalysen kan overføres til yngre mennesker, før flere studier er udført. Studierne varer mellem 4 og 16 uger og involverer et dagligt indtag af 0,4-12g hydrolyseret type I-kollagen af enten marinært eller porcint ophav. Ikke alle studier involverer en kontrolgruppe, men størstedelen gør dog, og her er placeboen typisk maltodextrin. Ingen af studierne kontrollerer eller tager stilling til generelt kostindtag. Hvor næsten alle studier beder folk om at stoppe med diverse kosmetiske produkter/behandlinger før studiets opstart, tillader nogle studier forsættelse af normale hudplejerutiner under studiet, ligesom andre beder folk om at undgå UV-stråling. Det er også to vigtige ting at overveje; Hvad er effekten på hudens sundhed ved blot at undgå UV-stråling, men også at de, der typisk overvejer kollagenprodukter for æstetiske årsager, nok også er dem der i forvejen har en ret dyr kosmetikregning.

Før og efter studieperioden bliver hudens egenskaber så testet for elasticitet, hydrering, væsketab og rynker. Personligt blev jeg overrasket over, at der findes værktøjer til at måle dette objektivt, men selvfølgelig er der det i vores verden med overdrevent fokus på udseende. En ting, jeg dog vil nævne med det samme, som jeg synes er vigtig for alle at have i mente, er; Hvad er statistisk signifikant, og hvad er klinisk relevant? Statistisk signifikans er, hvad vi leder efter i de fleste studier. Det er et udtryk for sandsynligheden for, at en forskel mellem to grupper er reel og ikke blot en tilfældighed. Men blot fordi der er en statistisk forskel, betyder det ikke, at der er en forskel, som er relevant i praksis. Nu kommer jeg fra træningsverdenen, så jeg ved faktisk ikke, hvad klinisk relevant er ift. rynker og hudelasticitet – jeg ville bare tænke, at en vis effektstørrelse er påkrævet, før man smider penge efter det. Igen er folk, der køber kollagen for færre rynker, nok også folk der smider flere tusind kroner efter en creme for et godt ord – så I er nok ligeglade. Men hvis du ikke nu ved, hvor stor en ændring i hudelasticitet, hydrering eller rynkereduktion, der er relevant for dig, så er burde du tænke over det først – for ellers er alle resultater irrelevante for dig.

Hvad er resultaterne af metaanalysen så? 19 studier med 1.125 forsøgspersoner (95% kvinder med gennemsnitalder på 50 år) blev inkluderet i metaanalysen (35).

9 studier undersøgte hydreringen af huden, hvor en statistisk signifikant effekt på 1,01 (95% CL 0,24; 1,78) blev fundet for kollagentilskud sammenlignet med placebo.
14 studier undersøgte elasticiteten af huden, hvor en statistisk signifikant effekt på 1,27 (95% CL 0,19; 2,35) blev fundet for kollagentilskud sammenlignet med placebo.
6 studier undersøgte den gennemsnitlige rynkeværdi i huden, hvor en statistisk signifikant effekt på -1,11 (95% CL -1,94; -0,28) blev fundet for kollagentilskud sammenlignet med placebo.
2 studier undersøgte huddensitet, hvor en statistisk signifikant effekt på 0,48 (95% CL 0,09; 0,88) blev fundet for kollagentilskud sammenlignet med placebo.
Ingen signifikant effekt af kollagen mod placebo blev fundet for væsketab, hududslæt, kollagenniveauer i huden og melanin (p > 0,05).

Denne metaanalyse tyder altså på, at kollagentilskud har en statistisk effekt på hudens elasticitet, hydrering, densitet og rynkeværdi. Som jeg sagde før resultaterne, har jeg ingen idé om, hvorvidt en effekt på -1,11 i rynkeværdi er noget, man overhovedet kan se i spejlet (det er nemlig målt med avancerede 3D scanninger), ligesom jeg heller ikke ved, om effekterne på hudelasticitet og -hydrering er klinisk relevante. Jeg har prøvet at pubmed’e mig lidt frem til, hvad andre hudplejeprodukter måtte have af effekter, så I måske havde en chance for at sammenligne, men når jeg ikke kender nogle hudplejeprodukter, er det ret svært – ligesom jeg kunne forestille mig, at kosmetikproducenten også har deres produkter under stringente patenter, som gør det svært at undersøge og kende de reelle effekter af hver ingrediens.

