Sex og fysisk performance
Vi har nok alle hørt om atleter, der afholder sig fra sex i ugen op til en stor kamp/turnering. Teorien bag er, at afholdenhed fra sex skulle øge atletens frustrationer og derved gøre dem mere aggressive, hvorfor de skulle præstere bedre. Dette er også støttet op omkring, at Jiang et al (2003) fandt, at på syvendedagen efter orgasme oplevede afholdende mænd en stigning i testosteron på omkring 150% (11), ligesom vi ved, at svingninger i naturligt testosteron er forbundet øget aggression, selvtillid og ego i både mænd og kvinder (6,7).
De naturlige svingninger i testosteron omkring samleje er dog lidt forskellige. I kvinder ser det ud til, at testosteron, sexlyst og nydelse er forbundet (1). Dette er set i observationer om, at kvinder i langdistanceforhold generelt har lavere testosteronniveauer, men dagen før de mødes med deres partner, stiger deres testosteronniveauer ved forventningen om sex (10). Mere akut stiger testosteron i timerne før forventet samleje, ligesom at det er højt lige efter (1,8). Der er desuden også noget, der tyder på, at kvinder, der oftere får orgasme, både med partner og på/med egen hånd, oplever større stigninger i testosteron ved forventningen til sex (1), måske fordi lysten derved bliver større. Dagen efter ved vi ikke så meget om, men noget tyder på, at testosteron stiger dagen efter sex hos kvinder i langdistanceforhold (10). Om denne viden kan overføres til andre vides ikke, da f.eks. singlekvinder generelt har højere testosteronniveauer end kvinder i forhold, især kvinder i ikke-langdistanceforhold (2).
I mænd ser det ud til, at testosteronniveauerne også afhænger sexlyst (14). Mænds testosteronniveauer hænger sammen med deres sexlyst. Jo mere ophidsede de er, jo højere testosteron. Det er også derfor, at vi typisk gør dumme ting, når vi er liderlige. Testosteronet har overtaget. På den modsatte side sænker afholdenhed testosteronniveauerne, kortvarigt (14), men efter nogle uger så stiger de igen – sandsynligvis pga. at man bliver lidt trængen (9). Det vil altså sige, at hvis dit ønske er at have høje naturlige testosteronniveauer, så skal du være konstant liderlig, men ikke afholdende. Hvordan gør du det? Hav dårlig sex eller onanér regelmæssigt, men afhold dig fra en kvinde (eller mand), der kan tilfredsstille dine behov. Lyder som det fede liv. Det giver derfor også mening, at mænd, der er single, typisk har højere testosteronniveauer sammenlignet med mænd i forhold (2). Interessant nok er testosteron mindst i mænd, der er i langdistanceforhold, mens det hos kvinder er lavest i ikke-langdistanceforhold. Ift. til mere akutte mål ser det ud til, at sex ikke ændrer testosteronniveauerne i betragtelig grad ud over en lille stigning omkring 30 minutter efter samleje (8,9) og måske en stigning dagen efter (14).
Så hvis sex skulle have en betydning for præstationsevne grundet testosteronsvingninger, burde det sandsynligvis være bedst at træne, mens man er seksuelt opstemt, lige efter eller dagen efter.
Men er mere testosteron og aggression altid godt? Ikke nødvendigvis. Som jeg kort beskrev i min artikel om psykologien omkring optimal performance, findes der en omvendt U-kurve for optimal arousal og performance – Yerkes-Dodson-loven (9). McGlone og Shrier (2000) tænker nemlig, at hvorvidt sex før performance er en god eller dårlig ting afhænger af deres niveau af arousal (10). Er en atlet nervøs og stresset før en store konkurrence, kan sex måske fungere som en afslappende distraktion. Er de derimod afslappede og tænker ikke på sex, er det måske bedst at lade være og bare fokusere på en god nattesøvn. McGlone og Shrier tænker altså, at beslutningen om sex eller ej før konkurrence bør baseres på personlig præference og rutine fremfor muligheden for øget aggresion. Dette er også støttet op af Stuart Brodys resultater (2005), som viser at personer, der har haft samleje indenfor de sidste 14 dage, håndterer stress bedre end folk, der ikke har haft samleje, og folk der har klaret tingene på egen hånd.
Sex og fysisk performance
Sex og testosteron er alt sammen meget spændende, men har det egentlig nogen betydning for vores præstationsevne?
