Case 4 – Vægttab og Styrke – Julie

Case 4 – Vægttab og Styrke – Julie

Klientudtalelse efter 12 ugers personlig træning i Aarhus med AmdiPT

Julie kom til mig i januar med et mål om at tabe sig 12 uger for at se godt ud i sin gallakjole, samt blive stærkere. Forløbet bestod af 1 ugentlig træning over 12 uger. Udover dette selvtrænede Julie, ud fra et individuelt tilpasset træningsprogram.

På de tolv uger gjorde Julie det helt fantastisk ! Hendes fremgang overraskede selv mig, med et vægttab på 8kg på første 4 uger. Hun kæmpede helt fantastisk til alle træninger og jeg var aldrig i tvivl om at vi var i gang med at skabe fantastiske resultater:

12,9kg vægttab, hvoraf 10kg var rent fedt.
Mindskelse af fedtprocenten på 7%
39,5cm smallere fordelt på hele kroppen !
1x78kg squat, som kan ses her, efter bare at have squattet i 4 uger.

Meget stolt træner, nedenunder er hvad hun selv har at sige om forløbet.


Hvordan startede forløbet ved Christian Amdi?

Jeg tog kontakt til Christian Amdi, da jeg ønskede et længerevarende vægttab. Jeg har altid været meget aktiv, men har igennem min gymnasietid taget en del kilo på, da byturene har fyldt en del i min omgangskreds. Jeg havde prøvet rigtig mangle slankekure (5:2, Dukan, Stenalderkost, LCHF osv), hvor jeg havde tabt mig en del kg og efterfølgende taget det hele på igen. Jeg brugte utallige timer på diverse fitnesshold i det lokale center, men uden resultat – og her kom Christian ind i billedet.

 

Hvad har du opnået fysisk?

I mit forløb med Christian Amdi har jeg ud over et stort vægttab opnået en utrolig styrke igennem min træning. Inden jeg startede forløbet kendte jeg ikke meget til styrketræning ud over holdtræning i Fitness World, men jeg er nu blevet meget klogere på min fysik igennem min fysiske udvikling. Styrketræning har for mig været fantastisk og det har været en hel ny verden, som har åbnet sig for mig. Jeg har tabt 13 kg hvilket i høj grad kan mærkes på mit tøj. Jeg har fået mindre talje, synlige mavemuskler, markerede ben og tonede arme, hvilket ikke var en realitet inden forløbet. Tanken om en bikini til sommer er ikke længere skræmmende for mig, hvilket er super tilfredsstillende.

Hvad har du opnået mentalt?

Inden jeg startede mit forløb med Christian var mit selvværd helt i bund og jeg var langt fra tilfreds med mit spejlbillede. Efter forløbet er jeg blevet super stolt af min krop og jeg hviler meget mere i mig selv. Mit humør, energiniveau og søvnrytme er blevet markant bedre, hvilket kan mærkes både på krop og sind. I og med at jeg går på tredje år i gymnasiet var jeg i tvivl om jeg kunne overkomme forløbet med Christian, da jeg i forvejen havde et meget stramt program med lektier, arbejde osv. Forløbet med Christian har derimod kun bidraget positivt til, at jeg kunne magte lektier, afleveringer og arbejde, da min energi har været overraskende stor og træningen har fungeret som mit frirum, hvor jeg investerede i mig selv og min sundhed.

 

Hvordan var din træning med Christian Amdi?

Træningen med Christian Amdi har været fuldstændig fantastisk. Christian er en meget engageret træner, som altid presser en 100 %. Når man ikke tror, at der er flere kræfter at give af – så finder han skjulte kræfter frem i én selv. Han er god til at rose og støtte, når man mest af alt har lyst til at give op. Christian har troet på mig, når jeg ikke har troet på mig selv. Humøret har altid været helt i top, med plads til grin, jokes og positiv energi. Jeg har altid gået fra mine træninger med Christian med et kæmpe stort smil, energi og overskud.

 

Kan du anbefale andre et forløb hos Christian Amdi, hvorfor?
Jeg kan varmt anbefale et forløb med Christian Amdi. Christian har været sindssygt god til at tage højde for, at jeg også havde en skolegang der skulle passes. Han fik mig til, at tro på mig selv og overbevist mig om, at styrke er meget mentalt. Man skal tro på sig selv, hvis man vil have resultater igennem træning. Jeg har rykket mig ekstremt meget, både fysisk og mentalt, i mit forløb med Christian og når jeg har haft en dårlig periode, så har Christian været super god til at få mig på rette vej igen. Christian er alt i alt en utrolig rar, sympatisk, fantastisk og ”nede på jorden” person. Det har været mit livs hidtil bedste beslutning, at tage kontakt til Christian og jeg vil aldrig fortryde at jeg valgte ham som min træner.


Er du interesseret i et forløb hos mig kan du se mine priser her eller kontakte mig på ca@amdipt.dk for at booke en uforpligtende samtale hvor du kan høre mere om hvad jeg kan gøre for netop DIG.

Leave a Comment