Genoptræning af springerknæ
Indholdsfortegnelse
Jeg tror ikke, der findes nogen mennesker, der ikke har hørt om springerknæ, og de fleste kender nok én i deres omgangskreds, der har kæmpet med følgerne af det – Men hvad er springerknæ egentlig?
Springerknæ er det der hedder en tendinopati. Tidligere har man inddelt seneskader i to kategorier: Tendinit og tendinose. Tendinit indikerer en mere akut tilstand med tilstedeværelsen af inflammation, hvor tendinose er en mere kronisk tilstand med nedbrydelse af selve senevævet. I seneskader finder man dog typisk tegn på begge tilstande, hvorfor betegnelsen tendinopati foretrækkes (1). Denne kan i knæet være placeret enten lige under knæskallen (patellatendinopati) eller lige over knæskallen (tendinopati i quadricepssenen). Tendinopati er kendetegnet ved smerte ved bevægelse, lokal ømhed ved palpation (berøring), hævelse af senen og nedsat performance (2). Risikofaktorer som kropsvægt, BMI, hofte-talje-ratio, benlængdeforskel, fodsvangshøjde, nedsat dorsalfleksion i anklen, nedsat indadrotation i hoften, nedsat udadrotations- og abduktionsstyrke i hoften, nedsat baglår- og forlårsfleksibilitet, øget mængde aktivitet (særlig hop) og øget vertical jump height er alle korreleret med øget risiko for springerknæ (3–5). Dette er kun korrelationer, og det er ikke nødvendigvis årsagssammenhænge, ligesom mange af dem kun er svagt korreleret til springerknæ.
Hvorfor opstår patellatendinopatier?
Hvorfor springerknæ opstår vides ikke 100%, men prævalensen er stor, hvor op mod 20% af elite atleter er ramt (2,6). Den primære mekanisme bag tendinopatier tænkes dog at være overbelastning, altså for høj volumen, intensitet og/eller frekvens på senen ift. hvad den er vant til (2,7). Særligt hurtige stigninger i træningsbelastning øger risikoen for skader (7).
En af de førende forskere indenfor feltet, Jill Cook, inddeler tendinopatier i et kontinuum af tre faser; reaktiv tendinopati, fejlreparation af senen og degenerativ tendinopati (8). Reaktiv tendinopati er det første, og det sker efter en akut overbelastning, ift. hvad senen er vant til. Dette kunne være, at man efter en lang træningspause går ind og laver en voldsom bentræning. Denne belastning er mere end, hvad senen er vant til. Der er endnu ikke tale om skade på kollagenvævet, men i stedet er der blot øget hævelse pga. øget proteoglykankoncentration, som trækker væske ind i senen. Dette har til formål at øge senens stivhed og begrænse stresset på den. En reducering af belastning eller flere hviledage mellem træninger burde resultere i heling. Hvis overbelastningen af senen fortsætter, begynder vi at se en overdreven produktion af proteiner, som forstyrrer den normale orientering af kollagenfibrene. Det er også i denne fase, at en øget vaskularisering og innervering af vævet ses. Ved yderligere overbelastning begynder vævet at blive nedbrudt og svagere. Det er hyppigt blevet vist, at en sene kan gå ind i reaktive stadie og tilbage igen, hvor returnering til en normal sene er mindre sandsynlig jo længere ind i kontinuummet, man kommer. Hvis du har døjet med tendinopati i flere måneder, anbefaler jeg dig at få hjælp af en professionel.
