Kollagentilskud og tendinopatier - Christian Amdi
16887
post-template-default,single,single-post,postid-16887,single-format-standard,ajax_fade,page_not_loaded,,side_menu_slide_from_right,columns-3,qode-child-theme-ver-1.0.0,qode-theme-ver-10.1.1,wpb-js-composer js-comp-ver-5.0.1,vc_responsive
 

Kollagentilskud og tendinopatier

Kollagentilskud

Kollagentilskud og tendinopatier

Det er pisse irriterende at være begrænset, og særligt smerter er en af de ting, der virkelig kan sætte begrænsninger for det, man gerne vil lave. Med en prævalens på op til 45% i nogle atletgrupper er tendinopatier et særligt begrænsende problem (1). For et dybere indblik i hvad tendinopatier er, kan du læse mit tidligere indlæg om det her, men meget hurtigt er det en desorganisering af kollagenfibrillerne i senen, nedsat antal fibroblaster, hypervaskularisering, samt en øget indhold af væske, proteoglykaner og glycosaminoglykaner i senen (1). Fibroblasterne, som er de fine inddelinger af senen, er primært bygget op af kollagen. Der findes 28 former for kollagen i senerne, men den primære er type 1 kollagen, og særligt denne type er nedreguleret ved tendinopatier (1). Det interessante er så, hvis kollagen er nedreguleret ved tendinopatier, kan vi så forebygge eller behandle tendinopatier ved at øge kollagensyntesen i senevævet? Hvordan gør vi det?

Træningsaspektet har jeg skrevet om i min tidligere artikel, hvor særligt Heavy Slow Resistance Training (HSR) og generel styrketræning af høje intensiteter (70+% af 1RM) ser ud til være påkrævet for at stimulere til ændringer i senevævet (2,3). Der er dog også kostinterventioner, der ser ud til at have en påvirkning på senetilpasninger.

Kollagen og C vitamintilskud

Særligt kollagen og C vitamintilskud er begyndt at få stigende opmærksomhed i det videnskabelige miljø for dets potentiale for skadesforebyggelse og behandling af skader, hvor også den internationale olympiske komité (IOC) nævner kollagentilskud som et interessant tilskud (4,5).

Mange af de første studier er lavet i dyr (5), hvorfor man bør være skeptisk. Der er dog udkommet to studier i mennesker indenfor de sidste to år, der har testet effekten af kollagentilskud på kollagensyntesen (6,7). Her indtog interventionsgruppen 15g kollagen kombineret med 50mg C vitamin en time før en senebelastende træning, bestående af 6 minutters sjipning, hvorefter kollagensyntesen blev målt 4 timer efter træningen. PINP, som er en indirekte markør for kollagensyntese, var større end hos kontrolgruppen som kun sjippede.

Grunden til at C vitamin er inkluderet i studierne er, at det er fundet til at accelerere kollagensyntesen og type 1 kollagen formering, i hvert fald i dyremodellen. Dog er virkningen af isoleret C vitamintilskud på heling i kliniske studier tvivlsom (8).

Sammenhængen mellem biologiske fund og smerter

Indtil videre lyder det jo ret lækkert. Større og stærkere sener må jo være lig med mindre smerter, ikke? Det ville i hvert fald gøre livet, og mit arbejde, lettere hvis smertebehandling kun var forårsaget af biologisk vævsskade. Det er dog ikke helt sådan, det hænger sammen. I asymptomatiske basketballspillere er det observeret, at springerknæ var tilstede på MRI-skanninger i 75-83% af alle spillere i pre-season, et tal der steg til 90% post-season (9). Så bare fordi ens sene måske bliver stærkere betyder det ikke et fald i smerte, ligesom en skadet sene ikke nødvendigvis betyder smerte. Så for at vide, om kollagentilskud reelt set har sin plads i rehabiliteringen af seneskader kræver det kliniske studier, der har undersøgt symptomatiske personer med tendinopati. Dertil vil vi gerne se klinisk relevante smertelindringer, og for at denne effekt skal være grundet kollagentilskud, burde vi også se en ændret senemorfologi. Heldigvis er det noget, vi er begyndt at undersøge.

Kliniske undersøgelser

I år udkom en pilotundersøgelse fra Praet et al (2019) på 20 personer med akillessene-tendinopati (13), som er det eneste studie, vi har indtil videre på tendinopatier. Undersøgelsen var 6 måneder lang og brugte et crossover design, hvilket betyder, at i de første 3 måneder modtag den ene gruppe (KP) kollagen (2×2,5g specifikke kollagen peptider dagligt) og den anden placebo (PK), mens de i de sidste 3 måneder byttede rundt. Undervejs udførte forsøgspersonerne et excentrisk lægprogram bestående 2×90 daglige gentagelser. Dertil skulle personer udføre et løbeprogram ligeså snart deres smerter var under 2 på en skala fra 0-10. Gruppe KP, der startede med at indtage kollagen, opnåede en forbedring på 12,6 point på VISA-A skalaen, sammenlignet med 5,3 point i PK efter de første 3 måneder. VISA-A er et måleredskab brugt til at måle smerte og funktionsniveau ifbm. akillesseneskader.  Mellem måned 3 og 6 byttede de så rundt, hvor KP nu forbedrede sig med 5,9 og PK med 17,7 point. Mellem baseline og slutpunktet var der ingen forskel mellem grupperne. Dette er ret gode effekter, da den minimale kliniske relevante effekt på VISA-A er 6,5 point.  Det skal dog nævnes, at studiet involverede et lavt antal deltagere, hvorfor større studier i fremtiden er krævet.