Et issue, jeg personligt synes er ærgerligt, at de ikke har nævnt i meta-analysen, er, som jeg nævnte i afsnittet om sene- og ledsmerter – nemlig mulige konfliktinteresser. Af de 10 studier, jeg læste, var 5 af dem enten sponsoreret af kollagenproducenten eller havde en eller flere af forfatterne på lønningslisten. Yderligere tre af studierne havde ingen afsnit, hvor de nævnte konfliktinteresser, som derfor må forblive i det uvisse. Kun to af studierne havde ingen åbenlys tilknytning til kollagenproducenter.

Af andre interessante take-aways synes jeg, at det er vigtigt at snakke om doser og typer. Det er ikke noget, vi kan sige så meget om, da kun få studier har haft flere forskellige kollagengrupper.

Proksch et al. (2014) testede en dagligt dosis af 2,5g og 5g porcint type I-kollagen mod placebo og fandt efter 8 uger signifikant større hudelasticitet med 5g sammenlignet med både 0 og 2,5g kollagen (41). Det tyder altså på, at 2,5g ikke er en tilstrækkelig dose – som btw er en normal dose ved mange kosmetikfirmaer. Det skal dog siges, at ingen af doserne var tilstrækkelige til at finde signifikante ændringer i hudhydrering, væsketab eller ”skin roughness”, hvad end det så er.

Et andet studie sammenlignede 10g marinært type I-kollagen med 10g porcint type I-kollagen og placebo for hydreringen af huden og væsketab over huden (2). Ingen af grupperne oplevede en ændring i væsketab over huden. Marinært kollagen medførte dog en 12% stigning i hudhydrering, mens porcint medførte en stigning på 28%. Kun porcint kollagen var signifikant bedre end placebo. Dette studie tyder altså på, at marinært kollagen ikke er bedre end kollagen fra svin – hvorfor der ingen fysiologisk grund er til at vælge marinært kollagen over porcint. Det er ret lækkert, eftersom at det er billigere.

Jeg vil dog tænke, at dermatologien er endnu et område, hvor folk leder efter quick fixes for deres usikkerheder og dermatologerne og producenterne bare står i kø for at udnytte det. Det ser nemlig ud til, at udviklingen af rynker generelt, ligesom mange andre ting, primært afhænger af livsstil med stress, alder, rygning, udsættelse for UV-stråling, kost og træning (46). Omkring 80% af ansigtsaldring er et resultat af solens stråler, så måske ville den bedste løsning være altid at have solcreme på, når du går ud i solen, spise sundt, træne regelmæssigt, begrænse unødvendigt stress, undgå rygning og begrænse alkohol. Nej vel? Det er meget federe at leve, som havde dine beslutninger ingen konsekvenser og bruge alle dine penge på lappeløsninger gennem dyre produkter, som blot udsætter den uundgåelige aldring. Du kunne også bare acceptere, at aldring er en naturlig del af livet, og at du måske burde sætte lidt mindre af din personlige værdi op på dit udseende. Hvis du ikke har andet at byde på end dit udseende, så er det nok de færreste, der er i dit liv længe nok til at bemærke, at du ældes alligevel.

Opsummering – Er kollagentilskud pengene værd?

Kollagentilskud har den seneste tid taget verden med storm som værende det nye mirakelmiddel til sunde led, smuk hud og evig ungdom. Som jeg har gennemgået i denne artikel, har kollagen minimale effekter på kropssammensætning, hvor valleprotein er klart fordelagtig.

For sene- og ledsmerter kunne der godt være en lille positiv effekt, men litteraturen er præget af manglende kostkontrol, ustruktureret træning, støttende biologiske markører og mulige interessekonflikter hos forfatterne.

Statistisk ser kollagentilskud ud til at resultere i en mere elastisk og hydreret, samt mindre rynket, hud end placebo. Dog er litteraturen igen præget af manglende kostkontrol, mulige interessekonflikter, manglede overførbarhed til unge og mænd, ligesom at den praktiske relevans af effekten er uvis, da ingen sammenligninger med andre produkter er mulige, eller nogen kliniske guidelines eksisterer.

Ift. dosering bruger de fleste studier 5-10g, men akutte studier viser større effekt af 15g/dag. Vi ved stadig ikke noget om, hvilken type kollagen der er bedst for forskellige led- og senesmerter, men alle hudstudier bruger type I-kollagen. Det eneste studie, der har testet kollagen fra forskellige ophav, tyder på, at grisekollagen (som er den billigste og mest udbredte form) er bedre end marinært kollagen for hudhydrering, mens akutte studier ingen forskel finder i samlet optagelighed mellem kollagen fra knoglesupper, gelatin og hydrolyseret kollagen. Den optimale dosering må derfor være 5-15g af den billigste form for kollagen, du kan finde. For brusk kan man teoretisk overveje at finde type II-kollagen, men vi har ingen studier der direkte sammenlignet type I og II’s effektivitet mod hinanden.