Smerte er ikke nødvendigvis lig med skade – og vice versa
Noget, der er vigtigt at understrege, er, man har to indgangsvinkler til genoptræning af patellatendinopatier: 1) smertevinklen og 2) skadesvinklen. Smertevinklen har til formål at behandle symptomet, du oplever – smerten. Skadesvinklen har til formål at prøve at styrke senen til præ-skades tilstand. Man skulle måske tro, at disse hænger sammen, men sådan er det ikke nødvendigvis. Definitionen på smerte ses nedenunder:
”Pain is a mutually recognizable somatic experience that reflects a person’s apprehension of threat to their bodily or existential integrity.”(10)
Smerte er altså ikke nødvendigvis lig med skade, men derimod er det mere et signal, kroppen udsender på baggrund af det samlede trusselsniveau, der opleves. Denne trussel kan være biologisk, men den kan også være psykologisk og social. Jeg nævnte tidligere, at tendinopatier ofte er fulgt af øget innervering af senen. Dette kan også tænkes at være en af de faktorer for, hvorfor mange døjer med springerknæ så længe – fordi dine knæ er mere sensitive, men de er ikke nødvendigvis svagere.
At biologisk skade ikke er lig med smerte er bl.a. vist af Pappas et al., som i 2016 MR-skannede 24 basketballspillere UDEN smerter, og de fandt ud af, at 83-90% havde patella tendinopatier og 75-90% havde tendinopati i quadricepssenen (11). På samme tid har mange forskellige træningsinterventioner vist lovende effekter på tendinopatirelaterede smerter på trods af, at meget få af dem har medført ændringer i senevævet (12). Altså kan man have tendinopatier uden at have smerter, men du kan også have haft smerter, som du succesfuldt har fjernet uden at have fjernet ”skaden”.
Det er vigtigt at indse, at skader og smerter ikke nødvendigvis begge er tilstede. Det giver tryghed i, at man ikke nødvendigvis har ødelagt noget i kroppen , når noget gør ondt, samtidig med at vi med relativt simple midler kan forbedre outcomes af vores rehabilitering. Fx ved vi, at træning/bevægelse er smertestillende, ligesom placeboeffekter også er det (13), men noceboeffekter (en negativ forventning) kan også forværre smerter (13). Det er altså vigtigt, at man går ind til en genoptræning med et positivt sind, ligesom det er vigtigt som behandler ikke at skabe unødvendig frygt.
Når jeg genoptræner folk med smerter/skader, er det vigtigt for mig at tage vare på begge sider af ligningen: Smerte- og skadessiden. Mange tænker kun på skadessiden, men jeg vil dog sige, at jeg mener, at størstedelen af ens fokus bør lægges på smertesiden, da det er smerten, der hæmmer deres hverdag. Hvis man kan være smertefri på trods af en lidt svagere sene, vil de fleste nok være tilfreds med det. Så smertefri først, og derefter er prioriteten at styrke vævet. Dette gøres for muligvis at mindske risikoen for fremtidige tilbagefald (12). Måden, jeg gør dette på, er at give klienten håb ved at gennemgå det, jeg skrev længere oppe – at smerter og skade ikke nødvendigvis hænger sammen – og at prognosen for smertelindring er god, hvis man genoptræner det.
Senetilpasning til træning

Ligesom muskler responderer sener også på mekanisk belastning, og ligesom i muskler ser vi også et dosis-respons forhold mellem volumen og stigninger i proteinsyntese i senevæv (2,14). Dette forhold stagnerer selvfølgelig efter noget tid. Da både opbygningen og nedbrydningen af senevæv stiger efter træning, tænkes det, at for kort tid mellem stimulerende træninger kan være medvirkende til tendinopatier (2). Sener ser dog ud til at respondere primært gennem at blive stive fremfor at blive større, modsat muskler. En øget nedbrydning af kollagenfibre er set både efter træning, men det er også set efter hvile. Dog ses der kun opbygning af kollagenvæv efter belastning af fiberen, hvorfor det er vigtigt at være aktiv selv med tilstedeværelsen af en tendinopati i stedet for at blot at hvile (2). Generelt er det vigtigt at være aktiv, men man skal ikke være for aktiv for undgå smerter/skader (7,15), som er vist på figur 2. Det er ”Sweet Spot” zonen, det gælder om at finde under en træning og i særdeleshed også under en genoptræning. Vi vil være lige præcis så aktive, at vi oplever lindring, men vi vil ikke være så aktive eller inaktive, at vi forværrer noget.

