På vej tilbage fra diskusprolaps og smerter - Christian Amdi
15781
post-template-default,single,single-post,postid-15781,single-format-standard,cookies-not-set,woocommerce-no-js,ajax_fade,page_not_loaded,,side_menu_slide_from_right,columns-3,qode-child-theme-ver-1.0.0,qode-theme-ver-10.1.1,wpb-js-composer js-comp-ver-5.0.1,vc_responsive
 

På vej tilbage fra diskusprolaps og smerter

På vej tilbage fra diskusprolaps og smerter

I januar startede jeg en ung pige ved navn Birgitte (@bb.bjornbak) op i forløb. Birgitte har lidt flere mål og et andet udgangspunkt end mange andre. Af denne grund vil jeg tillade jer at følge med i forløbet på bloggen over den næste tid. Bloggene vil indeholde Birgittes historik, udvikling, samt min tilgang og tanker ift. min fremgangsmåde.


Mit navn er Birgitte. Jeg er 24 år og læser jura på 10. semester (5.år), herudover arbejder jeg, på et advokatkontor to gange om ugen. Jeg er tidligere fodboldpige og har trænet fitness i mange år, men aldrig med et mål eller efter program.

Hvorfor startede du i forløb?

“Meddelelsen var en stor diskusprolaps…”

I sommeren 2015 fik jeg store smerter i ryggen og et langt forløb med behandling og smertestillende startede. I lang tid gik jeg ved en fysioterapeut, men uden at det blev bedre. Jeg pendlede rundt mellem læger, men først i sommeren 2016 blev jeg taget seriøst, hvor en læge stillede spørgsmålstegn til, at jeg aldrig var blevet sendt til røntgen. Meddelelsen var en stor diskusprolaps i lænden og jeg skulle straks starte i behandling på Rygcenteret.

“Jeg tog max dosis smertestillende…”

I sommeren 2016 tog jeg desuden en stor og personlig svær beslutning, idet jeg ikke gik til eksamen. Det var umuligt for mig, at læse eller koncentrere mig om andet end smerterne. Jeg var på dette tidspunkt i ugentlig smertelindrende behandling i Odense, jeg tog max dosis smertestillende og kunne knap ligge mig i en seng om aftenen eller få en hel nats søvn – ofte fandt min kæreste mig ude i køkkenet, hvor jeg gik rundt om køkkenbordet, simpelthen fordi jeg havde for meget uro og for store smerter i min ryg og ben. I perioder sov jeg kun ca. 2-3 timer om natten.

Stille og roligt begyndte det, at gå den rigtige vej. Men alligevel 1,5 år efter havde jeg smerter, der begrænsede min hverdag og i alle sammenhæng. Derfor tog jeg kontakt til Christian. Udover, at jeg havde fået ham anbefalet, kunne jeg se, at han havde flere (for mig vigtige) egenskaber / kompetencer, der kunne sikre mig den rette træningstilgang og forståelse / viden.

Da jeg startede ved Christian kunne jeg dårligt nok sidde på en stol, sove om natten eller koncentrere mig om andet end smerter. Hver dag tog jeg 8 pamol, 8,5 ibuprofen og 4 dolol kombineret inklusiv piller mod bivirkningerne. Nogle gange var det ikke nok.


Overvejelser før behandlingen af en diskusprolaps

I Birgittes tilfælde, med et stort forbrug af smertestillende og en diskusprolaps, er det vigtigt at have flere ting i baghovedet:

  1. Anatomiske forhold.
    1. Hvor sidder prolapsen, hvor stor er den, symptomer, varighed og kompenserende bevægelser.
      1. Dette er ekstremt vigtigt da det bestemmer hvordan behandlingen skal planlægges.
  2. Psykologiske forhold.
    1. Hvilke tanker har hun gjort sig i forhold til opståen af diskusprolapsen, tror hun på at det kan bedres og hvordan opfatter hun smerterne.
  3. Neurologiske forhold.
    1. Taler vi føleforstyrrelser, smerter, følelsesløshed eller tab af kontrol over benets muskler.

Alle individer er forskellige, og dette er derfor IKKE en guide til andre med en diskusprolaps. Uden korrekt undersøgelse, udredning og behandling kan du gøre tingene meget værre.

Træningen

Birgitte trænede hele kroppen tre gange i ugen.

Træningen bestod primært af underkropsøvelser og havde følgende fokus:

  • Balleaktivering
    • Ballen er den primære muskel der aflaster lænden under dagligdagsfunktioner, og desuden en muskel der hurtigt atrofierer ved lændesmerter.
  • Øget bevægelighed i underkroppen
    • Særlig stramme hoftebøjere er ofte involverede i lændesmerter, og lændesmerter giver ofte stramme hoftebøjere. Studerende og kontorarbejdere, som f.eks. Birgitte er i særlig risiko herfor.
  • Unilateralt arbejde

    McKenzie bagudbøjninger for bagudrettet diskusprolabs

    • Mindre belastning på lænden, samt udligning af styrkeforskelle fra side til side. Især vigtigt når iskiasnerven er påvirket og muligvis svækker det ene ben.
  •  Holdningskorrektion under belastning
    • En dårlig holdning er ikke slemt i hverdagen, men under høj belastning er en god holdning vigtigt for at fordele belastningen i muskler fremfor leddene.
  • Centralisering af neurologiske smerter
    • Formålet er at mindske smerterne i benet, også selvom det betyder lidt mere ubehag i ryggen. Jo mere centralt smerten er jo bedre.

 

 


Dagen i dag

Jeg tager ikke længere smertestillende hver dag, flere gange om dagen. Nu kan der gå op til en uge mellem at jeg tager smertestillende, og på en dårlig dag tager jeg 2-4 pamol og 2 ibuprofen. Jeg er blevet stærkere og kan derfor bedre fungere. Jeg kan stå ved et køkkenbord og lave mad eller vaske op, køre bil eller sidde på en kontorstol. Andre stole er stadig et problem, men det kommer.

Christian Amdi
ca@amdipt.dk
Ingen kommentare

Skriv en kommentar