Effekten af kollagentilskud ser ud til at mindskes ved et generelt højt proteinindtag, særligt kød, da aminosyrerne og kollagenpeptiderne også kan findes her. Den største effekt fra kollagen vil sandsynligvis findes i folk med et lavere kød- og proteinindtag, som f.eks. veganere og vegetarer – som alt efter årsag, for deres ideologiske kostvalg, måske ikke må indtage kollagen, da det altid er animalsk – men også et restprodukt fra kødproduktion, så personlig overvejelse der.

Ydermere, for alle de ting kollagen hævdes at skulle kunne, er der meget større frugter, der hænger meget lavere end kollagen:

For kropssammensætning: Træning, kost, stresshåndtering og søvn.
For led- og senesmerter: Træning, kost, stresshåndtering, søvn, begrænset rygning, begrænset alkoholindtag og smerteforståelse.
For hud og aldring: Træning, kost, stresshåndtering, søvn, begrænset rygning, begrænset alkohol og UV-stråling.

Ser du et mønster 😉

Er kollagentilskud pengene værd?

Det kommer an på mange ting:

Hvor mange penge har du?
Hvor mange penge bruger du på ting, der ikke er pengene værd i forvejen?
Hvor mange ting vil du hellere bruge penge på?
Hvor stor en effekt skal der til, før det er pengene værd?
Hvordan ser dit liv ud?

Døjer du ikke med led- og senesmerter, har det fint med en smilerynke her og der, når du rammer 40, lever du sundt og spiser kød regelmæssigt, så skal du have virkelig mange overskydende penge, før kollagen er pengene værd.

Døjer du derimod meget med led- og senesmerter, får i forvejen kyndig og grundig vejledning af en behandler, der har forstand på smerters kompleksitet, er angst for at blive gammel, da dit udseende er alt, du mener, du har at byde andre, er veganer, ryger og drikker regelmæssigt, er stresset, lider af søvnmangel og solbader meget uden solcreme, så kan det godt være, at kollagentilskud er pengene værd, men der er nok også nogle andre ændringer, du kunne lave først.

Det er selvfølgelig to ekstremer, og der findes nuancer, men langt hen ad vejen vil jeg tænke, at hvis du, som mange andre i fitnessverdenen, går meget op i at spise sundt og proteinrigt, gerne inkluderende kød, sover godt og nok, begrænser unødvendig stress og træner regelmæssigt, så burde effekten af kollagen være minimal.

For de derude, der bruger flere tusinde kroner om måneden på skønhedsprodukter, ville jeg måske bruge samme skepsis til dem, som jeg ville have til kollagen. Der er måske et produkt, du kan spare væk, hvis du gerne vil prøve kollagen.

For eliteatleten, som står til at tabe en stor indkomst af en mulig skade, så kunne det være et better safe than sorry-tilskud.

Under alle omstændigheder er kollagentilskud altså et tilskud, som ingen magiske effekter har. Litteraturen (som absolut ikke er fejlfri) tyder måske på en lille positiv effekt på led- og senesmerter og huden. Størrelsen af denne effekt afhænger dog af din livsstil, og din livsstil i sig selv vil have større betydning, end kollagen har.

Hvis du vælger at bruge penge på kollagen, så ville jeg anbefale at bruge 10-15g dagligt af den billigste variant, du kan finde. Den billigste, ikke-industrielle, mulighed, jeg har set indtil videre, er fra MyProtein (jeg er ikke sponsoreret), hvor prisen ligger på 269kr/kg, hvilket med 15g dagligt svarer til 4kr/dag og 120kr i måneden. Det er en del billigere, end nogle af de andre producenter (særligt kosmetikmærkerne), som sælger f.eks. 28 pakker af 2,5g for 498kr (svarende til 5 dages forbrug af 15g fra MyProtein) – det kunne være et mærke, der har Norges hovedstad i navnet.

Hertil kommer Amdi’s regel: ”Hvis du bruger mere en 200kr på kollagentilskud i måneden, så bruger du enten unødvendigt meget eller også bliver du taget i røven.”

Blog