Det ser ud til, at hvis sener skal stimuleres, skal intensiteten være relativt høj (70+% af 1RM), og den skal gerne foregå over længere tid for at se ændringer i vævet (14). Kontraktionstype (excentrisk, isometrisk eller koncentrisk) ser dog ud til at være mindre relevant, så længe intensiteten er højt. Interessant nok ser det ud til, at kvinders sener ikke responderer i samme grad til tung træning som mænds, hvorfor der er tvivl om, hvorvidt kvinder og mænd skal genoptrænes forskelligt (16). Dette skal dog undersøges nærmere, og derfor er der stadig ligestilling på dette punkt.
Genoptræning af springerknæ
Først er det vigtigt at understrege, at jeg forstår godt, hvor svært det kan være for nogle personer ”at bakke tilbage” eller ændre i måden, de træner. Mange personer træner dog kun for det at træne eller for at se bedre ud, og til dem vil jeg sige, at det er muligt at vedligeholde alle dine hårdt tilegnede gains, selv om du genoptræner et knæ. Så stop med at tude – og kom i gang.
For dem, som har en deadline ift. et stævne, som fx styrke- eller vægtløftere, kan det være sværere at ændre sin træning drastisk. Især hvis det er et vigtigt stævne. Langt hen af vejen vil jeg dog opfordre folk til at tænke langvarigt og kun kæmpe sig igennem smerter, hvis der er tale om et meget vigtigt mesterskab.
Reaktiv tendinopati
Hvis du for første gang efter en træning mærker smerter i enten patella- eller quadricepssenen, så er der en mulighed for, at du er i det reaktive stadie af en tendinopati. Heldigvis er løsningen meget simpel i dette stadie. Jeg endte personligt i dette stadie efter min første træning med vægtløftsko, men jeg mærkede det ikke til næste træning.
Her vil den primære løsning være en reducering af volumen, intensitet eller frekvens, du belaster senen med (8,17). Så har du et stævne indenfor de næste par uger, så kan en løsning være at sænke frekvensen eller antallet sæt med øvelser, der presser knæet. Jeg ville dog prøve at holde intensiteten så høj som mulig, da det er den primære faktor for et succesfuldt taper op mod et stævne (18). Tilføjelsen af isometriske kontraktioner kan have sin plads op til et stævne som akut smertelindring – se længere nede.
Her vil tilføjelsen af excentrisk træning ikke være anbefalet, da det øger belastningen på sene betragteligt (8,17).
Degenerativ tendinopati
Hvad gør du, når tilstanden bliver længerevarende, og ændringer i senevævet er forekommet?
Hvis du har overbelastet din sene så længe, at du er kommet over på reaktive stadie, accepterer jeg ikke længere undskyldninger om vigtige stævner i den nærmeste fremtid. Genoptræning af knæet bør være det primære fokus.
Step 1 – Find dit udgangspunkt
Under en genoptræning er det vigtigt at have noget at måle fremgang ud fra. Personligt bruger jeg smerten af det første ”skridt” på min cykel. En anden mulighed kunne være at lave en decline squat, hvilket vil sige, at du stiller dig op på et skråbræt og squatter ned herfra. Denne øvelse har vist at øge stresset på patellasenen, hvorfor den er en god provokatør af smerter (19). Det smerterespons vurderer du på en skala fra 1-10, hvor 1 svarer til smertefri, og 10 svarer til den værst tænkelige smerte.
Denne test laves enten dagligt eller før hver træning. Smertescoren skal gerne være det samme eller mindre dagen efter en genoptræningssession. Hvis smerten er højere, kan det være et tegn på, at det, du lavede, var for meget.