Det første studie blev lavet helt tilbage 1968 af Warren R. Johnson (11). Her undersøgte Johnson 14 tidligere atleters grebsstyrke og –udholdenhed både morgenen efter samleje og om morgenen efter 6 dages afholdenhed. Der blev ikke fundet nogen signifikante forskelle i styrke eller udholdenhed mellem de to dage. Dette er støttet op af Boone og Gilmore (1995), som heller ikke fandt nogen negativ effekt af sex på aerob performance (12) – Resultatet fra Boone og Gilmore (1995) er læst fra abstract, da jeg ikke havde adgang til fuldtekst.
Problemet med de to første studier var dog, at ingen af dem var undersøgt i atleter, hvilket er den eneste population dette emne er relevant for. Dette ændrede Sztajzel et al. dog i 2000.
15 atleter fra diverse sportsgrene (fodbold, ishockey, vægtløftning, cykling og langdistanceløb) blev kørt igennem et cross-over-design over to forskellige dage med mindst 48 timer mellem hinanden for at teste den akutte effekt af samleje på flere fysisk parametre (13).
Det vil altså sige, at på testdag 1 havde halvdelen af forsøgspersonger sex om morgenen efterfulgt af en all-out-konditest 2 og 10 timer senere samt en kognitiv test af koncentration efter 6 timer. Den anden halvdel af forsøgspersonerne lavede de samme tests, men uden sex. Mindst 48 timer senere blev dette gentaget, men den første halvdel af deltagerne mødte nu op uden, at have haft sex og vice versa. Aftenen før studiet fik de en hjertemonitor på, som de skulle bære de næste 24 timer inkl. søvn, sex og test. Studiedesignet er vist til højre.
Begge grupper sov i gennemsnit 7,5 timer natten før. Varigheden af samlejet om morgenen var 15-30 minutter, ligesom den gennemsnitlige maxpuls under samlejet var 113 slag/minut (88-130). Jeg synes, det lyder ret lavt, men jeg er selvfølgelig heller ikke i vildt god form. De fandt ingen negative konsekvenser i VO2-max, samlet power-output eller testosteron i blodet. Faktisk ses der tendenser til, at disse blev positivt påvirket, dog ikke i signifikant grad. Dette er også støttet op af et lidt besynderligt studie i et bizart online tidsskrift af Anderson et al (2015), hvor de udspurgte 75 maratonløbere om deres vaner i 48 timer op til løbet og derfra undersøgte sammenhænge herimellem og deres maratonpræstation (3). Der blev ikke fundet nogen sammenhæng mellem seksuel adfærd og præstationsevne. Den eneste negativ fra Sztajtel et al. (2000) er, at atleterne var længere om at falde til ro efter testene, målt på puls, to timer efter samleje. Dette spekulerer forfatterne på, om kan have betydning for restitutionen.
Men hvad så med styrkeperformance?
Det undersøgte Valenti et al. i 2018 (20). Her undersøgte forfatterne 12 sunde og let trænede mænd ved tre forskellige anledninger. En baseline-test, en test højest 12 timer efter sex og en test uden sex inden for de sidste 12 timer. Alle testsessioner var adskilt af mindst 72 timer. Dertil blev de spurgt, om samlejet varede mindre eller mere end 30 minutter … for mænd pynter aldrig på deres tal … Utroligt nok var der dog 8 personer, ud af 12, der kiggede ned i jorden og sagde, at det tog mindre end 30 minutter. Imponerende ærlighed. Den gennemsnitlige søvnvarighed var 6,5 time natten før uden forskel mellem testdage.
I gennemsnit blev der ikke fundet nogle forskelle i styrke mellem at have haft sex eller ej. Noget, jeg dog synes er interessant, er, at 6 mænd ingen forskel oplevede, 3 oplevede en forbedring, og de sidste tre præsterede dårligere. Dette tyder altså på, at der er individuelle forskelle i, om sex påvirker performance. Der var desuden tendenser til, at sex resulterede i en lavere mental træthed under test (p=0,08).
Det næste studie på emnet er lavet af Zavorsky og Newton (2018) (21). De undersøgte effekten af at have haft samleje indenfor 24 timer af testen eller en kontrol, som bestod af 5 dage af ”no sexual intercourse, masturbation or petting”, som de beskriver det. Ingen kontrol eller overvågning af samlejet blev gjort for at holde det så normalt som muligt. Testbatteriet inkluderede test af grebsstyrke, balance, agilitet, reaktionstid, power og en VO2-max test. Ligesom i de tidligere studier fandt de heller ingen forskelle i præstationsevne mellem personer, der lige havde haft sex, og personer der havde afholdt sig i 5 dage.
