Er el-stimulering hemmeligheden til en flottere krop uden træning? - Christian Amdi
16852
post-template-default,single,single-post,postid-16852,single-format-standard,ajax_fade,page_not_loaded,,side_menu_slide_from_right,columns-3,qode-child-theme-ver-1.0.0,qode-theme-ver-10.1.1,wpb-js-composer js-comp-ver-5.0.1,vc_responsive
 

Er el-stimulering hemmeligheden til en flottere krop uden træning?

Er el-stimulering hemmeligheden til en flottere krop uden træning?

Lige nu går der en reklame rundt om, at el-stimulering er det nyeste nye og mere effektivt end reel træning med nogle ekstraordinære påstande. Ligesom de også gjorde på TV-shop i 90’erne. Så lad os da endelig gennemgå dem. Nu har de jo været så venlige at give referencer for deres påstande. Dog er refereringen rigtig skidt, ligesom de giver referencer, som ikke nævner deres påstande, så jeg har været nødt til selv at søge lidt litteratur.

Påstand nummer 1:

“Det er bevist at 20 min. EMS-træning svarer til 180 min. i et Fitness-center!”

Hvor de lige får den specifikke sammenligning fra, ved jeg ikke. Men de cirka 20 minutters EMS træning bliver nævnt i to meta-analyser på området, som viser at el-stimulering medfører store stigninger i styrke, power og hophøjde for både utrænede og for atleter (1,2). En ret vigtigt ting, de lige glemmer at nævne, er, at meta-analysen ikke sammenligner forskellen mellem el-stimulering og normal træning eller ingen træning. De kigger på effekten af forskellige former for el-stimulering som supplement til normal atletisk træning. Som forfatterne selv skriver i deres diskussion:

“The comparison of conventional strength training and combination EMS (styrketræning plus EMS, red.) showed that both methods are able to significantly enhance strength abilities. With respect to the results we cannot state that combination EMS is more effective than conventional strength training (cf. [58])” (1).

Det eneste studie jeg har kunnet finde, der sammenligner styrketræning med el-stimurlering alene, har undersøgt 30 minutters styrketræning bestående af et sæt til failure i forskellige øvelser med 20 minutters el-stim (stadig med bevægelse inkluderet) (3). De fandt ikke nogen signifikant forskel mellem grupperne, selvom stigningerne i styrke og muskelmasse alle favoriserede styrketræning.

Kemmler et al.

Det primære problem ved dette studie er dog, at det er lavet med utrænede. Selvom man ikke skulle tro, at det er et problem, så er det. Utrænede kan nemlig lave fremgang ved at lave næsten ingenting. Så at de laver fremgang ved at sætte strøm til sig selv er egentlig ikke overraskende, idet muskelvækst også er set for utrænede som følge af blot at flexe (4) og ved at lave konditionstræning (5).

Så i konklusion – påstanden om, at 20 minutters el-stimulering er lige så effektiv som 3 timers træning er IKKE understøttet. El-stimulering kan muligvis give nogle muskulære resultater hos utrænede, som enlig træningsform, men det vil næsten al form for bevægelse, og at flexe og løbe er, i modsætning til el-stimulering, gratis.

Påstand nummer 2:

“EMS-træning øger din forbrænding markant. Forvent at tabe flere kilo om ugen!”

Jeg har endnu ikke fundet noget bevis for deres påstand om en øget forbrænding. Så vidt jeg ved, er forbrændingen kun undersøgt i et studie (6). De fandt ingen stigning i BMR hos ældre efter 16 ugers el-stimuleringstræning.

Et af de studier, de selv refererer til, er et koreansk studie, der har undersøgt effekten af 3 ugentlige 60 minutters el-stimuleringssessioner på abdominal fedme hos kvinder (7). Studiet finder da også en positiv effekt i el-stimuleringensgruppen på abdominal fedme, taljeomkreds og BMI. Det eneste problem er, at der ingen kost- eller træningskontrol var i studiet. Det er derfor umuligt at vide, om forskellen reelt set kommer fra el-stimulering eller forskelle i kostindtag og aktivitet.

At el-stimulering kan give positive ændringer i kropssammensætning er dog generelt støttet. For eksempel er der et studie der viser, at el-stimulering, i kombination med proteintilskud, medfører et vægttab hos overvægtige mænd, der ikke vil træne (8). Her taler vi så bare om et fedttab på 1,6kg over 16 uger. Ikke ligefrem en magisk pille eller ”flere kilo om ugen”.

Et tredje studie har sammenlignet effekten af de rytmiske gymnastiske bevægelser, med og uden el-stim, på kropssammensætning hos ældre kvinder (9). Studiet fandt signifikante forskelle mellem grupper. Dette var sandsynligvis pga. et meget højt antal deltagere, meeen efter et år taler vi om et fald i mavefedt på 126g og en stigning i muskelmasse på 83g! Gør hvad I vil, men det er altså ikke effektivt i mine øjne.

Det, man skal være opmærksom på, er, at de her studier igen har bevægelse under el-stimuleringen, så de er altså typisk mere aktive end kontrolgrupperne, og forbrænder derfor mere.

Opsummeret: El-stimulering er sandsynligvis bedre end ingenting for bedre kropssammensætning, men den er hverken mere effektiv end træning eller effektiv generelt. Påstanden burde læse: EMS-træning gør intet ved din forbrænding. Forvent muligvis at tabe nogle gram om ugen!

