Case 2 – Vægttab – Christina
Christina kom til mig i december med et mål om at blive tilfreds med sin krop 12 uger. Vægten var ikke så vigtig for Christina, men det der talte for hende var spejlbilledet. Det valgte forløb var 12 uger med 3 ugentlige træninger.
På de tolv uger gjorde Christina det helt fantastisk ! Hun kæmpede til hver eneste træning og selv gennem en presset hverdag, fik hun taget til træning både på egen hånd og med mig samt forberedt sin mad, hvilket medførte:
4,8kg vægttab
9,4% mindre i fedtprocent !
1kg ren muskelmasse opbygget
En god grund til at købe nyt tøj ?
Meget stolt træner, nedenunder er hvad hun selv har at sige om forløbet.
Hvordan startede forløbet ved Christian Amdi?
Jeg har altid været en spinkel pige, som ikke behøvede at tænke over hvad jeg spiste. I takt med at jeg blev ældre, for mange dårlige valg i forhold til min kost og for mange byturer, ændrede det sig og kiloene begyndte at sætte sig. Jeg følte mig ikke længere tilfreds når jeg så mit eget spejlbillede. Det var enormt frustrerende for mig, da jeg aldrig før havde tænkt over min vægt. Jeg vidste, at en livsstilsændring var nødvendig, hvorfor jeg kontaktede Christian. Mit valg faldt på Christian, da jeg havde fået ham anbefalet, og efter et møde med ham, var jeg ikke i tvivl.
Hvad har du opnået fysisk?
Først og fremmest har jeg tabt mig, samt opbygget muskelmasse. Herudover er min fedtprocent faldet og min kondition øget.
Hvad har du opnået mentalt?
Jeg har opnået, at føle mere overskud i hverdagen, samt en stabilisering af mit humør. Jeg føler mig langt mere tilpas med mig selv og min krop. Generelt er jeg blevet mental stærkere og kan langt lettere selv håndtere svære situationer.
Hvordan var din træning med Christian Amdi?
Min træning med Christian var fantastisk. Han forstod at presse mig til det yderste hver gang. Mange af maskinerne kunne jeg ikke bruge, da jeg var for lav til dem, hvorfor Christian viste mig alternative måder hvorpå jeg kunne udfører øvelserne med samme resultat, som havde jeg anvendt maskinerne. I forhold til særlige hensyn til skader var Christian idéel idet han er under uddannelse som fysioterapeut.
Kan du anbefale andre et forløb hos Christian Amdi, hvorfor?
Jeg vil varmt anbefale Christian. Han brænder for det han laver, hvilket smitter af. Han har en god balance mellem det at være en streng hård træner og være en mere blød personlig coach. Jeg er ikke i tvivl om at Christian som personlig træner var det helt rigtige for mig, hvorfor jeg også har valgt at forlænge samarbejdet.
Er du interesseret i et forløb hos mig kan du se mine priser her eller kontakte mig på ca@amdipt.dk for at booke en uforpligtende samtale hvor du kan høre mere om hvad jeg kan gøre for netop DIG.