Udbredelsen af hormonel prævention

Der er mange forskellige former for prævention. Blandt de mest populære er den hormonelle prævention, hvor p-pillerne er mest udbredt. For at vise udbredelsen af hormonel prævention vil jeg lige offentliggøre resultaterne af min spørgerunde på min story:

  • 80% af alle, der svarede brugte hormonel prævention af en eller anden form.
    • Af de 80%, brugte 75% oral hormonel prævention (60% af alle), og 25% (20% af alle) brugte hormonspiral.
      • Af de 60%, der er på oral prævention, brugte ca. 90% p-piller (54% af alle), mens de resterende 10% brugte minipiller (6% af alle).
        • Af de 54% på p-piller brugte 86% monofasiske p-piller, mens 14% brugte flerfasiske piller.
        • Af de 54% er 68% på en første eller anden generationspille, mens 32% er på en tredje til fjerde generationspille.

Det vil altså sige, at fordelingen blandt dem, som har svaret, er som følger:

  • 20% bruger ikke hormonel prævention.
  • 20% bruger hormon spiral.
  • 6% bruger minipiller.
  • 46% bruger en monofasisk p-pille.
  • 8% bruger en flerfasisk p-pille.

Mine følgere, på kvindesiden, består primært af kvinder mellem 18-34år (84% af alle mine kvindelige følgere). Ud fra min story kan jeg altså med en rimelig god sikkerhed sige, at hormonel prævention er meget udbredt, og at denne artikel er mere relevant for størstedelen af jer, end hvad effekten af menstruationscyklussen er.

Hvad er de forskellige typer hormonel prævention?

P-piller er en samlet betegnelse for en oralt indtaget pille, der indeholder både østrogen og progesteron – eller et tilsvarende stof. Monofasisk betyder, at du rent hormonelt kun udsættes for en fase. Der er altså samme hormonelle koncentration i alle piller, du indtager, medmindre du har placebopiller i den hormonfrie periode. Fordelen som atlet ved disse er, at de tillader dig at manipulere din cyklus. Så hvis du er i tvivl om, hvilken fase dine piller er, så bruger du monofasiske piller, hvis du er i stand til at skubbe din menstruation ved at forsætte på pillen. Eksempler i Danmark er fx Cilest og Lindynette. Netop manipulationen af sin menstruationscyklus er ekstremt udbredt, hvor størstedelen af kvinder indenfor det sidste år har udskudt sin menstruation ved at forsætte indtaget af p-piller – hvor den mest udbredte årsag var særlige anledninger, ferie eller bekvemmelighed (1). Af de adspurgte kvinder, der blev betegnet som konkurrenceatleter havde omkring 40% brugt p-piller til at manipulere deres cyklus omkring deres træning – sandsynligvis for at undgå menstruationsrelaterede symptomer.

Flerfasiske betyder, at du hormonelt er i flere fase. Mest udbredt er trifasiske som hormonel minder om tidlig-, sen follikulær, samt midt luteal fase. Denne præventionsforms primære fordel er, at den samlede hormonmængde er mindre. Dog er manipulering af menstruationen ikke mulig på samme måde. Man kan også få bifasiske, men disse er meget lidt udbredte, da de ingen fordele har i forhold til de to andre.

Dertil er det værd at nævne, at i nogle tredjegenerationspiller er der et gestagen med anti-androgene effekter, og det virker derfor godt imod akne og uønsket hårvækst. En p-pilles generation er en betegnelse for, hvilken syntetisk progesteron den indeholder – de første generationer indeholder typisk større mængder af hormoner, og derfor er de også forbundet med flere bivirkninger:

  • Første generation indeholder enten norethindrone, norethindrone acetate, norethynodrel eller ethynodiol diacetate.
  • Anden generation indeholder enten Levonorgestrel (mest udbredte) eller norgestrel, hvor norgestrel er meget potent og androgenisk. Det antages muligvis at betyde større grad af væskeretention (2).
  • Tredje generation indeholder desogestrel, norgestimate eller gestodene. Disse indeholder typisk mindre androgene end både første og anden generation, og de er typisk forbundet med færre bivirkninger.
  • Fjerde generation indeholder drospirenone.

Minipillen er en lille pille, der kun indeholder progesteron. Disse tages typisk af kvinder, som ikke kan tåle p-piller eller måske er i høj risiko for de værre bivirkninger. Problemerne ved disse er, at de ikke er ligeså sikre til at undgå graviditet, ligesom de typisk skal tages indenfor et meget snævert interval for, at de virker.

Hormonspiral

Hormonspiral er en lille plastik spiral, der indsættes i underlivet, som dagligt udskiller en lille mængde gestagen (progesteronlignende stof). Den fungerer altså som en lokalvirkende minipille. Modsat minipillen er den meget sikker, og den kræver ikke daglig fokus. Derudover har den også den fordel, at hormonerne kun påvirker kvindens underliv, og minimale hormoner rammer blodet.

P-staven er i princippet en hormonspiral, der blot indsættes under huden i overarmen. Ligesom hormonspiralen er den meget sikker, og den har få bivirkninger. Dog er effekten systemisk.

P-ringen fungerer ligesom hormonspiralen. Dog indeholder den også østrogen. Så det er altså en lokalvirkende p-pille fremfor minpille. Der er dog ekstremt mange bivirkninger ved disse.

Tilsammen har de alle den effekt – Enten gennem negativ feedback at begrænse udskillelsen af LH og FSH og derved undgå ægløsning, eller ved at påvirke livmoderens slimhinde, så ægget ikke kan sidde fast. og sæden ikke kan bevæge sig i samme grad.

Problemerne ved forskningen på området

Ligesom ved litteraturen på menstruationscyklussen er det utroligt svært at lave definitive konklusioner på effekten af hormonel prævention. Typiske fejl, der ses, er forskellige testtidspunkter i p-pille cyklus, defineringen af hvilken hormonel prævention, der bruges (type, mærke og koncentration), blandingen af flere typer piller i samme studie, et lille antal af deltagere, at man enten kun undersøger kvinder over en p-pille cyklus, eller at man bare sammenligner brugere versus ikke-brugere.