Påstand nummer 3:

“Det får også bindevævet til at trække sig sammen og strammer dermed også huden op. Din hud bliver altså smukkere og mere fast at se på. “

Det kan jeg hverken i deres referencer eller gennem en litteratursøgning se noget støtte på, idet jeg ikke engang kan finde nogen studier, der har undersøgt det. Men jeg kan fortælle så meget, at appelsinhud primært er pga. en genetisk struktur i dit bindevæv og en højere fedtprocent (10). Der er til dato ingen ikke-aktivitetsbaserede behandlingsformer mod appelsinhud, herunder cremer, laser, diverse massageapparater, bølgeterapi osv., som har vist sig konsekvent effektive (10,11). Desuden er størstedelen af litteraturen af dårlig kvalitet (11). Hvis du vil af med det, så skal du smide fedt. For nogle kan vægttab dog også gøre det værre, hvis det medfører løs hud. Min anbefaling vil være fedttab med en god dosis muskelopbygning. En lav fedtprocent vil minimere mængden af fedt, der skubbes ud igennem bindevævsstrukturen, mens en øget muskelmasse vil fylde huden mere ud, så hængende hud ikke giver indtrykket af appelsinhud. Under alle omstændigheder er det en lang proces at komme af med, hvis det er det, man ønsker. Der findes indtil videre ingen lette løsninger.

Påstand nummer 4:

“Profesionelle studier underbygger at EMS-træning ER den bedste lige nu!”

Det her kan jeg ikke engang svare på. Det er så mega bredt og mega stupidt. Bedste for hvad? For vægttab, for styrke, muskelvækst, sprinthastighed, genoptræning? Uden at de er mere specifikke, er det umuligt at svare på.

For de ting som vi er interesseret i – bedre kropssammensætning, så nej. Det har vi vist gennemgået allerede. Det er helt sikkert bedre end at lave ingenting, men det er ikke den bedste.

Dertil, hvad er et professionelt studie? Hvad er et uprofessionelt studie? Jeg aner det ikke.

Konklusion

Så alt i alt – nej. Bare nej. Det er ikke en magisk pille. Spar dine penge, og hvis du ikke gider tage i centeret, så stå derhjemme og flex dine muskler eller gå en tur. El-stimulering er i min optik primært brugbart som en del af genoptræning af meget svage patientgrupper. Jeg blev personligt overrasket over, at der rent faktisk er lidt støtte for brugen af det som supplement til ens rigtige træning i forhold til performance, men selv der vil jeg stadig være påpasselig med inkorporeringen, til jeg har kigget nærmere på det område.


Referencer:

  1. Filipovic A, Kleinöder H, Dörmann U, Mester J. Electromyostimulation–a systematic review of the effects of different electromyostimulation methods on selected strength parameters in trained and elite athletes. J Strength Cond Res. september 2012;26(9):2600–14.
  2. Filipovic A, Kleinöder H, Dörmann U, Mester J. Electromyostimulation–a systematic review of the influence of training regimens and stimulation parameters on effectiveness in electromyostimulation training of selected strength parameters. J Strength Cond Res. november 2011;25(11):3218–38.
  3. Kemmler W, Teschler M, Weißenfels A, Bebenek M, Fröhlich M, Kohl M, m.fl. Effects of Whole-Body Electromyostimulation versus High-Intensity Resistance Exercise on Body Composition and Strength: A Randomized Controlled Study [Internet]. Evidence-Based Complementary and Alternative Medicine. 2016 [henvist 28. april 2019]. Tilgængelig hos: https://www.hindawi.com/journals/ecam/2016/9236809/
  4. Counts BR, Buckner SL, Dankel SJ, Jessee MB, Mattocks KT, Mouser JG, m.fl. The acute and chronic effects of “NO LOAD” resistance training. Physiol Behav. 1. oktober 2016;164(Pt A):345–52.
  5. Konopka AR, Harber MP. Skeletal Muscle Hypertrophy after Aerobic Exercise Training. Exerc Sport Sci Rev. april 2014;42(2):53–61.
  6. Kemmler W, Schliffka R, Mayhew JL, von Stengel S. Effects of whole-body electromyostimulation on resting metabolic rate, body composition, and maximum strength in postmenopausal women: the Training and ElectroStimulation Trial. J Strength Cond Res. juli 2010;24(7):1880–7.
  7. Kim J-S, Oh D-W. Effects of high-frequency current therapy on abdominal obesity in young women: a randomized controlled trial. J Phys Ther Sci. januar 2015;27(1):31–3.
  8. Kemmler W, Kohl M, Freiberger E, Sieber C, von Stengel S. Effect of whole-body electromyostimulation and / or protein supplementation on obesity and cardiometabolic risk in older men with sarcopenic obesity: the randomized controlled FranSO trial. BMC Geriatr. 09 2018;18(1):70.
  9. Kemmler W, von Stengel S. Whole-body electromyostimulation as a means to impact muscle mass and abdominal body fat in lean, sedentary, older female adults: subanalysis of the TEST-III trial. Clin Interv Aging. 2013;8:1353–64.
  10. Zerini I, Sisti A, Cuomo R, Ciappi S, Russo F, Brandi C, m.fl. Cellulite treatment: a comprehensive literature review. J Cosmet Dermatol. september 2015;14(3):224–40.
  11. Luebberding S, Krueger N, Sadick NS. Cellulite: an evidence-based review. Am J Clin Dermatol. august 2015;16(4):243–56.
Christian Amdi
ca@amdipt.dk
Ingen kommentare

Skriv en kommentar