Step 2 – Isometriske kontraktioner
Isometriske kontraktioner er typisk den mindst provokerende kontraktionstype. 5 sæt af 45 sekunders isometrisk wall sit ved 60 graders knæfleksion har vist at mindske smerteoplevelsen op til 45 minutter efter udførelsen(20,21), mens der også blev fundet akut øget styrke (20). Den mindskede smerte og øgede styrke tænkes at være som følge af en mindre kortikal inhibering.
Så start træningen ud med 5×45 sekunders isometrisk wall sit. I starten udføres det med begge ben, men for yderligere belastning, hvilket kan være krævet for stærke individer, kan et-bens wall sit bruges.
Et to-bens wall sit med et elastik om knæene kan også bruges, da nedsat udadrotations- og abduktionsstyrke er forbundet med tendinopatier og smerte (4,22). Hvorfor ikke prøve at slå to fluer med et smæk?
Hvis en tilstrækkelig intensitet er brugt, burde en øjeblikkelig lindring af smerter være at finde. Selve udførelsen af wall sittet bør være smertefrit.
Step 3 – Heavy Slow Resistance (HSR) Exercise
Tidligere har den primære anbefaling for genoptræning af springerknæ været excentriske kontraktioner, men HSR ser ud til at producere sammenlignelige resultater i smertelindring og bedre resultater i senevævets tilpasninger (23,24), og det er derfor min primære anbefaling.
Princippet i HSR ser således ud (25,26):
3 ugentlige sessioner af 4 sæt per øvelse med gradvist stigende intensitet:
- Uge 1: 4x15RM
- Uge 2-3: 4x12RM
- Uge 4-5: 4x10RM
- Uge 6-8: 4x8RM
- Uge 9-12: 4x6RM
Det specielle ved HSR er tempoet, som består af 3030 tempo – altså 3 sekunders varighed på vejen op OG ned. Tempoet har til formål at mindske den absolutte belastning, ligesom det begrænser oplagringen af elastisk energi i senen.
Lidt smerte under træning er okay, men disse skal forsvinde igen efter træningens ophør. Jeg ser dog gerne, at smerter generelt holdes under 3 ud af 10, og ikke forværres fra rep til rep og sæt til sæt, under træningen. Da manges smerter typisk provokeres, når man nærmer sig 90 graders knæfleksion, anbefaler jeg overfladiske kontraktioner i starten. En god progression kunne være:
- Box Squat/Step Ups
- Bulgarsk Split Squat
- Bulgarsk Split Squat med forreste fod hævet
- Squat med fuld ROM
Kan du dog allerede squatte dybt uden, at smerterne overgår 3 ud af 10, så skal du fortsætte endelig med det. Der er ingen grund til at gå længere tilbage end nødvendig.
Målene for dette step er:
- At kunne udføre øvelser med fuld knæfleksion uden smerter.
- Gradvist at udsætte senen for større belastninger uden smerter.
Hvis du ikke kan udføre et full ROM squat med kropsvægt uden at forværre dine smerter, bør du starte med øvelser af lavere bevægeudslag som fx box squat eller bulgarsk split squat. Det er meget forskelligt, hvor hurtigt folk reagerer på genoptræning. Personligt har jeg skulle bruge 2×12 ugers cyklusser af HSR for at komme mine smerter til livs – Først med begrænset bevægeudslag i bulgarsk split squat hvorefter jeg kunne inkludere goblet squat og bulgarsk med forreste fod hævet.
Step 4 – Introduktionen af hurtige kontraktioner
I takt med at du oplever en lidring af symptomer fra HSR træningen, kan du langsomt begynde at begynde øge hastigheden af den koncentriske fase. En hurtigere koncentrisk kontraktion øger stresset på senen (27), og det er derfor er vigtigt for næste skridt til at styrke senen på vej tilbage til fuld funktion. Når du er smertefrit, kan udføre tunge squats med kontrollerede excentriske kontraktioner og hurtigere koncentriske kontraktioner, burde du være klar til mere ballistiske bevægelser, som vægtløftning og plyometri – men igen husk at gøre det gradvist.
Noget andet?