Betydningen af p-piller for akut performance, og variation heri

Ligesom studierne i menstruationscyklus er studierne på hormonel prævention delt ind i tværsnitstudier, der primært tester forskellen mellem kvinder, der bruger hormonel prævention og kvinder, der ikke gør, og longitudinelle studier, der undersgøer forskellen i fremgangen mellem brugere og ikke-brugere. Dertil er der også studier, der blot tester om tidspunktet i p-pille cyklus har noget at sige for performance, altså ligesom i menstruationscyklussen.

Tværsnitsstudierne kan primært bruges til at teste, om performance varierer over en p-pille cyklus. De kan som sådan ikke bruges til at sige noget om, p-pille brugere er stærkere/svagere end ikke-brugere, da det kræver, at man har standardiseret flere faktorer over en længere periode.

Ekenros et al. fandt ingen forskel i muskelstyrke i underkroppen eller grebet, samt hopperformance mellem kvinder, der brugte en monofasisk p-pille versus ikke-brugere (3). Der var heller ingen variation i performance over p-pille cyklus. Studiet indeholdte mange forskellige typer piller fra varierende generationer. Tre andre studier støtter op omkring en udeblivende forskel i performance mellem p-pille brugere og ikke-brugere (4–6). I kontrast til dette, finder Sarwar et al. en mindre quadriceps- og grebsstyrke i p-pille brugere sammenlignet med ikke-brugere (7). Forfatterne mener dog selv, at denne forskel skyldes, at p-pille brugerne i gennemsnit vejede mindre.

At der ikke findes nogen svingninger i performance på tværs af en p-pille cyklus, er støttet op af flere forfattere (5–10). Det eneste studie, der finder en variation, er Rechichi et al (2009) hvor dropjump performance er værre i slutningen af den hormonfrie fase, altså lige før man begynder en ny pakke p-piller (10). Resultaterne er ikke overførbare til alle powertest, da lodret springhøjde og sprintperformance ikke var påvirket.

Opsummering

Ud fra de givne tværsnitstudier vil jeg sige, at hvis der ses en forskel i performance på tværs af en p-pille cyklus, vil den nok kun findes i den hormonfriefase (under menstruationen), og den vil ikke være generel, men måske på træning af mere plyometrisk natur (som et drop jump). Overall ser det ikke ud til, at p-piller påvirker din performance negativt. Dog ser det ud til at begrænse en eventuelt variation på tværs af en menstruationscyklys (11).

Alle ovenstående studier brugte primært monofasiske p-piller. Generalisering til trifasiske p-piller, hormonspiral og minipiller kan derfor ikke laves. Dog vil jeg sige, at til fælles har de alle lavere koncentrationer end p-piller, hvorfor eventuelle bivirkninger, også på performance, burde være mindre. Trifasiske p-piller har dog svingende hormonkoncentrationer, og det kan måske betyde, at variationen over faser er større – men som ved den naturlige menstruationscyklus burde det dog ikke være drastisk.

Da alle er forskellige, og de her studier har en ret stor standarddeviation, vil jeg dog knytte den kommentar, at især atleter bør eksperimentere med brugen af forskellige typer hormonel prævention for at finde det, der virker bedst. Jeg har hørt en del historier om store ændringer i performance og kropssammensætning efter brugen af p-piller – jeg tror personligt selv, at meget af dette er en nocebo-effekt skabt af kulturelle og sociale udsagn uden noget faktuelt grundlag. Men nocebo eller ej, er det en effekt der skal overvejes.

Betydningen af p-piller for langvarig fremgang

Flere studier har undersøgt fremgangen i brugere og ikke-brugere af hormonel prævention. Her har de typisk delt forsøgspersonerne ind i en gruppe med p-pillebrugere, en kontrolgruppe med normalt menstruerende kvinder. I nogle studier er der endda en ekstra kontrolgruppe af mænd. Nogle studierne sammenligner også effekten af to forskellige type p-piller.

Tre af studierne, der tester effekten af p-piller over lang tid, har blandet flere slags hormonel prævention sammen i en stor gruppe (12–14). Wikström-Frisén brugte en blanding af trifasiske og monofasiske p-piller. Det samme gjorde Nichols. Myllyaho et al. (2018) tilføjede, modsat de to andre, også minipiller og hormonspiral i deres præventionsgruppe. Alle tre studier undersøgte effekten på styrkefremgang, og alle sammen fandt de ingen forskel imellem grupperne.

Ruzic et al. undersøgte effekten af en første generations p-pille med kendte anti-androgener effekter mod en normal anden generations p-pille indeholdende levonogestrel (15). Her blev der ikke fundet en forskel i kropssammensætning efter 16 uger. Der blev dog fundet en større fremgang i isometrisk styrke hos gruppen uden anti-androgener.

Netop anden generationspillen indeholdende levonogestrel er også undersøgt af Rickenlund et al. (16).Her blev ikke fundet nogen signifikant forskel i performance (isometrisk styrke og udholdenhed) mellem brugere og ikke-brugere af p-pillen. Dog blev der i individer, der tidligere havde irregulær eller udeblivende menstruation, fundet vægtøgning og fedtmassestigning, hvilket sandsynligvis er positivt, da det kan tillade opstarten af en regulær menstruation. Studiet har dog en generelt lav grad af supervision og kontrol, og der er derfor mange variabler, man ikke kan vide, om de har haft en effekt på resultaterne.

Flere studier tyder desuden på, at brugen af p-piller sænker kvinders VO2-max (17–20). Dette ser dog ikke ud at have betydning for deres performance (18–20).

Opsummering

Brugen af p-piller ser altså ud til at have negativ betydning for din VO2-max. Denne nedgang i kondition ser dog ikke ud til at resultere i nedsat udholdenhedsperformance. Studier, der undersøger p-pillers effekt på fremgang i styrke, finder heller ingen negativ effekt heraf.

Da langt størstedelen af studierne smider alt hormonel prævention under en paraply, er det dog svært at være helt sikker i den konklusion. Den monofasiske anden generationspille indeholdende levonogestrel, som er den mest udbredte på markedet, er blevet testet isoleret i studier, og den ser ud til ikke at resultere i negative følger (15,16). Der er dog de problemer med disse studier, at den ene ikke havde en kontrolgruppe af normalt menstruerende kvinder, og den anden havde en meget lav grad af kontrol ift. hvad forsøgspersonerne lavede af træning under studiet.