Der er jo mange grunde til, hvorfor sex måske skulle have betydning for fysisk performance. Den ene er hormonel. Den anden er måske den mindre søvn, man ender med at have, hvis søvnen udskydes for sex. En tredje grund kan dog også være energiforbruget under samleje. Om det er den fysiske aktivitet og/eller orgasmen der skulle være relevant forsøgte Zavorsky et al. (2019) at afklare (22). Her havde de 3 grupper i et cross-over-design. 7 mænd og 1 kvinde besøgte laboratoriet 3 gange. Den ene gang mødte de op efter at have været seksuelt afholdende og fysisk inaktive. Den anden gang mødte de ind efter at have været seksuelt aktive (og derfor også fysisk aktive) aftenen før, mens de tredje gang mødte ind efter at have været seksuelt afholdende, men havde udført 15 minutters yoga. Sex er nemlig vist at have en MET-værdi (som er en værdi for energiforbrug under aktivitet – højere værdier = højere energiforbrug) på 1,7-3,3 alt efter stilling, hvor yoga har en på 2. Så man prøvede altså at sammenligne effekten af inaktivitet med fysisk aktivitet med og uden orgasme. Under samlejet bar forsøgspersonerne en pulsmåler, ligesom at de morgenen efter skulle udfylde et spørgeskema om orgasmens intensitet. Dagen efter blev de testet i udholdenhed, hoppehøjde, grebsstyrke, reaktionstid og push ups til failure.
Alle deltagere opnåede orgasme under samlejerne. Den gennemsnitlige puls, varighed og kalorieforbrug under samleje var 103±21 slag/minut, 13 minutter og 130±44kcal. Afholdenheds- og sexgruppen sov i gennemsnit 7,6 timer om natten, mens yoga-gruppen sov 6,8 timer uden signifikant forskel mellem grupperne. Der blev fundet en signifikant negativ sammenhæng mellem orgasmeintensitet og systolisk blodtryk morgenen efter, hvilket vil sige, at jo større orgasme jo lavere blodtryk morgenen efter. Ift. fysisk performance var der ingen forskelle mellem grupperne for nogle test.
I 2021 kom et nyt studie af Kirecci et al. (2021) dog ud (13). Efter gennemlæsning er det tydeligt, at det ikke er de mest erfarne forskere, der har lavet det her, ligesom fagfællebedømmelsen måske ikke har været så grundig. Der er en del grammatiske fejl og fred være med det, men der en del metodiske børnefejl. De rekrutterede 50 mandlige og seksuelt aktive semi-professionelle atleter (basketball, fodbold, squash og tennis. Alle skulle dyrke sport mindst 3x i ugen og være i et seksuelt aktivt forhold (mindst 2x i ugen). De mødte ind til laboratoriet 3 gange med 7 dage imellem. Den første gang mødte de ind og lavede 5 sæt af 5 gentagelser med maksimal vægt og 1 minut mellem sæt. Der er intet nævnt om, at failure var et krav, om teknik og dybde var standardiseret. Intet. Der er ikke engang nævnt, hvad de løftede i denne første session. I den anden session mødte de ind efter at have dyrket sex aftenen før. Samlejet skulle være mellem 3 og 20 minutter langt, der måtte kun laves missionærstillingen, orgasme skulle opnås, og kun ét samleje måtte udføres. De fik et stopur med til at time det uden definition af, hvornår samlejet begyndte (jeg har en idé, men…). Igen skulle de lave 5×5 med maksimal vægt, hvor de måtte tilpasse belastningen, hvis det var for tungt. 7 dage senere gjorde de så det samme uden at have sex inden. Der er altså flere problemer ved det her studie: 1) squat-protokollen er til grin, da ingen standardisering af teknik, dybde eller hvad ”maximal weight” betyder. Den ville ikke være gået i et træningsspecifikt tidskrift. Du ved med andre ord ikke, om de gik mindre dybt den ene gang, var tættere på failure eller hvad. 2) Ud fra deres beskrivelse lyder det til, at de ikke måtte øge vægten, hvis de kunne. Kun sænke den. Hvis det er den beskrivelse, de har givet forsøgspersonerne, så har de lagt op til, at de skal forvente en negativ effekt. 3) Rækkefølgen af baseline, sex og afholdelse var fastlagt og IKKE randomiseret, hvilket betyder at man ikke udligner en mulig indlæringseffekt af squattesten. Med andre ord ville man forvente, at forsøgspersonerne ville være bedre tredje gang, fordi de har trænet det samme to gange inden. Jeg er ikke imponeret, da det altså er nogle børnefejl, det her. Nå, men hvad fandt de så?