Brugen af blood flow restriction (BFR)/okklusionstræning
Brugen af BFR er ud fra mine søgninger ikke blevet testet direkte i folk med tendipatier, men det er blevet testet i folk med forreste knæsmerter (28), hvor man har set større nedgang i smerter og større fremgang i funktionsniveau sammenlignet med almindelig tung styrketræning.
Den lave belastning brugt i okklusionstræning kan tænkes at skåne senen under træningen, men da vi ved, at okklusionstræning er effektivt for at opbygge muskelmasse (29), kan det give mening at tilføje for i det mindste at begrænse graden af muskeltab under en genoptræning.
Skal jeg bruge smertestilende?
Der er nogen, der tror, at smertestillinde er løsningen. Det er de dog ikke. Non-Steroidal Anti Inflammatory Drugs (NSAIDs) er smertestillinde midler, der har til formål at sænke inflammationen, og det vil sige smerten. De har sammen med kortikosteroid-injektioner (blokader) vist at være effektive på den korte bane til at sænke smerten, men på lange bane giver de ingen forbedring, og de kan endda muligvis være meget negative (30). Fx er komplette patellarupturer fundet i 7 vægtløftere, som har fået flere blokader for at holde springerknæ symptomer nede (31).
Efter min mening bør NSAIDs og blokader bruges i tilfælde af så voldsomme smerter, at de står i vejen for at kunne få en hverdag til at hænge sammen, eller at de begrænser ens søvn i betydelig grad, men brugen af smertestillende er sandsynligvis ikke en langvarig løsning, og det bør kombineres med genoptræning.
Opsummering og praktisk anbefaling
Tendinopati i patella- eller quadricepssenen, i daglig tale kaldt springerknæ, er meget udbredt tilstand, som lettest fikses, hvis genoptræningen/modificeringen af belastningen påbegyndes hurtigst muligt.
I det tidlige reaktive stadie er der endnu ikke tale om nogen ændringer i senevæv og en reducering af belastning/volumen og/eller flere hviledage mellem sessioner er sandsynligvis tilstrækkelig til at undgå længerevarende problemer.
Tilføjelsen af isometriske kontrakationer kan medføre kortvarig skut smertelindring, som kan være relevant under både genoptræning, mens det også kan være relevant i situationer, hvor modificering af belastninger ikke er muligt.
I det sene degenerative stadie af en tendinopati vil HSR træning have den største positive betydning for både smerter og genopbygningen af senevævet. Målet her er først at øge det smertefrie bevægeudslag, hvor det herefter er muligt at øge smertetolerancen for gradvist øgede belastninger.
Når HSR kan udføres med 6RM belastninger, begyndes de koncentriske kontraktioner at gøres hurtigere. Når du kan udføre kontrollerede squats med en hurtig koncentrisk fase, kan eksplosive øvelser inkorporeres.
Okklusionstræning kan bruges som et tilskud til træningen for vedligeholde/opbygge muskelmasse ved siden af genoptræning, ligesom det muligvis kan hjælpe til yderligere smertelindring.
En opbygning af en uge kunne se således ud:
- Dag 1: Isometrisk Wall Sit, HSR og eventuelt BFR
- Dag 2: Isometrisk Wall Sit – Da mange oplever forværringer af komplet hvile.
- Dag 3: Isometrisk Wall Sit, HSR og eventuelt BFR
- Dag 4: Isometrisk Wall Sit
- Dag 5: Isometrisk Wall Sit, HSR og eventuelt BFR
- Dag 6: Isometrisk Wall Sit
- Dag 7: Isometrisk Wall Sit
Over tid vil en af HSR sessionerne gå over til tung normal styrketræning. Efterlidt tid bliver 1 session til 2 og 2 til 3, eller også bliver en af de tunge styrketræninger til vægtløftning. Før du ved af det, er du tilbage til din normale træning.