Noget tyder dog på, at hvis du kan få en p-pille uden anti-androgener, vil dine resultater være påvirket mindst.

Andre overvejelser

Kropsvægt og –sammensætning

Jeg tror ikke, der er nogen, der ikke har hørt anekdoten om, p-piller skulle resultere i store vægtstigninger, men hvordan hænger det lige sammen?

Et 2 år langt studie finder ingen tegn på, at kvinder, der tog p-piller, tog mere på end kontrolgruppen. Faktisk var der tendenser til, at de tog mindre på (21). P-pillen brugt i dette studie var en monofasisk tredjegenerations pille indeholdende 30 µg of ethinyl estradiol og 0.3 mg norgestrel. Dette er støttet op af andre forfattere, som heller ikke fandt nogen signifikant gennemsnitlig ændring i kropsvægt, fedtmasse, væskeretention eller forbrænding efter påbegyndelsen af p-piller (22–28). Dog skal det nævnes, at der var nogle få individer, der oplevede signifikante vægtændringer, men der var lige mange, der oplevede signifikante vægttab, som der var vægtøgninger. Man kan altså ikke definitivt sige om og hvorfor, nogen tager på eller taber sig efter brugen af p-piller. Dog er der noget, der tyder på, at trifasiske p-piller måske har en negativ betydning for kropssammensætning (2,18,20). Selvfølgelig vil der være individuel variation i folks respons på indtaget af hormoner, og nogles forbrænding, aktivitet eller appetitregulering påvirkes måske en lille smule. Jeg vil dog langt hen af vejen mene at man skal være opmærksom på, at hvis man oplever nogen effekt af p-piller, er der en stor sandsynlighed for en nocebo-effekt – altså har du fået af vide, at p-piller mindsker performance eller gør dig tyk, så er der en øget risiko for, at det sker (29). Bedre vejledning før påbegyndelse af p-pille brug er altså nødvendig:

Optimistic counseling should be the norm: women should be told that they will feel well and do well. Unless established by randomized placebo-controlled trials, non- specific side effects should not be mentioned. (29)

Dertil har både østrogen og progesteron stor betydning for væskebalancen. Det er især derfor, at kvinder ofte bliver uvenner med deres vægt i ugen op til menstruation. Østrogen stimulerer til udskillelsen af angiotensinogen, som øger mængden af angiotensin, aldosteron og salt, og derfor øges væskeretentionen (30). Progesteron er derimod en stærk aldosteron-antagonist, og den blokerer mineralkortikoid receptorer, hvilket modvirker salt- og væskeretentionen. Nogle af de progesteroner, der bruges i nogle p-piller, som ikke indeholder anitandrogener effekter, kan ikke modvirke østrogens effekt på væskeretention, hvorfor nogle p-piller muligvis kan føre til øget væskeretention og kropsvægt (30).

Hvad betyder dette i praksis for de normalt menstruerende for graden af væskeretention:

  • Tidlig follikulærfase: Lav grad af væskeretention
  • Sen follikulærfase: Høj grad af væske retention, grundet høje østrogenniveauer.
  • Tidlig lutealfase: Lav
  • Sen lutealfase: Høj, grundet et fald i progesteron vil aldosteron nu igen kunne holde mere salt i kroppen, og derfor væske.

For kvinder på p-piller vil vi sandsynligvis ikke se samme grad af svingninger, men i den hormonfrie periode vil svingerne finde sted. Om det er op eller ned, vil jeg tænke, er afhængig af typen og dit respons.

Påvirkningen af proteinsyntese og hormoner

Når man sammenligner det hormonelle mellem brugere og ikke-brugere af p-piller finder man ingen forskel i, hvor meget samlet testosteron der findes i blodet. Dog har kvinder på p-piller højere Sex Hormone Binding Globulin (SHBG),  mindre androstenedione (prohormon til både testosteron og østrogen), hvilket resulterer i mindre frit testosteron (altså det cellerne kan bruge) (31–33). Dette fald i fri testosteron ser dog ikke ud til at have en effekt på akut performance eller ændringen i hormonel repsons til træning (32,34).

P-pille brugere ser ud til at opbygge større koncentrationer af laktat og væksthormon i blodet efter maksimale sprinter og styrketræning end normalt menstruerende kvinder uden, at det har en negativ effekt på performance(35,36). Netop denne større mængde væksthormon tænkes at kunne gøre op for den lavere mængde af fri testosteron, og det kan måske forklare, hvorfor man typisk ikke ser dårligere resultater i kvinder på p-piller.

Det skal dog siges, at der er stor forskel på det indre hormonelle miljø alt efter hvilken type og mærke p-pille, man bruger (37). Om dette har en betydning for, hvad vi ser til træning, er dog ikke sikkert.

Kvinder, der brugte Lindynette (3. Generation) blev fundet til at have en mindre stigning i proteinsyntese efter træning sammenlignet med kontrol samt en tendens til mindre proteinsyntese end Cilest-brugere (2. Generation) (31). Der var dog ingen forskel i proteinnedbrydning mellem grupperne. Dertil er p-pille gruppen også fundet til at have en negativ effekt på kollagensyntesen (38,39). Her taler vi om en generelt mindre kollagensyntese i sener, et svagere respons på træning i intramuskulær kollagensyntese og mindre kollagensyntese i knogler. Dog ser det ikke ud til, at effekten på senen har betydning over lang tid, da ingen forskel i senens tværsnitsareal blev fundet, og ud fra de longitudinelle studier tvivler jeg også på, at det er vildt relevant for graden af muskelvækst.

Restitution og skadesrisiko

Et 2 år langt studie finder, at brugen af p-piller ikke er negativt overfor ens knoglemasse, samtidig med at det faktisk muligvis beskytter mod stressfrakturer i løbere (40). Generelt ser det dog ud til, at hvis du har en almindelig menstruation, så er det mest gavnligt ikke at tage p-piller, mens hvis du har irregulær eller udeblivende menstruation, kan p-piller muligvis mindske risikoen for stressfrakturer (11,40).

