Før jeg kommer for godt i gang med det her indlæg, skal jeg understrege, at jeg er ikke psykolog eller på anden vis uddannet til at arbejde med kompleksiteterne i krops- og spiseforstyrrelser. Jeg er bare en personlig træner, der er klar på at lytte til folks problemer med efterhånden en del erfaring, og jeg er også en fyr, der selv har været igennem et stort vægttab og problemer med kropsbilledet.

Det, jeg vil skrive om i dag, er et studie fra 2017, som har undersøgt sammenhængen mellem, hvor utilfreds man er med sin krop, og hvor god adhærence man har til en given adfærdsændring (vægttab).

Forsøgspersonerne bestod af 99 kvinder med en BMI mellem 25 og 40 (1). Før de startede skulle de udfylde to psykologiske spørgeskemaer – The Body Shape Questionnaire (BSQ) og Beck Depression Inventory – II (BDI-II). BSQ’en rater utilfredsheden med egen krop på en skala mellem 34 og 204 – jo højere, jo større grad af utilfredshed. BDI-II rater graden af depressive symptomer fra 0-64.

Selve vægttabsinterventionen var daglige mål ift. skridt (4000-4200 skridt minimum) og kalorieindtag (1000-1500kcal), hvor deltagerne hver uge skulle melde tilbage, om det var lykkes. Deltagerne havde desuden muligheden for at mødes med forskerne/psykologerne én gang i ugen for at diskutere, hvordan det var gået, og hvad de kunne gøre for at overkomme eventuelle forhindringer.

Det, forskerne fandt ud af, var, at jo større kropsutilfredshed deltagerne havde, jo færre af de ugentlige sessioner blev der mødt op til, og jo færre dage blev de daglige mål for skridt og kalorier opnået.

Det er godt understøttet, at effektiviteten af en given kosttilgang og succesen af denne afhænger af, om den enkelte person udfører den. Det betyder, at et eventuelt vægttab afhænger af, adhærencen til interventionen (2-4). Det kan derfor tænkes, at et negativt selvbillede i virkeligheden er det, der står i vejen for dine utallige mislykkedes slankekure?

Hvordan øger man adhærencen?

Hvis man skal kigge på, hvad litteraturen siger, så har social støtte fra fx familie, venner eller træner (supervision) samt andre tilgange, der har fokus på både kost og træning, bedre adhærence end ellers (2).

I forlængelse af dette er der også et langvarigt studie, som viser, at træningsplanlægning ud fra et øget atletisk performance fokus over en periode på 2 år muligvis kan øge adhærencen, uden at det mindsker størrelsen af ens vægttab (5). Der er nogle problemer med studiet, idet at der var få antal deltagere, ingen kontrolgruppe, og alle personerne var i familie med hinanden, hvilket begrænser generaliseringen en hel del.

Hvad kan man bruge alt det her til?

Et varigt vægttab opnås sandsynligvis ikke bedst gennem de sindssygt restriktive slankekur, ligesom et fokus på bare at begynde at løbe/træne nok heller ikke vil gøre den store forskel (2,6). Faktisk ser det ud til, at der er flere faktorer, der spiller ind, for at opnå et varigt vægttab:

• Social støtte
• Supervision
• En tilgang, der fokuserer på mere end blot en faktor – dvs. Mindst kost og aktivitet, men også et fokus på psykologien.

Den klientgruppe, jeg ser have den største sværhedsgrad med at opnå deres kropslige mål, er unge piger, der er meget utilfredse med deres krop og selvkritiske. De fleste kan jeg få til at opnå et vægttab, men dem, jeg ser størst succes med i både ændring i kropssammensætning og også psykisk tilfredshed, er de piger, der på samme tid arbejder med, hvordan de ser sig selv, og hvorfor de gør, hvad de gør.

Hvordan man ser på både en sund og varieret kost, samt hvilken tilgang man har til sin træning, har en kæmpe betydning. Hvis træningen ses som værende en sur pligt, hvor man hader det, man ser i spejlet, kan det have negativ betydning for hele resultatet eller succesen af ens (for)mål. I stedet vil et fokus på at fejre, hvad kroppen kan, give en positiv effekt, som vil kunne styrke følelsen af, at man rent faktisk kan opnå det, man ønsker.

Langt de fleste piger, jeg starter op, som ingen vejene kommer, får besked på at træne mindre, tillade sig lidt lækkerier lidt oftere og fucking slappe af. På den måde fjerner vi unødvendigt stress, og vi fjerner mange af de overspisningsepisoder, som ofte står i vejen for den selvdestruktive slankekursists succes. Først når man som selvkritiker begynder at acceptere sig selv, og derudover giver sig selv lov til at nyde livet, vil man opnå de resultater, man gerne vil.

Hvis jeg på samme tid kan få dem til at elske at blive stærkere fra træning til træning, så ved jeg, at jeg har maksimeret chancen for, at det, vi har sat i gang, er noget, der kan forsætte. Altid tænk langvarigt – både med kost og træning. Der er ingen, der kan spise og træne med det ene mål at være kalorieunderskud resten af livet. Husk, at det er en ting at tabe sig – det er et helt andet bæst at vedligeholde vægten – og det er i virkeligheden det, der er det sværeste.

Der bliver nødt til at være en eller anden lystkomponent involveret, ellers holder det ikke.

For evidensbaseret, individualiseret personlig træning, mentorshipforløb eller foredrag, skriv til ca@amdipt.dk.

Referencer

1. Austin JL, Serier KN, Sarafin RE, Smith JE. Body dissatisfaction predicts poor behavioral weight loss treatment adherence in overweight Mexican American women. Body Image. december 2017;23:155–61.
2. Lemstra M, Bird Y, Nwankwo C, Rogers M, Moraros J. Weight loss intervention adherence and factors promoting adherence: a meta-analysis. Patient Prefer Adherence. 2016;10:1547–59.
3. Jacobs S, Radnitz C, Hildebrandt T. Adherence as a predictor of weight loss in a commonly used smartphone application. Obes Res Clin Pract. april 2017;11(2):206–14.
4. Johnston BC, Kanters S, Bandayrel K, Wu P, Naji F, Siemieniuk RA, m.fl. Comparison of weight loss among named diet programs in overweight and obese adults: a meta-analysis. JAMA. 3. september 2014;312(9):923–33.
5. Clark JE. Periodization of exercise induces long-term weight loss while focusing strictly on improvements in cardiovascular and musculoskeletal fitness for individuals who are overfat. Sport Sci Health. 9. april 2018;1–14.
6. Westenhoefer J, von Falck B, Stellfeldt A, Fintelmann S. Behavioural correlates of successful weight reduction over 3 y. Results from the Lean Habits Study. Int J Obes Relat Metab Disord. februar 2004;28(2):334–5.