Case 1 – Vægttab – Sissel

Case 1 – Vægttab – Sissel

Sissel kom til mig i november med et mål om at tabe sig 15kg på 12 uger som en kickstart på et større vægttab. Vi startede ud med 3 ugentlige træninger, men opgraderede efter 5 uger til 4 ugentlige træninger for at kunne give den ekstra gas.

På de tolv uger gjorde Sissel det helt fantastisk og foruden at vise nogle ufatteligt imponerende løft, som kan ses her og her, samt blive udsat for ekstremt hård træning, vist her, formåede hun at smide:

15,2kg og 60,5cm fordelt på hele kroppen !

Meget stolt træner, nedenunder er hvad hun selv har at sige om forløbet.


 

Hvordan startede forløbet ved Christian Amdi?

Jeg har altid været den type, som har haft meget nemt ved at tage på og altid har skullet passe ekstra på med, hvad jeg spiste. Altid har jeg dog ikke været for god til at passe på med, hvad jeg spiste, hvilket i perioder mange gange i mit liv har resulteret i lidt for mange kilo på sidebenene. Det tog dog alvor fat, da jeg kom til skade med mit knæ og ikke længere kunne dyrke sport og heller ikke sørgede for altid at spise lige sundt. Jeg har flere gange på egen hånd prøvet mig med vægttab og har også selv kunnet tabe 10-15 kg, men jeg endte altid med at tage det hele på igen og nogen gange mere til. For tre måneder siden tog jeg så den beslutning, at det nu var på tide med en livstilsændring, en vedvarende ændring, hvorfor jeg kontaktede Christian for at få hjælp efter at være stødt på hans hjemmeside i min søgen på en personlig træner.

 

 

Hvad har du opnået fysisk?

Ved dette træningsforløb har jeg først og fremmest formået at tabe en del kilo, smidt en masse centimeter og fået bygget en del muskler på. Jeg er blevet meget stærkere og har rykket mig meget i øvelserne i styrketræningen. Derudover kan jeg også mærke på min kondi, at den er blevet meget bedre. Der skal meget mere til, før at jeg bliver forpustet og min udholdenhed er blevet betydelig bedre. Jeg kan også mærke på mit helbred, at det er blevet bedre. Før havde jeg store problemer med at sove om natten og var meget træt hele tiden, men efter mit forløb med Christian sover jeg væsentligt bedre og føler ikke konstant træthed som før.

Hvad har du opnået mentalt?

Jeg er helt klart blevet meget gladere for det, jeg ser, når jeg kigger mig selv i spejlet. Min selvtillid er blevet væsentligt bedre, og jeg kan mærke, at jeg har fået meget mere overskud. Selvom jeg stadig er slem til ofte at se de negative ting ved mig selv, er jeg blevet bedre til at fokusere på det positive. Noget af det, som har givet de største selvtillidsboosts er pludselig at kunne mærke, at ens busker bliver for store, at man pludselig kan passe det tøj, som man ikke har kunnet passe i lang tid, samt at skulle til at prøve helt andre størrelser tøj, når man er på shopping.

I forhold til kosten er jeg blevet meget mere bevist om, hvad jeg spiser, og hvad der er rigtigt at spise. Jeg har fået et helt andet forhold til mad end før og er blevet rigtig glad for at spise en masse kød og grønt.

 

Hvordan var din træning med Christian Amdi?

Min træning med Christian har været alle tiders. Han har været super god til at forstå mine behov og takle mig, når jeg har været stædig og træt af diverse ting. Han har været en kæmpe støtte både træningsmæssigt, hvor han har presset mig og fået mig til at yde til bristepunktet, og troet på at jeg kunne, når jeg ikke selv troede på det, men også på det personlige, hvor han har været  god til at snakke med mig og støtte mig, når ting har været svære. Specielt i forhold til de mange skader, jeg har døjet med. Jeg har døjet rigtig meget med mit knæ i hele forløbet og skulderen i en periode, som har sat nogle begrænsninger i forhold til en masse træningsøvelser. Men her har Christian været super god til at finde andre øvelser, jeg kunne lave og været rigtig god til at holde modet oppe hos mig.  Jeg glæder mig til træningerne hver evig eneste gang, og selvom det til tider er rigtig hårdt, er det en fornøjelse at træne med ham. Det er altid vildt hyggeligt og sjovt til træningerne, og jeg føler altid, at jeg har fået et eller godt ud af træningen – selv de gange hvor diverse skader har sat en masse begrænsninger.

 

Kan du anbefale andre et forløb hos Christian Amdi, hvorfor?

Helt klart. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at mit valg om at kontakte Christian har været én af de bedste beslutninger, jeg nogensinde har taget. Han gør så meget for sine klienter, og det er så tydligt at mærke, at han virkelig brænder for det. Han er super dygtig og rigtig god til at give ud af sin viden og erfaring, og så har han en rigtig fin balance mellem på den ene side at være den insisterende og hårde træner og på den anden side at være den forstående og omsorgsfulde træner. For mit vedkommende har han hjulpet mig med at udvikle mig først og fremmest fysisk, men bestemt også personligt, hvorfor jeg har valgt at fortsætte ved ham.


 

Er du interesseret i et forløb hos mig kan du se mine priser her eller kontakte mig på ca@amdipt.dk for at booke en uforpligtende samtale hvor du kan høre mere om hvad jeg kan gøre for netop DIG.

Leave a Comment