Der er desuden fundet 20% nedsat risiko for korsbåndskader i kvinder, der tager p-piller sammenlignet med kvinder, der ikke tog p-piller (41) .

Hele restitutionssiden af p-piller er lidt interessant. Normalt menstruerende kvinder (lige efter menses) ser nemlig ud til at være bedre beskyttet mod træningsinduceret muskelskade sammenlignet med mænd og kvinder på p-piller (i deres pillefri periode), hvorfor de kan præstere bedre den efterfølgende dag (42). Når kvinder på p-piller testes, mens de indtager deres piller, ser det dog ud til, at deres restitution er ligeså god eller bedre end normalt menstruerende kvinder (43).

Konklusion

Forskningen er, ligesom mange studier på menstruationscyklussen, metodisk tvivlsom. Flere studier lider under et lavt antal deltager, manglende definering af type hormonel prævention brugt, samling af flere forskellige typer prævention under samme gruppe, og derfor vil det være interessant at se forskellen på p-pille versus ingen p-pille i samme person.

Men ud fra det, der er til rådighed, vil jeg bygge det op efter fordele og ulemper:

Fordele

Ulemper

Nedsat menstruationsblødning, og menstruationssymptomer – Derfor nedsat risiko for anæmi og jernunderskud.

Bivirkninger ved p-piller

Øget væksthormonrespons efter træning

Nedsat VO2-max

I gennemsnit ingen betydning for vægt og kropssammensætning.

Nedsat proteinsyntese efter træning.

Nedsat risiko for korsbåndskader og stressfrakturer

Nedsat fri testosteron.

Mindre variation i væskeretention

Mulig risiko for vægtøgning ved brug af trifasiske p-piller.

Mindre variation i performance over en cyklus

Økonomi

Prævention

Med alle de ovenstående in mente ser p-piller ikke ud til at have nogen negativ påvirkning på fremgang indenfor hverken styrke, muskelvækst eller udholdenhedsperformance. Så er du på p-piller nu, så ser jeg ikke nogen umiddelbar klar grund til at stoppe bruget af dem pga. deres effekt på din træningsfremgang. P-piller med anti-androgener er dog måske undtagelsen. Men da de typisk udskrives for at holde akne og hårvækst nede, ville jeg overveje, hvad der er vigtigst for dig.

Da jeg har snakket med flere, der har haft mindre positive oplevelser med p-piller, vil jeg tilføje, at alle er forskellige, og nogle vil opleve negative følger af p-piller, ligesom jeg er sikker på, at der er nogen, der oplever ekstremt positive følgere af dem. Så hvis du er tvivl, så er det bare at prøve dem og gå ind til det med et positivt sind, velvidende at tab af styrke og vægtøgning IKKE er normale bivirkninger. Er følgerne positive eller ikke mærkbare, fedt. Er følgerne negative, så overvej en anden pille, eller om det er den rigtige præventionsform for dig.

Dertil vil jeg nævne, at hvis man oplever negative effekter, kan man overveje hormonspiral, som kun virker lokalt, modsat p-piller som virker systemisk, og derfor i teorien burde have færre negative følger på muskulaturen.


