Case 13 – Laura – Smertefri og styrkeløft
Da jeg startede mit forløb hos Christian, havde jeg på ingen måde forestillet mig, at jeg fysisk (eller psykisk) ville være dér hvor jeg er i dag.
Jeg startede på Aalborg Sportshøjskole januar 2017 efter at have haft et stillesiddende arbejde i et halvt år, hvilket resulterede i to meget overbelastede og inflammerede hoftebøjere. Jeg havde fulgt Christians arbejde på Instagram, og fascineret af hans nørderi og flair for at fordybe sig i sit arbejde, kontaktede jeg ham. Mit første møde med Christian var derfor i rollen som fysioterapeut, hvor vi arbejdede med at få løsnet op i mine hoftebøjere samt kigge på min teknik i squat, som var gået hen og blevet en smertefuld affære. Under udredningen spørger Christian indtil mine løft i de tre store, som dengang lød på 80 – 30 – 90, og spurgte om jeg havde overvejet styrkeløft, hvortil jeg svarede nej. End ikke da jeg startede mit første træningsforløb hos Christian, var fokus på styrkeløft. Jeg var blevet utilfreds med min form, søgte at tabe mig og få bygget en ordentlig Kim Kardashian røv – Og hvis man følger Christians arbejde, så ved man hvor meget fokus der ligger på glutes i hans træning, lige noget for mig!
Men det tog ikke mere end en måneds tid og et par ture i Klub 100 før jeg blev hooked på tung træning. Vi ændrede forløbet, og fra årsskiftet 2017/2018 kunne jeg kalde mig selv en atlet i Team Amdi.
Derfra tog det fart. Vi havde 4 måneders træning før første planlagte stævne, og i den tid havde jeg enkelte træninger med Christian, hvor vi øvede teknik i de tre store og snakkede stævne-forventninger samt fremtidsplaner.
https://www.instagram.com/p/BhUWu_vnRjW/
Vi havde vores første stævne sammen til DM, hvor min total endte på 285 kg (105 – 55 – 125), et hurtigt bænkpresstævne hvor jeg tog guld hjem i min klasse, og blot en måned senere var vi til AASK, hvor jeg efter en peakingfase optil endte med en total på 300 kilo i Aalborg (115 – 60 – 125). På blot 5 måneder havde Christian formået at ændre min total fra under 200 til 300 kilo, og alle smerter i forbindelse med min squat er forsvundet! Som træner og især til stævner har det været en fornøjelse at arbejde sammen med Christian, der både motiverer, beroliger og opmuntrer.
I takt med at styrken blev bedre, ændrede kroppen og forholdet til denne sig også. Da jeg startede hos Christian havde jeg et meget forstyrret syn på kost og min krop, og befandt mig lidt i krig med mig selv. Nu sidder jeg på den anden side af de snart 6 måneder, og selvom jeg kan relapse, så har jeg aldrig før haft så afslappet et forhold til min krop – Jeg nærer den med god mad, og jeg er stolt af, at være blevet så bomstærk. Jeg hviler langt mere i mig selv, og at gå nøgen rundt i huset eller en tur på stranden er ikke længere noget der skræmmer livet af mig. Jeg er stolt af hvad min krop er i stand til, og hvor meget jeg har kæmpet for at opnå disse resultater!
Som jeg sidder og skriver, er jeg stadig atlet hos Christian og vi arbejder os hen mod et stævne i TSK i dette år, samt at bringe en endnu bedre pakke til Danmarks Mesterskaberne i styrkeløft 2019!
Jeg både kan og har anbefalet Christian, til alle der ønsker et forløb med en kompetent træner, der tager hånd om sine klienter, vejleder, hjælper, guider og motiverer dem fra startskuddet lyder og til målstregen er passeret. Christian er som træner super fornuftig, skadesorienteret og har fokus på den sunde trænings- og kostmentalitet, og han ved, at der er andet i livet end ris, kylling og curls.
Hvis du derimod ikke er til dårlig humor, bivirkninger i form af folk der siger ’er din røv ikke blevet større?’, godt humør, en nede på jorden-tilgang til træning og en træner der nørder super meget i sit felt så han kan sikre DIG den mest effektive træning og de bedste resultater, så er det ikke Christian du skal vælge 😉