Vi har desværre ikke andre studier på tendinopatier, men vi har en del på andre ledsmerter. Det første studie er fra Clark et al. (2008) (10). Her blev 97 studenteratleter, der havde beklaget sig over generelle ledsmerter eller ledproblemer, rekrutteret til en 24 ugers intervention. Forsøgspersonerne blev delt ind i to grupper, hvor den ene gruppe indtog 10g kollagenprotein dagligt, mens den anden indtog en placebo. Smerteniveauer blev rapporteret i fem forskellige aktiviteter til enten over- eller underkrop, alt efter hvor smerten var. Efter 24 uger var smertelindringen signifikant større i kollagengruppen sammenlignet med placebogruppen i både hvile og under aktivitet med en effektstørrelse på 0,36-0,45. Et problem med studiet er bl.a. at træning, brugen af smertestillende og behandlinger ikke var standardiseret. De blev dog rapporteret, og ingen signifikante forskelle mellem grupperne blev fundet, udover at placebogruppen havde været til signifikant flere alternative behandlinger. Et andet problem er, at ingen specifikke smerteårsager er nævnt, og overførbarheden til bestemte populationer er svært. Resultaterne fra Clark et al. (2008) er understøttet af Zdzieblik et al (2017), som også fandt en effektstørrelse på 0,3 efter 12 ugers kollagentilskud i 139 atleter med knæsmerter, sammenlignet med placebo (11). For generelle ledsmerter ser kollagentilskud også ud til at kunne øge antallet af patienter, der opnår en klinisk relevant smertelindring (12). Det sidste studie af Bruyère et al. (2012) fandt dog ingen signifikante forskelle mellem grupperne i deres sekundære outcomes, som bestod af et spørgeskema vedrørende smerter og funktionsniveau – ligesom jeg finder det besynderligt, at de ikke rapporterer præ-post VAS score, men kun forskelle i antal af klinisk relevante respondere.

Dertil er kollagentilskud i kombination med let hjemmetræning også fundet til at øge ankelstabilitet, samt mindske ankelsmerter og –hævelse i atleter med kronisk ankel-instabilitet, sammenlignet med træning alene (14). Kollagentilskud i kombination med arginine, L-alpha-ketoglutarate, methylsulfonylmethane og bromelin ser også ud til at mindske skuldersmerter 6 måneder efter en kirurgisk rotator cuff reparation (15).En meta-analyse på kollagentilskud der indeholder fem kliniske studier, finder også signifikante forbedringer i WOMAC index og smerte, målt på VAS-skalaen (16). Det skal dog nævnes, at middelsmertelindringen kun er på 16,57mm, hvilket er lavere end det, man normalt betragter som en klinisk relevant effekt på 20mm.

Konklusion og praktisk anbefaling

Overordnet set, så synes jeg, at litteraturen på området ser spændende ud – især fordi meget af det er udført i relation til en befolkningsgruppe, der er relevant for mig og mit klientel: fysisk aktive mennesker.

Generelt finder litteraturen en positiv effekt af kollagentilskud på smerteniveauer i en ret stor variation af problematikker. Denne effekt er ofte, men ikke altid, klinisk relevant og bør derfor primært overvejes, hvis man har en historik med led- og senesmerter eller går ind i en periode med højere træningsmængde, end man er vant til og vil helgardere sig mest muligt, samt at man har et økonomisk overskud, der tillader det. Det skal dog siges, at litteraturen på området er meget begrænset, både i antal undersøgelser, men også i studiekvalitet. Ligesom der i de kliniske studier ikke er nogen mål for, om effekten rent faktisk er grundet en ændret senestruktur. Der er behov for en del flere studier med mere kontrol og flere forsøgspersoner, før man for alvor kan begynde at konkludere noget definitivt på emnet.

Er det noget, du ønsker at eksperimentere med, så ser en dosis på 5-15g kollagentilskud, eventuelt kombineret med C vitamin, omkring 1 time før træning, ud til at være den typiske fremgangsmåde brugt. Denne træning ser ud til at kræve en hvis belastning på senerne, så enten tung styrketræning, HSR, vægtløftning, hop, løb osv. ser ud til at være nødvendig. Som studier af Baar et al. viser, så behøver sessionerne ikke bestå af mere en 6 minutters sjipning eller blot hop.

