Waisttrainers – når 1800-tallets fejl bliver retro - Christian Amdi
16881
post-template-default,single,single-post,postid-16881,single-format-standard,cookies-not-set,woocommerce-no-js,ajax_fade,page_not_loaded,,side_menu_slide_from_right,columns-3,qode-child-theme-ver-1.0.0,qode-theme-ver-10.1.1,wpb-js-composer js-comp-ver-5.0.1,vc_responsive
 

Waisttrainers – når 1800-tallets fejl bliver retro

Waisttrainer

Waisttrainers – når 1800-tallets fejl bliver retro

Waisttrainers er ikke andet end et korset. Korsetter er langt fra en ny ting. Faktisk ved vi, at det var en stor del af civilisationen på Kreta 1000-2000 år før vores tidsregning, mens det igen i de seneste 600-800 år har været en stor del af vestlig civilisation hos både mænd og kvinder (1). Tilbage i 1800-tallet var det særligt udbredt i Frankrig, hvor alt fra aristokrater til nonner brugte dem. Lægevidenskaben har altid været splittet omkring brugen af dem, hvor nogle mente, at de enten var harmløse eller stod for oprindelsen af bl.a. tuberkulose, cancer og skoliose (1). Mange af disse mere alvorlige hypoteser blev tænkt af Thomas von Soemmerring, som var en patolog og anatomist, hvilket vil sige, at alle hans hypoteser blev bygget på kadaverfund, hvor særligt kvinderne blev fundet til at have skoliose oftere end mændene. Problemet er blot, at brugen af korsetter er meget minimal nu til dags, og for hver mand med skoliose er der otte kvinder (1), hvilket tyder på en kønsforskel fremfor reel brug af korset. En ting Soemmerring dog fandt var tilstedeværelsen af mellemgulvsbrok hos folk med meget stramme korsetter (1,2). Det vil sige, at korsettet er så stramt, at det presser din mavesæk op igennem hullet i din diaphragma. Dertil er besværet vejrtrækning, fordøjelse, mavesår og efterfølgende anæmi også blandt de tænkte risikoer (3).

Nutidens korset

Korsettet har så de senere år fået en lille navneændring tilwaisttrainers. Navneændringen er sandsynligvis lavet for at sælge og prøve at snyde folk til at tro, at det træner din midtersektion til at forblive indsnøret. Jeg forstår godt appealet for, hvorfor nogle kvinder prøver det. Et lille til moderat hofte-talje ratio er bare noget vi mænd helt ubevidst forbinder med attraktivitet og fertilitet (4,5). Spørgsmålet er så blot, om det rent faktisk virker. Men det gør det vel? For Kim Kardashian har jo brugt den, og hun har en lille talje ift. hendes røv. Jamen lad os da endelig tage imod råd, der ikke omhandler råd om at blive kneppet på kamera, fra den 25. mest populære pornostjerne på Pornhub.

En ting, der dog er interessant, er at tidligere i historien har vægttab aldrig været formålet med det. Der var det korsettet i sig selv som beklædning, der var et tegn på velstand. Hvordan, det er blevet det, skal jeg ikke kunne sige, men hvis det kommer fra litteraturen kunne Garrow og Gardner (1981) muligvis være årsagen (6). Her fik 9 patienter med en BMI over 35 syet kæberne sammen, og blev bedt om at leve af 1200ml mælk, en multivitamin og kaloriefrie drikke dagligt, indtil det ønskede vægttab på 40kg var nået. Det tog 6-12 måneder … Efter kæberne blev løsnet igen, blev halvdelen af patienterne bedt om at gå rundt med en stram snor om taljen for at advare patienterne om vægtøgning. Hvis det ikke er godt for motivationen, så ved jeg ikke hvad er ;). Gruppen uden snoren tog i gennemsnit 17,8kg på igen efter måneder, mens det tal var 5,6kg i gruppen med snoren om maven. Der er selvfølgelig en del problemer med det her studie – folk bruger ikke det at sy kæberne sammen for vægttab. Desuden er antallet af forsøgspersoner ekstremt lavt, mens både den psykiske og praktiske komponent af at have en snor rundt om kroppen er tvivlsomt. Folk vil være drevet af spiseforstyrrelse, negativer selvtanker og lavt selvværd med metoden hvis de da ikke bare tager den af. Forfatterne siger selv, at grunden til, at ingen patienter droppede ud kunne tænkes, at hvis man allerede har gennemgået 6-12 måneder med kæberne syet sammen, så er man nok in it for the long haul.