Referencer

  1. Schaumberg MA, Emmerton LM, Jenkins DG, Burton NW, Janse de Jonge XAK, Skinner TL. Use of Oral Contraceptives to Manipulate Menstruation in Young, Physically Active Women. Int J Sports Physiol Perform. 1. januar 2018;13(1):82–7.
  2. Burrows M, Peters CE. The influence of oral contraceptives on athletic performance in female athletes. Sports Med. 2007;37(7):557–74.
  3. Ekenros L, Hirschberg AL, Heijne A, Fridén C. Oral contraceptives do not affect muscle strength and hop performance in active women. Clin J Sport Med. maj 2013;23(3):202–7.
  4. Bryner RW, Toffle RC, Ullrich IH, Yeater RA. Effect of low dose oral contraceptives on exercise performance. Br J Sports Med. marts 1996;30(1):36–40.
  5. Elliott KJ, Cable NT, Reilly T. Does oral contraceptive use affect maximum force production in women? Br J Sports Med. januar 2005;39(1):15–9.
  6. Bushman B, Masterson G, Nelsen J. Anaerobic power performance and the menstrual cycle: eumenorrheic and oral contraceptive users. J Sports Med Phys Fitness. marts 2006;46(1):132–7.
  7. Sarwar R, Niclos BB, Rutherford OM. Changes in muscle strength, relaxation rate and fatiguability during the human menstrual cycle. J Physiol. 15. maj 1996;493(Pt 1):267–72.
  8. Rechichi C, Dawson B. Oral contraceptive cycle phase does not affect 200-m swim time trial performance. J Strength Cond Res. april 2012;26(4):961–7.
  9. Vaiksaar S, Jürimäe J, Mäestu J, Purge P, Kalytka S, Shakhlina L, m.fl. No effect of menstrual cycle phase and oral contraceptive use on endurance performance in rowers. J Strength Cond Res. juni 2011;25(6):1571–8.
  10. Rechichi C, Dawson B. Effect of oral contraceptive cycle phase on performance in team sport players. J Sci Med Sport. januar 2009;12(1):190–5.
  11. Bennell K, White S, Crossley K. The oral contraceptive pill: a revolution for sportswomen? Br J Sports Med. august 1999;33(4):231–8.
  12. Wikström-Frisén L, Boraxbekk CJ, Henriksson-Larsén K. Effects on power, strength and lean body mass of menstrual/oral contraceptive cycle based resistance training. J Sports Med Phys Fitness. februar 2017;57(1–2):43–52.
  13. Myllyaho MM, Ihalainen JK, Hackney AC, Valtonen M, Nummela A, Vaara E, m.fl. Hormonal Contraceptive Use Does Not Affect Strength, Endurance, or Body Composition Adaptations to Combined Strength and Endurance Training in Women. J Strength Cond Res. 20. juni 2018;
  14. Nichols AW, Hetzler RK, Villanueva RJ, Stickley CD, Kimura IF. Effects of combination oral contraceptives on strength development in women athletes. J Strength Cond Res. september 2008;22(5):1625–32.
  15. Ruzić L, Matković BR, Leko G. Antiandrogens in hormonal contraception limit muscle strength gain in strength training: comparison study. Croat Med J. februar 2003;44(1):65–8.
  16. Rickenlund A, Carlström K, Ekblom B, Brismar TB, Von Schoultz B, Hirschberg AL. Effects of oral contraceptives on body composition and physical performance in female athletes. J Clin Endocrinol Metab. september 2004;89(9):4364–70.
  17. Schaumberg MA, Jenkins DG, Janse DE Jonge XAK, Emmerton LM, Skinner TL. Oral Contraceptive Use Dampens Physiological Adaptations to Sprint Interval Training. Med Sci Sports Exerc. 2017;49(4):717–27.
  18. Lebrun CM, Petit MA, McKenzie DC, Taunton JE, Prior JC. Decreased maximal aerobic capacity with use of a triphasic oral contraceptive in highly active women: a randomised controlled trial. Br J Sports Med. august 2003;37(4):315–20.
  19. Joyce S, Sabapathy S, Bulmer A, Minahan C. Effect of long-term oral contraceptive use on determinants of endurance performance. J Strength Cond Res. juli 2013;27(7):1891–6.
  20. Casazza GA, Suh S-H, Miller BF, Navazio FM, Brooks GA. Effects of oral contraceptives on peak exercise capacity. J Appl Physiol. november 2002;93(5):1698–702.
  21. Procter-Gray E, Cobb KL, Crawford SL, Bachrach LK, Chirra A, Sowers M, m.fl. Effect of oral contraceptives on weight and body composition in young female runners. Med Sci Sports Exerc. juli 2008;40(7):1205–12.
  22. Mayeda ER, Torgal AH, Westhoff CL. Weight and body composition changes during oral contraceptive use in obese and normal weight women. J Womens Health (Larchmt). januar 2014;23(1):38–43.
  23. Machado RB, Tachotti F, Cavenague G, Maia E. Effects of two different oral contraceptives on total body water: a randomized study. Contraception. april 2006;73(4):344–7.
  24. Silva Dos Santos P de N, Madden T, Omvig K, Peipert JF. Changes in body composition in women using long-acting reversible contraception. Contraception. april 2017;95(4):382–9.
  25. Warholm L, Petersen KR, Ravn P. Combined oral contraceptives’ influence on weight, body composition, height, and bone mineral density in girls younger than 18 years: a systematic review. Eur J Contracept Reprod Health Care. august 2012;17(4):245–53.
  26. Lello S, Vittori G, Paoletti AM, Sorge R, Guardianelli F, Melis GB. Effects on body weight and body composition of a low-dose oral estroprogestin containing ethinyl estradiol 20 microg plus levonorgestrel 100 microg. Gynecol Endocrinol. november 2007;23(11):632–7.
  27. Diffey B, Piers LS, Soares MJ, O’Dea K. The effect of oral contraceptive agents on the basal metabolic rate of young women. Br J Nutr. juni 1997;77(6):853–62.
  28. Edelman A, Jensen JT, Bulechowsky M, Cameron J. Combined oral contraceptives and body weight: do oral contraceptives cause weight gain? A primate model. Hum Reprod. februar 2011;26(2):330–6.
  29. Grimes DA, Schulz KF. Nonspecific side effects of oral contraceptives: nocebo or noise? Contraception. januar 2011;83(1):5–9.
  30. Palmery M, Saraceno A, Vaiarelli A, Carlomagno G. Oral contraceptives and changes in nutritional requirements. Eur Rev Med Pharmacol Sci. juli 2013;17(13):1804–13.
  31. Hansen M, Langberg H, Holm L, Miller BF, Petersen SG, Doessing S, m.fl. Effect of administration of oral contraceptives on the synthesis and breakdown of myofibrillar proteins in young women. Scand J Med Sci Sports. februar 2011;21(1):62–72.
  32. Crewther BT, Hamilton D, Casto K, Kilduff LP, Cook CJ. Effects of oral contraceptive use on the salivary testosterone and cortisol responses to training sessions and competitions in elite women athletes. Physiol Behav. 1. august 2015;147:84–90.
  33. Wiegratz I, Kutschera E, Lee JH, Moore C, Mellinger U, Winkler UH, m.fl. Effect of four different oral contraceptives on various sex hormones and serum-binding globulins. Contraception. januar 2003;67(1):25–32.
  34. Crewther BT, Hamilton D, Kilduff LP, Drawer S, Cook CJ. The effect of oral contraceptive use on salivary testosterone concentrations and athlete performance during international field hockey matches. J Sci Med Sport. maj 2018;21(5):453–6.
  35. Sunderland C, Tunaley V, Horner F, Harmer D, Stokes KA. Menstrual cycle and oral contraceptives’ effects on growth hormone response to sprinting. Appl Physiol Nutr Metab. august 2011;36(4):495–502.
  36. Kraemer WJ, Nindl BC, Volek JS, Marx JO, Gotshalk LA, Bush JA, m.fl. Influence of oral contraceptive use on growth hormone in vivo bioactivity following resistance exercise: responses of molecular mass variants. Growth Horm IGF Res. juni 2008;18(3):238–44.
  37. Elliott-Sale KJ, Smith S, Bacon J, Clayton D, McPhilimey M, Goutianos G, m.fl. Examining the role of oral contraceptive users as an experimental and/or control group in athletic performance studies. Contraception. september 2013;88(3):408–12.
  38. Hansen M, Miller BF, Holm L, Doessing S, Petersen SG, Skovgaard D, m.fl. Effect of administration of oral contraceptives in vivo on collagen synthesis in tendon and muscle connective tissue in young women. J Appl Physiol. april 2009;106(4):1435–43.
  39. Hansen M, Koskinen SO, Petersen SG, Doessing S, Frystyk J, Flyvbjerg A, m.fl. Ethinyl oestradiol administration in women suppresses synthesis of collagen in tendon in response to exercise. J Physiol (Lond). 15. juni 2008;586(12):3005–16.
  40. Cobb KL, Bachrach LK, Sowers M, Nieves J, Greendale GA, Kent KK, m.fl. The effect of oral contraceptives on bone mass and stress fractures in female runners. Med Sci Sports Exerc. september 2007;39(9):1464–73.
  41. Herzberg SD, Motu’apuaka ML, Lambert W, Fu R, Brady J, Guise J-M. The Effect of Menstrual Cycle and Contraceptives on ACL Injuries and Laxity: A Systematic Review and Meta-analysis. Orthop J Sports Med. juli 2017;5(7):2325967117718781.
  42. Joyce S, Sabapathy S, Bulmer AC, Minahan C. The effect of prior eccentric exercise on heavy-intensity cycling: the role of gender and oral contraceptives. Eur J Appl Physiol. maj 2014;114(5):995–1003.
  43. Anderson LJ, Baker LL, Schroeder ET. Blunted Myoglobin and Quadriceps Soreness After Electrical Stimulation During the Luteal Phase or Oral Contraception. Res Q Exerc Sport. juni 2017;88(2):193–202.
  44. Peters C, Burrows M. Androgenicity of the progestin in oral contraceptives does not affect maximal leg strength. Contraception. december 2006;74(6):487–91.