Det gennemsnitlige samleje varede 13,8±3,61min. Det er ikke angivet. hvad forsøgspersonerne squattede første gang, men i anden session (med sex aftenen før) squattede de 107±11,05kg, og i den tredje session (uden sex aftenen før) squattede de 109,4±11,41kg. Denne forskel var åbenbart signifikant forskellig – på trods af at vi taler om effektstørrelse på 0,21 og en relativ forskel på 2,2%. De udførte yderligere en korrelationsanalyse og fandt en ikke-signifikant lille sammenhæng (r = -0,131, p = 0,366). Ud fra de her resultater konkluderer de:
”Our study demonstrates that participating in sexual intercourse 24 hours prior affected lower extremity muscle force. However, due to nature of the topic it is hard to conduct an optimised study. Therefore, the effect of sex on athletic performance is still not clear, and additional studies should be done.” (13)
Undskyld mig, men der er absolut intet omkring naturen af emnet, der er problemet ved det her studie. Det er derimod alt det, de selv kunne styre, der er galt. Ydermere skriver de: ”The length of sexual intercourse and the lifted weight are negatively correlated. Therefore, shorter intercourse may not harm any athletic performance”. Jeg siger det lige igen. Sammenhængen mellem varigheden af samlejet og performance var ikke signifikant, og sammenhængen var lille, grænsende til udeblivende (16). En korrelationskoefficient på 0,131, betyder at 1,7% af forskellen i styrke kan forklares af samlejets varighed – altså 1,7% af de 2,4kg forskel i squatstyrke. Det er ingenting. Så selvom at dette studie endelig brugte en test, der var mere relevant for, hvad vi i styrketræningsregi gerne ser, så var udførslen af studiet pinligt, og de 2,4kg forskel i mellem tidspunkter vil jeg primært tilegne en indlæringseffekt af at have squattet en gang mere inden den tredje session eller ren tilfældighed, fordi squat-protokollen, så vidt jeg kan læse, ikke var standardiseret på nogen måde.
Opsummering og praktisk anbefaling
At have sex mindst 12 timer før fysisk aktivitet ser ikke ud til at have nogen negativ betydning for vores præstationsevne, næsten lige meget hvilket outcome, der måles på – værende det styrke, power, udholdenhed eller kognition. Det er også støttet op af de to reviews på området (17,18).
Har man sex lige før fysisk aktivitet ser det dog ud til, at sympatikusaktiviteten er højere, hvilket ikke er negativt for performance, men måske kan have en betydning for restitution. Er dette relevant at tænke på? Medmindre du har tænkt dig at have sex lige før samtlige af dine træninger, ville mit bud være nej. Eftersom performance ikke mindskes, vil jeg umiddelbart heller ikke bekymre mig om det før en enkeltstående konkurrence – medmindre du er en person, der har let ved at blive overstimuleret og præsterer bedst med lidt mere ro på. Da kan det muligvis være en idé at have sex tidligere end to timer før.
Nogle begrænsninger, jeg dog vil nævne, er, at vi ingen studier har, der har testet effekten af sex på performance i kvinder, og vi ved derfor ikke, om det har en anderledes betydning her. Hvis testosteron er det primære, der har en påvirkning på performance, vil mit gæt være, at det heller ingen betydning har for kvinder dagen efter samleje, men kvinders seksualitet er også koblet op på andre hormoner såsom østrogen og oxytocin, så før det er blevet testet, vil jeg ikke udtale mig for meget om det. Jeg tror dog, at det vil afhænge af, hvor aktiv kvinden har været under det samleje, #søstjernen, og om og hvor intenst hun er kommet.
Dertil er det stadig ikke blevet testet, om testosteronspiket på syvendedagen efter sidste orgasme i mænd har en effekt på performance. Jeg tvivler på at det er relevant, men det er ikke testet.
Så jeg holder mig til anbefalingen fra McGlone og Shrier (2000) om at valget om samleje før fysisk aktivitet afhænger af personlig præference og rutine, fremfor bekymringen om dens effekt på præstationsevne. Så vil jeg måske også sige, at hvis du fravælger sex, fordi du skal træne næste dag, så ville jeg måske genoverveje enten mine prioriteringer i livet, eller hvem min partner er. For du burde være i stand til at kunne gøre begge dele, og hvis du er nervøs for, om det skulle påvirke dig negativt at komme, så betyder det jo ikke, at du ikke kan være behjælpsom på andre måder.
Happy humping and pumping!