Psykologi

Personlighed og optimal performance

Når det kommer til optimal performance, ved vi, at mange ting kan påvirke, hvordan vi performer. Træningsprogram, periodisering, søvn og kost står for den langvarige levering af fremgang i performance, mens mere akutte variabler som ens personlighed og følelsesmæssige tilstand kan have stor betydning for ens præstationsevne.

“If you’re down and out about yourself and you already think someone’s going to beat you, there’s no chance you’re going to beat them.”(1)

Et koncept, der er blevet testet ift. performance, er idéen om emotional intelligence (EI) eller følelsesmæssige intelligens på dansk. EI defineres som individets respons på emotionel information fra individet selv eller andre. Det omfatter identificering, udtrykkelse, forståelse og regulering af egne og andres følelser (2).

Folk med en høj EI viser sig generelt at være sundere, mere fysisk aktive og finde mere glæde ved fysisk aktivitet (2). Hos atleter er EI forbundet med overall atletisk succes, mindre grad af angst, mindre stress i pressede situationer, sundere kropsbillede, samtidig med at de er bedre til at bruge psykologiske coping redskaber som positiv selv-tale, imagery, følelsesmæssig kontrol, målsætning, aktiverings- og afslapningsteknikker (2). Noget tyder på, at mænd muligvis har en højere EI end kvinder, men litteraturen er ikke konklusiv (2).

EI tænkes at være delt ind i 3 forskellige niveauer; 1) viden, 2) evne og 3) træk (2). På det første niveau er viden (atletens viden) om, hvordan følelser kan påvirke performance. Et eksempel kunne være, at en nervøs atlet ved, at positiv selv-tale kan bruges til at mindske nervøsiteten og øge selvtilliden. Det andet niveau er atletens evne til at bruge det givne værktøj. Kan atleten effektivt bruge positiv selv-tale til at mindske nervøsiteten? Det er ikke sikkert, at evnen sidder der første gang, men over tid finder atleten de cues og det kropssprog, som hjælper ham/hende med at bruge værktøjet rigtigt. Det sidste niveau er træk – hvad atleten normalt gør i følelsesmæssige situationer. Selvom man har viden og evnen til at bruge et specifikt værktøj, er det ikke ensbetydende med, at man bruger det særlig ofte. Målet er, at brugen af et redskab over tid bliver en del af atletens personlighedstræk.

Ud fra det her giver det altså mening, at EI som træk har den største betydning for den langvarige fremgang, da din normale tilgang til noget, vil være den, du bruger oftest, og den er derfor den, der oftest bruges til træning. EI som træk er altså, hvad der bestemmer, hvor dit bundniveau ligger. EI som evne derimod er, hvad der sker, når du bruger dine værktøjer på en effektiv måde, og det er repræsentativt for dit topniveau.

”Psychology is about having enough confidence and self awareness of what I’m thinking, why I am thinking it, what thoughts are helpful, what thoughts aren’t helpful, to at least be aware of giving myself the best mental chance to get into that state. ”(1)

Viden, evne og træk hænger selvfølgelig sammen, og det tænkes at kunne trænes. Først skal du have viden om redskaber, der kan forbedre din følelsesmæssige situation. Du skal vide, hvordan de udføres, og hvad formålet er. Så skal du begynde at eksperimentere med dem og implementere dem. Over tid finder du et sweet spot, hvor du får mest muligt ud af de redskaber, og på den måde kan du opnå det højest mulige topniveau. Når du så kan implementere det i enkelte situationer succesfuldt, kan du over tid gøre det til din standardfunktion – Gør det til et personlighedstræk og derved sikre en daglig træning på et højere bundniveau.

Hvilken rolle spiller den psykologiske tilstand i optimal sportsperformance?

Optimal performance er et teoretisk udtryk for, hvad en atlet kan opnå i de bedst mulige omgivelser. Det er 100% af de fysiske evner, der kommer til udtryk. Hvor højt ens 100% er, afhænger af ens genetiske lotteri. For at forbedre vores performance kan vi tilføje træning og kostoptimering, men hvor godt, vi tilpasser os til dem, har også en stor genetisk komponent, hvilket muligvis øger distancen mellem to atleter. Det eneste, der kan gøre, at en genetisk dårligere atlet rent fysisk, kan udligne forspringet op til en bedre stillet atlet, er det, der hedder performance inhibitors (3). Performance inhibitors kan deles ind eksterne og interne inhibitors. Eksterne er ting som vejrforhold, dommere, modstandere, trænere og tilskuere. Interne inhibitors kan deles ind i fysiologiske (dårlig kost, manglende søvn, skade, sygdom og stress) og psykologiske. De sidstnævnte er fokus i dag.