Forfatter Studietype Type prævention Population Outcomes Resultater/Noter
Wikström-Frisén et al (12) Longitudinel (16uger)

 

1-5 ugentlige styrketræninger.

”participants with oc, combined hormones in monophasic or triphasic patterns, were randomly distributed in the three groups by the assignation to training group in consecutive or- der. In group 1; 10 triphasic and 1 with gestagen, in group 2; 3 triphasic and 7 monophasic and in the con- trol group; 7 triphasic and 4 monophasic, resulting in comparable hormones during training.” We included eighty-six trained women, 42 with oc and 44 without oc. Inclusion criteria were; non-smoker, healthy by own report, a regular menstrual cycle of 28 days (acceptable 21-35 days) 15, 16 or oc cycle of 28 days and an experience of resistance train- ing in the speci c machines for leg-press and leg curl for a minimum of 2 months, 3 times∙w-1 prior the start of the study. The years of experience with resistance train- ing in the study group before start in the study were 3.5 years (Sd 3.6 years). The effects of the resistance training programs were measured by vertical jump tests, isokinetic peak torque (PT) 90 ̊∙s-1 of the knee extensors (PTq) and knee ex- ors (pTh), and lean body mass (legs and total body).

 

Ingen signifikante forskelle mellem kvinder på p-piller og kvinder med normal cyklus.

Studiet er generelt rigtig uoverskueligt, og det er derfor svært at tyde nogen relevante informationer.

Myllyaho et al (13) Longitudinel (10uger)

 

2 ugentlige styrketrænings-sessioner, og 2 ugentlige cardio.

”Hormonal contraception used by the subjects consisted of monophasic combined pills (0.02–0.035 mg ethinyloestradiol and progestins in different doses; 3-mg drospirenone, 0.075-mg gestodene, or 0.150-mg desogestrel), progesterone-only pills (0.35-mg norethisterone or 0.075-mg desogestrel), and intrauterine systems (levonorgestrel 13–52 mg), all of which are frequently prescribed clinically (11).” A total of 18 healthy, physically active women (aged 24–41 years)

 

Maximal bilateral isometric leg press (Isom), maximal bilat- eral dynamic leg press (one repetition maximum [1RM]), countermovement jump (CMJ), a 3,000-m running test (3,000 m), body composition, and serum ormon elevels were measured before and after training and compared between the groups.

 

Ingen signifikante forskelle mellem grupperne.

Dog var det kun gruppen med hormonel prævention der lavede signifikant fremgang fra prætest i performance outcomes.

For kropssammensætning var det kun ikke-præventionsgruppen der oplevede signifikante forskelle i øget muskelmasse og mindre fedtmasse.

Ekenros et al (3) Tværsnit All women entering the study with Ocs used low-dose monophasic pills containing ethinyl estradiol combined with different progestogens (Table 2).

Østrogen: 20-35µg/dag ethanyl estradiol

Progesteron:

10x Levonorgestrel 0.15 mg/d
2x Norgestimat 0.25 mg/d
2x Drospirenone 3 mg/d
1x Desogestrel 0.15 mg/d
1x Noretisterone 0.5 mg/d
1x Lynestrenol 0.75 mg/d

 

The women entering the study without Ocs had not been on any hormone-containing contraceptive for at least 3 months. All women were healthy nonsmokers and had a moderate to high self-reported level of recreational physical activity (Table 1). None of the participants had any neurological or movement disorders nor any recent musculoskeletal injury.

 

After 3 occasions of familiarization with the test equipment, the women performed the muscle strength (muscle strength in knee extensors and handgrip strength) and hop performance tests

 

Ingen signifikant forskelle i noget outcome mellem kvinder på p-piller og kvinder der ikke var. Heller ikke nogen signifikante forskelle i performance outcomes på noget tidspunkt igennem en p-pille cyklus.
Sarwar et al (7) Tværsnit All the women in the OC group were taking a combined (non- phasic) pill with low-dose ethinyl oestradiol (20-35 jug) together with progestins in different doses.

 

Two groups of ten young, healthy, relatively sedentary women were recruited and studied through two complete cycles. The first group of women were not taking any form of hormonal treatment (age, 20-7 + 1P4 years; height, 1P65 + 0-67 m; weight, 57’8 + 10’6 kg; means + S.D.) and all had regular cycles lasting between 26 and 32 days (mean, 28). The second group had been taking a combined oral contraceptive pill (OC) for at least 6 months (age, 20’5 + 1.1 years; height, 1’63 + 0’44 m;weight, 56’6 + 4’6 kg).

 

The maximum voluntary isometric strength (MVC) of the quadriceps

The contractile properties of the quadriceps muscle were measured using stimulated contractions.

An adapted Burke protocol (Burke, Levine, Tsairis & Zajac, 1973) was used to measure the fatiguability of the quadriceps.

Grip strength was measured using a Jamar hydraulic hand dynamometer

 

Ingen signifikante forskelle mellem faser i cyklussen med brugen af p-piller, sammenlignet med kvinder uden prævention.

Tendenser til at p-piller gruppen var generelt svagere, men dette er muligvis som følge af lavere kropsvægt.