Denne fremgangsmåde har til formål at tage vare på både smerte- og skadessiden af springerknæ. Smertedelen varetages gennem gradvis eksponering til større bevægeudslag og belastninger uden opblusninger og gennem en positiv tilgang til prognosen. Skadesaspektet forbedres primært gennem HSR protokollen, som ser ud til at have den mest positive effekt på senevævet for forhåbentlig at mindske risikoen for fremtidige tilbagefald.
Døjer du med skader og smerter? Vil du gerne være stærkere? Vil du gerne lære mere om kost og træning? For evidensbaseret, individualiseret personlig træning, genoptræning, mentorshipforløb eller foredrag, kontakt mig på ca@amdipt.dk
Referencer
- Khan KM, Cook JL, Kannus P, Maffulli N, Bonar SF. Time to abandon the “tendinitis” myth. BMJ. 16. marts 2002;324(7338):626–7.
- Magnusson SP, Langberg H, Kjaer M. The pathogenesis of tendinopathy: balancing the response to loading. Nat Rev Rheumatol. 2010;6(5):262–8.
- Sprague AL, Smith AH, Knox P, Pohlig RT, Grävare Silbernagel K. Modifiable risk factors for patellar tendinopathy in athletes: a systematic review and meta-analysis. Br J Sports Med. 27. juli 2018;
- Mendonça LD, Ocarino JM, Bittencourt NFN, Macedo LG, Fonseca ST. Association of Hip and Foot Factors With Patellar Tendinopathy (Jumper’s Knee) in Athletes. J Orthop Sports Phys Ther. september 2018;48(9):676–84.
- van der Worp H, van Ark M, Roerink S, Pepping G-J, van den Akker-Scheek I, Zwerver J. Risk factors for patellar tendinopathy: a systematic review of the literature. Br J Sports Med. april 2011;45(5):446–52.
- Cassel M, Risch L, Intziegianni K, Mueller J, Stoll J, Brecht P, m.fl. Incidence of Achilles and Patellar Tendinopathy in Adolescent Elite Athletes. Int J Sports Med. september 2018;39(9):726–32.
- Jones CM, Griffiths PC, Mellalieu SD. Training Load and Fatigue Marker Associations with Injury and Illness: A Systematic Review of Longitudinal Studies. Sports Med. maj 2017;47(5):943–74.
- Cook JL, Purdam CR. Is tendon pathology a continuum? A pathology model to explain the clinical presentation of load-induced tendinopathy. British Journal of Sports Medicine. 1. juni 2009;43(6):409–16.
- Obst SJ, Heales LJ, Schrader BL, Davis SA, Dodd KA, Holzberger CJ, m.fl. Are the Mechanical or Material Properties of the Achilles and Patellar Tendons Altered in Tendinopathy? A Systematic Review with Meta-analysis. Sports Med. 2018;48(9):2179–98.
- Cohen M, Quintner J, van Rysewyk S. Reconsidering the International Association for the Study of Pain definition of pain. Pain Rep. marts 2018;3(2):e634.
- Pappas GP, Vogelsong MA, Staroswiecki E, Gold GE, Safran MR. Magnetic Resonance Imaging of Asymptomatic Knees in Collegiate Basketball Players: The Effect of One Season of Play. Clin J Sport Med. november 2016;26(6):483–9.
- Malliaras P, Barton CJ, Reeves ND, Langberg H. Achilles and patellar tendinopathy loading programmes : a systematic review comparing clinical outcomes and identifying potential mechanisms for effectiveness. Sports Med. april 2013;43(4):267–86.
- Colloca L, Corsi N, Fiorio M. The interplay of exercise, placebo and nocebo effects on experimental pain. Sci Rep. 3. oktober 2018;8(1):14758.
- Bohm S, Mersmann F, Arampatzis A. Human tendon adaptation in response to mechanical loading: a systematic review and meta-analysis of exercise intervention studies on healthy adults. Sports Med Open. december 2015;1(1):7.
- Gabbett TJ. The training—injury prevention paradox: should athletes be training smarter and harder? Br J Sports Med. 1. marts 2016;50(5):273–80.