Den primære psykologiske barriere, atleter møder til konkurrencer, er angst. Angst er i sig selv ikke dårligt, men det hentyder blot til de kognitive bekymringer samt den autonome respons, der forekommer i en stressfuld situation. Dette gælder især, når kravene til den givne situation overgår de krav, som personen selv tænker at kunne håndtere samt i tilfælde, hvor en succesfuld performance er vigtig for personen (3). Ved for lidt angst er man ligeglad/træt, hvilket betyder, at du ikke kan performe. Ved for meget angst vil performance mindskes. Angst kan også omformuleres til arousal, og det gælder indenfor sport om at finde lige den korrekte mængde arousal for at kunne performe optimalt (EI: evne) (4). Det er det centrale formål med sportspsykologien – at gøre dig som atlet i stand til at finde det optimale niveau af arousal så ofte som muligt. At kunne gøre dette ofte vil betyde større bundniveau (EI: træk).

Angst kan deles ind i kognitiv angst (følelserne af nervøsitet og selvtvivl) og somatisk angst (sommefugle i maven, sveden, hjertebanken). Dog hænger de samme, og de bør forsøges bearbejdet samlet (3).

Den typiske behandlingsform for det kognitive aspekt er det, der hedder Rational Emotive Therapy (RET):

”This approach assumes that athletes create unpleasant emotional states such as anxiety and anger through thinking patterns that are based on irrational beliefs. Typical irrational beliefs are a need for personal perfection, a need for situations to be perfect, a belief that others must treat you fairly and respectfully, an essential need for social approval, and a belief that self worth depends on [athletic] achievement.”(3)

RET handler om at få atleten til at vurdere situationen fra et mere rationelt udgangspunkt. At få atleten til at indse, at hans/hendes værdi og identitet ikke er lig med succes i en given konkurrence, og selvom det at vinde er vigtigt, er nederlag ikke verdens ende (3). Indenfor RET finder man bl.a. redskaber som positiv selv-tale, tankestop ved negative tanker, centrering og omformulering af negative tanker (3).

Et eksempel herpå kunne være før et tungt løft, at du står og fokusere enten på din vejrtrækning eller på vægtstangen (centrering af dine tanker omkring en ting), du siger til dig selv: ”jeg kan godt” (positiv selv-tale). Hvis nogen negative tanker kommer ind, som eksempelvis ”den føles tung”, siger du stop under din stemme (tankestop) og siger: ”men den er ikke tungere end noget, jeg ved, at jeg kan løfte” (omformulering af negative tanker til positive tanker).

For at sænke den somatiske angst herunder hjertebanken og rystelser, er teknikker som meditation, centrering, dybe vejrtrækninger og imagery anbefalet (3). Med nok øvelse burde en atlet være i stand til succesfuldt at kunne kontrollere sin krops somatik.

Flere interviews er lavet med eliteatleter ift., hvilken psykologisk tilstand der dominerer en toppræstation (1,5). Den generelle konsensus er, at det er en tilstand af automatik. En tilstand af at være tilstede i nuet, tro på sine egne evner, slå hovedet fra og lade kroppen gå ind og gøre, hvad den plejer (1). Mens følelser som at være ligeglad, træt, angst, demotiveret, irriteret og ked af det alle er forbundet med negativ præstationsevne (5).

“Competition is all psychological. I think you just have to physically perform what you allow yourself to do in your head.” (1)

Netop evnen til at slå hovedet fra, at være til stede i nuet og tro på egne evner er det, som en person med høj EI kan gøre. Det er at have viden og evnerne til at kunne fjerne de negative tanker fra hovedet, holde fast i de hjælpsomme tanker og ellers bare lade kroppen gøre, hvad den gør bedst.

Opsummering

Som det forhåbentlig er tydeligt fra denne artikel, handler psykologiske værktøjer ikke om at nå nye højder i performance, men derimod handler det om at tillade at præstere tættere på dit fysiske optimale niveau ved at fjerne de psykologiske barriere, der holder dig igen.

Disse barriere fjernes gennem en øget viden om, hvordan dine følelser påvirker din performance, og hvilke redskaber der findes til at regulere dem. Dertil kræver det, at disse redskaber bliver en evne gennem eksperimentering og øvelse, så de kan bruges til at optimere konkurrenceperformance og over tid blive en naturlig del af din personlighed og derved kan de gøre dine præstationer mere konsekvente.

En person med lav EI kan stadig opnå ekstremt flotte resultater, hvis de er tilstrækkeligt genetisk stillet rent fysisk, men den person vil opleve større svingninger i præstationsevne fra dag til dag og fra konkurrence til konkurrence – og med meget svingende præstationer vil det være svært at nå ens fulde potentiale.

Blog

Personlighed og optimal performance

Hvilken rolle spiller den psykologiske tilstand i optimal sportsperformance?

Opsummering

Referencer

Leave a Comment

Kategorier