Hvis det vil have en effekt tyder noget på, at det burde kunne mærkes efter 12-24 ugers kontinuerligt brug, med enkelte studier viser en effekt efter enkelte uger. Vi ved endnu ikke om større og/eller mere frekvente doser af både kollagentilskud, men også senebelastende træning, vil være mere effektivt. Det er lige nu i sine meget spæde stadier.


Referencer

  1. Magnusson SP, Langberg H, Kjaer M. The pathogenesis of tendinopathy: balancing the response to loading. Nat Rev Rheumatol. 2010;6(5):262–8.
  2. Bohm S, Mersmann F, Arampatzis A. Human tendon adaptation in response to mechanical loading: a systematic review and meta-analysis of exercise intervention studies on healthy adults. Sports Med Open. december 2015;1(1):7.
  3. Malliaras P, Barton CJ, Reeves ND, Langberg H. Achilles and patellar tendinopathy loading programmes : a systematic review comparing clinical outcomes and identifying potential mechanisms for effectiveness. Sports Med. april 2013;43(4):267–86.
  4. Maughan RJ, Burke LM, Dvorak J, Larson-Meyer DE, Peeling P, Phillips SM, m.fl. IOC consensus statement: dietary supplements and the high-performance athlete. Br J Sports Med. april 2018;52(7):439–55.
  5. Fusini F, Bisicchia S, Bottegoni C, Gigante A, Zanchini F, Busilacchi A. Nutraceutical supplement in the management of tendinopathies: a systematic review. Muscles Ligaments Tendons J. marts 2016;6(1):48–57.
  6. Lis DM, Baar K. Effects of Different Vitamin-C Enriched Collagen Derivatives on Collagen Synthesis. Int J Sport Nutr Exerc Metab. 12. marts 2019;1–20.
  7. Shaw G, Lee-Barthel A, Ross ML, Wang B, Baar K. Vitamin C-enriched gelatin supplementation before intermittent activity augments collagen synthesis. Am J Clin Nutr. 2017;105(1):136–43.
  8. DePhillipo NN, Aman ZS, Kennedy MI, Begley JP, Moatshe G, LaPrade RF. Efficacy of Vitamin C Supplementation on Collagen Synthesis and Oxidative Stress After Musculoskeletal Injuries: A Systematic Review. Orthop J Sports Med. oktober 2018;6(10):2325967118804544.
  9. Pappas GP, Vogelsong MA, Staroswiecki E, Gold GE, Safran MR. Magnetic Resonance Imaging of Asymptomatic Knees in Collegiate Basketball Players: The Effect of One Season of Play. Clin J Sport Med. november 2016;26(6):483–9.
  10. Clark KL, Sebastianelli W, Flechsenhar KR, Aukermann DF, Meza F, Millard RL, m.fl. 24-Week study on the use of collagen hydrolysate as a dietary supplement in athletes with activity-related joint pain. Curr Med Res Opin. maj 2008;24(5):1485–96.
  11. Zdzieblik D, Oesser S, Gollhofer A, König D. Improvement of activity-related knee joint discomfort following supplementation of specific collagen peptides. Appl Physiol Nutr Metab. juni 2017;42(6):588–95.
  12. Bruyère O, Zegels B, Leonori L, Rabenda V, Janssen A, Bourges C, m.fl. Effect of collagen hydrolysate in articular pain: a 6-month randomized, double-blind, placebo controlled study. Complement Ther Med. juni 2012;20(3):124–30.
  13. Praet SFE, Purdam CR, Welvaert M, Vlahovich N, Lovell G, Burke LM, m.fl. Oral Supplementation of Specific Collagen Peptides Combined with Calf-Strengthening Exercises Enhances Function and Reduces Pain in Achilles Tendinopathy Patients. Nutrients. 2. januar 2019;11(1).
  14. Dressler P, Gehring D, Zdzieblik D, Oesser S, Gollhofer A, König D. Improvement of Functional Ankle Properties Following Supplementation with Specific Collagen Peptides in Athletes with Chronic Ankle Instability. J Sports Sci Med. juni 2018;17(2):298–304.
  15. Gumina S, Passaretti D, Gurzì MD, Candela V. Arginine L-alpha-ketoglutarate, methylsulfonylmethane, hydrolyzed type I collagen and bromelain in rotator cuff tear repair: a prospective randomized study. Current Medical Research and Opinion. 1. november 2012;28(11):1767–74.
  16. García-Coronado JM, Martínez-Olvera L, Elizondo-Omaña RE, Acosta-Olivo CA, Vilchez-Cavazos F, Simental-Mendía LE, m.fl. Effect of collagen supplementation on osteoarthritis symptoms: a meta-analysis of randomized placebo-controlled trials. International Orthopaedics (SICOT). 1. marts 2019;43(3):531–8.
Christian Amdi
ca@amdipt.dk
Ingen kommentare

Skriv en kommentar