- McMahon G, Morse CI, Winwood K, Burden A, Onambélé GL. Gender associated muscle-tendon adaptations to resistance training. PLoS ONE. 2018;13(5):e0197852.
- Cook JL, Rio E, Purdam CR, Docking SI. Revisiting the continuum model of tendon pathology: what is its merit in clinical practice and research? Br J Sports Med. 1. oktober 2016;50(19):1187–91.
- Pritchard HJ, Barnes MJ, Stewart RJ, Keogh JW, McGuigan MR. Higher vs. Lower Intensity Strength Training Taper: Effects on Neuromuscular Performance. Int J Sports Physiol Perform. 11. september 2018;1–22.
- Kongsgaard M, Aagaard P, Roikjaer S, Olsen D, Jensen M, Langberg H, m.fl. Decline eccentric squats increases patellar tendon loading compared to standard eccentric squats. Clin Biomech (Bristol, Avon). august 2006;21(7):748–54.
- Rio E, Kidgell D, Purdam C, Gaida J, Moseley GL, Pearce AJ, m.fl. Isometric exercise induces analgesia and reduces inhibition in patellar tendinopathy. Br J Sports Med. oktober 2015;49(19):1277–83.
- van Ark M, Cook JL, Docking SI, Zwerver J, Gaida JE, van den Akker-Scheek I, m.fl. Do isometric and isotonic exercise programs reduce pain in athletes with patellar tendinopathy in-season? A randomised clinical trial. J Sci Med Sport. september 2016;19(9):702–6.
- Zhang ZJ, Lee WC, Ng GYF, Fu SN. Isometric strength of the hip abductors and external rotators in athletes with and without patellar tendinopathy. Eur J Appl Physiol. august 2018;118(8):1635–40.
- Lim HY, Wong SH. Effects of isometric, eccentric, or heavy slow resistance exercises on pain and function in individuals with patellar tendinopathy: A systematic review. Physiother Res Int. 4. juli 2018;e1721.
- Larsson MEH, Käll I, Nilsson-Helander K. Treatment of patellar tendinopathy–a systematic review of randomized controlled trials. Knee Surg Sports Traumatol Arthrosc. august 2012;20(8):1632–46.
- Kongsgaard M, Kovanen V, Aagaard P, Doessing S, Hansen P, Laursen AH, m.fl. Corticosteroid injections, eccentric decline squat training and heavy slow resistance training in patellar tendinopathy. Scand J Med Sci Sports. december 2009;19(6):790–802.
- Kongsgaard M, Qvortrup K, Larsen J, Aagaard P, Doessing S, Hansen P, m.fl. Fibril morphology and tendon mechanical properties in patellar tendinopathy: effects of heavy slow resistance training. Am J Sports Med. april 2010;38(4):749–56.
- Earp JE, Newton RU, Cormie P, Blazevich AJ. Faster Movement Speed Results in Greater Tendon Strain during the Loaded Squat Exercise. Front Physiol [Internet]. 31. august 2016 [henvist 14. oktober 2018];7. Tilgængelig hos: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5005367/
- Giles L, Webster KE, McClelland J, Cook JL. Quadriceps strengthening with and without blood flow restriction in the treatment of patellofemoral pain: a double-blind randomised trial. Br J Sports Med. december 2017;51(23):1688–94.
- Loenneke JP, Wilson JM, Marín PJ, Zourdos MC, Bemben MG. Low intensity blood flow restriction training: a meta-analysis. Eur J Appl Physiol. maj 2012;112(5):1849–59.
- Schwartz A, Watson JN, Hutchinson MR. Patellar Tendinopathy. Sports Health. oktober 2015;7(5):415–20.
- Chen S-K, Lu C-C, Chou P-H, Guo L-Y, Wu W-L. Patellar tendon ruptures in weight lifters after local steroid injections. Arch Orthop Trauma Surg. marts 2009;129(3):369–72.