Netop denne undersøgelse er den eneste jeg kan finde, som kunne give lidt grundlag for påstanden om waisttrainers. Altså at det skulle være et taktilt værktøj til at regulere ens indtag ud fra for stramt den sidder om maven. Om denne effekt kunne opnås med flere forsøgspersoner efter mere traditionelle vægttabsmetoder blev så testet igen i 2010 af Wikstrand et al (7).

Her blev 91 overvægtige (BMI på 30-45) sat på en 800kaloriers nutrilett diæt i 12 uger. Efter de 12 uger fik de en individualiseret kostplan af en diætist med formålet om kalorieunderskud. I perioden efter de 12 uger blev forsøgspersonerne delt ind til korsetbehandling eller ej. Korsettet skulle bæres 12-16 timer dagligt alle ugens dage i 9 måneder, men compliance blev betragtet acceptabel med mindst 5 timer dagligt, fem gange i ugen. Efter de første 12 uger var det gennemsnitlige vægttab for kvinderne omkring 15kg og for mændene 20kg. Der var dog ingen signifikante forskelle mellem grupperne efter hverken 12 eller 24 måneder. Det skal dog siges, at compliance med korsettet var ekstremt ringe, hvor 33%, 20% og 10% af deltagerne rent faktisk opfyldte kravene for compliance hhv. den første, anden og tredje måned af behandlingen.

Hvad er meldingen så?

Jeg skal være helt ærlig og sige, at jeg synes, at ordet waist trainer er forkert. Den træner ikke din mave eller øger lokal fedtforbrænding. Jeg har været inde og kigge på nogle af producenternes udsagn, og jeg vil faktisk sige at de, på trods af en del mundlort, faktisk er okay fornuftige. De lover ikke noget ekstraordinært, og nævner selv, at en god indsats skal lægges i med en sund livsstil, ligesom genetik har en stor del at sige. Jeg vil dog sige, at hvis man lægger så meget fokus på at nævne ”men’erne”, er effekten af selve produktet nok minimalt 😉

Den kan muligvis minimere madindtag, da den øger sanseindtrykket, når maven udvider sig – ligesom en ydre gastric bypass. Sandsynligheden for at folk dog vil bruge den i alle livets vågne timer er nok minimal.

Dertil tror jeg, at risikoen for selvhad, spiseforstyrrelse og kropsforstyrrelser med den er rimelig stor. Jeg har i hvert fald personligt svært ved at se, hvordan det skulle hjælpe på ens psykologi.

Konklusion

Waistrainers er et moderne korset. Det er det. Det kan i selv ikke træne din mave eller punktforbrænde. Det kan måske medføre vægttab eller vedligeholdelse, hvis du er konsekvent i brugen af det, så du kan blive påmindet om, hvor tyk du er. Jeg vil dog sige, at den af rent psykologiske årsager bør brændes.

Til gengæld så vil det at få syet kæberne sammen og leve af en liter mælk være sindssygt effektivt. Jeg tænker sikkert, at vi snart ser en form for Bane-maske til vægttab på markedet 😉


Referencer

  1. Schwarz GS. Society, physicians, and the corset. Bull N Y Acad Med. juni 1979;55(6):551–90.
  2. Bell JA, Bell GC. “Tight girdle” or Sömmerring’s syndrome. N Engl J Med. 27. september 1973;289(13):698.
  3. Group BMJP. The evil effects of the corset. BMJ. 10. maj 2003;326(7397):1014.
  4. Kościński K. Assessment of waist-to-hip ratio attractiveness in women: an anthropometric analysis of digital silhouettes. Arch Sex Behav. juli 2014;43(5):989–97.
  5. Puts DA. Beauty and the beast: mechanisms of sexual selection in humans. Evolution and Human Behavior. 1. maj 2010;31(3):157–75.
  6. Garrow JS, Gardiner GT. Maintenance of weight loss in obese patients after jaw wiring. Br Med J (Clin Res Ed). 14. marts 1981;282(6267):858–60.
  7. Wikstrand I, Torgerson J, Boström KB. Very low calorie diet (VLCD) followed by a randomized trial of corset treatment for obesity in primary care. Scand J Prim Health Care. juni 2010;28(2):89–94.
Christian Amdi
ca@amdipt.dk
Ingen kommentare

Skriv en kommentar