Nichols et al (14) Longitudinel (12 uger)

 

Styrketræning 3x i ugen af 50-80% af 1RM.

Subjects who reported using progesterone-only contraceptive agents or other hormonal methods of birth control were excluded from the study.

 

Typer af progesteron:

Norgestimate x2 Norgestrel x1 Levonorgestro x6 Norethindrone x2 Norgestimate x2

 

Altså p-piller af alle fasetyper.

Women collegiate student athlete members of the softball (record: 42–10; NCAA Regional qualifier) and water polo (record: 25–10; National Collegiate Select Championship qualifier) teams at an NCAA Division I university volunteered to participate in this study

 

Changes in the dependent variable, strength, were assessed before, during, and after a 12-week resistance training program using isokinetic and repetition maximum proce- dures.

 

Ingen signifikant forskel i styrkefremgang over 12 uger, mellem brugere og ikkke-brugere af p-piller.
Bryner et al (4) Tværsnit P-pille – monofasisk Kvinder, træningsstatus er ikke defineret. VO2max og udholdenhedstest Ingen signifikant forskel i hverken VO2 max eller udholdenhedstest. Dog er det interessant at standard variationen i udholdenhedstesten steg ret betragteligt, tydende på et øget variabilitet hos p-pille brugere.
Ruzic et al (15) Longitudinel (16 uger)

 

3 ugentlige styrketræninger

En tradiontionel monofasisk p-pille vs. En p-pille med anti-androgener. The sample was composed of 60 young women, mostly students or young employees, aged 18-30 years (mean±SD age, 263 years), who were using hormonal contraception for at least 12 months before the beginning of the study.

 

Muscle strength of the quadriceps muscles was measured by isometric dynamometry according to Štuka and Heimer’s pro- tocol (17). Fat-free mass was determined by bioimpedance method (Biodynamics Body Analyzer, 1998, Biodynamics Cor- poration, Seattle, USA) and controlled by skinfold thickness method

 

Ingen signifikant forskel i muskelvækst, men en større styrkefremgang blev set med en p-pille uden antiandrogener.
Elliot et al (5) Tværsnit Combined, mono- phasic pills were used as they contain synthetic oestrogen and progestogen and are taken daily for 21 days, with subsequent courses taken following a 7 day interval. From the local university, 21 healthy, sedentary female subjects were recruited. Maximum voluntary isometric force of the FDI muscle (Nm) and maximum dynamic and isometric force of the quadriceps and hamstring muscles (N) were assessed as described below. Ingen signifikant forskel i styrke mellem faser i pillecyklus, eller mellem burgere og ikke-brugere af p-piller.
Rickenlund et al (16) Longitudinel (10 måneder) low dose, monophasic, combined OC (30 g ethinyl estradiol and 150 g levonorgestrel on d 1–21, followed by a hormone- and tablet-free interval on d 22–28).

 

Female athletes in endurance sports were recruited from universities and high schools specializing in sports and in connection with public sports events and championships.

Endurance training criteria were defined as a minimum of 6 h of aerobic weight-bearing training or a minimum of 70 km of running or 6 h of specific endurance training weekly.

Isometric extension of the legs

VO2 max and pulmonary ventilation were determined

 

Ingen signifikant forskel i performance mellem brugere og ikke-brugere af p-piller.

 

Dog blev der i individer der tidligere har irregulær eller udeblivende menstruation fundet vægtøgning og fedtmassestigning. Hvilket sandsynligvis er positivt, idet at det kan tillade en regulær menstruation.

 

Studiet har dog en generelt lav grad af supervision og kontrol og der er derfor mange variabler man ikke kan vide om har haft en effekt.

Schaumberg et al (17) Longitudinel (8uger – 4 ugers træning og 4 ugers follow up) All 25 participants recruited to the OC group were taking a monophasic combined oestradiol and progestin formulation, with a low ethinyl oestradiol (20–30 Kg) and a second-generation or third-generation progestin. There were variations in androgenic (n = 5), anti- androgenic (n = 5), and nonandrogenic (n = 15) formulations

 

Healthy, recreationally active (regularly completing at least 150 min of self-reported moderate to vigorous physical activity per week, but not currently training for, or competing at state or national level sport competition) women, who were either long-term (minimum 6 months uninterrupted) monophasic combined OC users (n = 25) or experiencing regular natural MC (n = 22) participated in the study

 

Body composition was assessed by dual-energy x-ray absorptiometry

assessment of serum ounterm oveme and V ̇ O2peak, peak power output (PPO), peak cardiac output (Q̇peak), peak stroke volume (Svpeak), peak HR (Hrpeak), peak rating of perceived exertion (RPEpeak), peak respiratory quotient (RQ ̇ ), and minute ventilation (V ̇ EV ̇ CO2slope)

 

In conclusion, this study suggests that compared with natu-

ral menstruation, OC use dampens V ̇ O and Q ̇ adapta- 2peak peak

tion to SIT in recreationally active women, yet better preserves these adaptations after completion of SIT training, particularly for V ̇ O2peak

 

Rechichi et al (8) Tværsnit monophasic OC (30 mg EE, 150 mg levonorgestrel)

 

Six competitive swimmers and water polo players

 

200-m swimming time trial perfor- mance

 

No significant difference was observed between OC phases for 200-m swim time, mean stroke rate, peak heart rate, blood glucose, and body composition (p . 0.05)

This finding is supported by the inferential statistics, which found the practical importance of the variation between OC phases to be trivial.

 

 

Vaiksaar et al (9) tværsnit common low-dose monophasic OC pills that contained of 20 mg of ethinylestradiol and 75 mg of gestodene.

 

Twenty-four eumenorrheic female rowers distinguished on the basis of both menstrual status and athleticism participated in this study: 8 competitive cyclic athletes (CCAs), 7 recrea- tionally trained cyclic athletes (RCAs), and 9 recreationally trained athletes taking oral contraceptive pills (ROCs). Only women who reported a regular menstrual cycle during the last 6 months were recruited in the study. Maximal (V_ O2max) and submaximal (AT) aerobic performance

 

We observed no significant difference in either maximal aerobic (i.e., Pamax, V_ O2max) or aerobic–anaerobic transition (i.e., PAT, V_O2) performance characteristics across the menstrual cycle in normally cycling athletes with different performance levels (CCA and RCA groups) and also in rowers taking OC pills. These results demonstrated that sport-specific endurance performance was not influenced by the phase of the normal menstrual cycle and the synthetic menstrual cycle of the OC users in the rowers studied.
Rechichi et al (10) tværsnit monophasic OC Ten team sport athletes taking a monophasic OC participated in the study.

 

ounterm ovement jump, without the aid of an arm swing, to assess explo- sive power.

 

Drop jump tests (30cm and 45cm box heights) were conducted to assess reactive strength ability.

Test of repeated sprint ability

 

The main finding was the variation in reactive strength observed during an OC cycle in trained athletes taking a monophasic OC. No other per- formance parameters showed any significant or practically important differences.

In summary, drop jump performance was worst from both drop heights during WITH2 (late in the OC withdrawal phase) when exoge- nous oestrogen and progesterone have cleared, but endogenous oestrogen levels have started to rise.

Lebrun et al (18) longitudinel A triphasic oral contraceptive (Synphasic; Pharmacia Canada, Mississanga, Ontario, Canada) was used. Synphasic contains a constant concentration of 0.035 mg ethinyl oestra- diol and two different doses of norethindrone in three phases (days 1–7, 0.5 mg; days 8–16, 1.0 mg; and days 17–21, 0.5 mg) equalling a total norethindrone dose of 15.0 mg over the 21 day cycle.

 

Women were initially excluded if they did not meet the following criteria: (a) regular menstrual cycles (24–35 days in length); (b) no oral contraceptive use in the three months before entering the study; (c) participating on a regular basis in competitive aerobic activity—that is, run- ning, cycling, triathlon, rowing, cross country skiing. For the first day, participants reported to the laboratory in a fasted, resting state, and venous blood samples, VO2MAX, and anaerobic performance were assessed. Measurements of isokinetic strength, aerobic endurance, and assessment of body composition were completed on the second day of testing.

 

Use of moderate dose triphasic oral contraceptive resulted in a mean decrease in VO2MAX of 4.7% in trained women compared with a 1.5% improvement with pla- cebo. Although there was high individual variability in response to oral contraceptive administration, there was a clear trend towards a detriment in VO2MAX in highly trained women taking oral contraceptive. The decrease in VO2MAX was accompanied by an increase in sum of skinfolds, but not by significant changes in weight or measures of strength, anaerobic, or endurance performance.
Bushman et al(6) tværsnit Ikke defineret Kvinder Forestry step test, magaria-kalamen og wingate Ingen signifikant forskel i noget outcome.
Joyce et al (19) Longitudinel Six women in the OC group were using an monophasic OC formula con- taining 35 mg of ethinyl estradiol and 200 mg of cyproter- one acetate and the remaining two 30 mg of ethinyl estradiol and 150 mg of levonorgestrel. A total of 16 women (OCgroup, n=8; CONgroup, n=8) participated in the present study. The subjects were appar- ently healthy and did not have any documented history of pulmonary, cardiovascular, or metabolic disorders. All women were recreationally active individuals (exercised .3 days per week for 30 minutes per session) who currently participated in formally scheduled team sports (e.g., netball, touch football or soccer) on a weekly basis, but they were not participating in regular cycling exercise. participants performed an incremental exercise test to exhaustion to determine peak V_ O2 for cycling and to esti- mate the AT. The subjects then completed 2 continuous sub- maximal cycling tests each comprising 3 distinct power outputs (two 6-minute work stages below AT, and 1 above AT performed to exhaustion). Pulmonary gas exchange, heart rate (HR), blood lactate concentration ([La21]), ratings of perceived exertion (RPE), and time to exhaustion were mea- sured, and cycling economy was calculated and compared between the groups. We also demonstrated that exercise economy and performance during an endurance challenge (i.e., time to exhaustion) was not different between normally menstruating women and long-term OC users. Therefore, despite a reduction in peak V_ O2 and V_ O2 at the AT, long-term OC use did not alter endurance exercise performance (when exercising at relative intensity, i.e., percent of AT and peak V_ O2), as indicated by exercise economy and time to exhaustion.
Casazza et al (20) Longitudinel triphasic OC (one pill per day) for four complete cycles (28 days per cycle). For days 1–7 each pill contained 0.035 mg ethinyl estradiol and 0.18 mg nor- gestimate, for days 8 – 14 each pill contained 0.035 mg ethinyl estradiol and 0.215 mg norgestimate, for days 15 – 21 each pill contained 0.035 mg ethinyl estradiol and 0.25 mg norgesti- mate, and for days 22 – 28 the pills were absent of synthetic

 

The final subject pool, for peak exercise analysis, consisted of six healthy, nonsmoking, female sub- jects (25.5 1.5 yr). Subjects habitually exercised 2 – 6 h/wk (3.5 0.6 h/wk) but were not competitive athletes. The women were nulliparous; had been diet, weight, and exercise stable; and had not taken OCs for at least 6 mo. Physical work capacity and V ̇ O2 peak were tested

 

However, 4 mo of a low-dose triphasic OC resulted in a significant increase in body weight and fat mass and a significant 11% decrease in V ̇ O2 peak not normalized to body mass. There was no change in V ̇ O2 peak between the inactive and high-dose phase with OCs, suggesting a persistent synthetic ovarian hormone effect despite a 1-wk cessation of ovarian steroid intake between cy- cles.
Peters og Burrows (45) Tværsnit Four of the participants in the LEV group were taking MicrogynonR 30 (Schering AG, Germany; 30 Ag EE plus 150 Ag LEV) and two were taking OvranetteR (Wyeth, USA; 30 Ag EE plus 150 Ag LEV). All participants in the NOR group were taking CilestR (Janssen-Cilag B.V., Belgium; 35 Ag EE plus 250 Ag NOR). Fysisk aktive kvinder (maks to styrketræninger i ugen) Isokinetic maximum strength

 

The data illustrated no significant differences in mean peak extension and peak flexion torque between the LEV and NOR groups, suggesting no association of these types of progestins with the same dose of estrogen on maximal leg strength.

 

Leave a Comment